Kriseuddannelse skal redde EU
[13.02.2012]Kronik af Christine Antorini og Morten Østergaard i Jyllands-Posten den 13. februar 2012.
Af CHRISTINE ANTORINI børne-og undervisningsminister (S) MORTEN ØSTERGAARD uddannelsesminister (R)
Sig EU til en dansker, og de fleste vil tænke på gældskrise og økonomisk hovedpine. Men EU er ikke problemet - EU er en del af løsningen.
Og der er god grund til at lægge alle kræfter i at skabe en sund og bæredygtig europæisk økonomi.
Det gælder i høj grad også for Danmark, selv om vi står uden for euroen.
Enhver krise rummer også muligheden for at standse op og stille spørgsmål. Kan vi nytænke systemerne? Kan vi hæve ambitionsniveauet?
Kan vi skabe bedre rammer for en udvikling med bæredygtig vækst? Mere og bedre uddannelse er en vigtig del af svaret på Europas udfordringer.
At Europas arbejdstagere har de tilstrækkelige og nødvendige kompetencer, er en helt uomgængelig del af at få lagt fundamentet for fremtidens konkurrencedygtige arbejdsmarked i Europa. At Europa bliver en bastion inden for viden, innovation og forskning er helt afgørende for at tiltrække og fastholde de dygtigste medarbejdere i de europæiske virksomheder. Et samlet europæisk uddannelsesløft vil styrke grundlaget for både dansk og europæisk vækst og velfærd.
Derfor er det en vigtig opgave under det danske EU-formandskab i 2012 at sætte fokus på uddannelse, der skaber vækst i Europa. Den fælles rapport under den europæiske strategiramme for uddannelse vedtages under det danske formandskab.
Den lægger linjen for fremtidens mål i det europæiske uddannelsessamarbejde og skal være med til at besvare det helt afgørende spørgsmål: Hvad skal Europa leve af i fremtiden? Her vil Danmark spille mere og bedre uddannelse ind som en vigtig del af svaret. Europa 2020 har et hovedmål om, at andelen af 30-34-årige med en afsluttet videregående eller lignende uddannelse skal stige til 40 pct. inden 2020.
Men vi har langt endnu. I 2010 var EU-gennemsnittet kun 33,6 pct., og der er store forskelle mellem landene.
Det skyldes blandt andet den økonomiske situation, mange lande for øjeblikket står i. Og det vil fremover være en stor udfordring for alle EU-lande at foretage en skarp prioritering af de offentlige udgifter. Det er helt nødvendigt.
Men det må aldrig blive en undskyldning for et manglende fokus på uddannelse.
Opbygningen af viden og kompetencer i arbejdsstyrken er selve grundlaget for økonomisk vækst.
Derfor er det uomgængeligt, at vi - inden for de givne økonomiske rammer - fokuserer på uddannelse, der skaber vækst og beskæftigelse.
Der findes over 70 millioner mennesker på arbejdsmarkedet i EU-landene, som ikke har en kompetencegivende uddannelse. Og deltagelse i livslang læring halter meget bagefter i mange lande.
Globaliseringen og indførelsen af nye teknologier, for eksempel inden for klima og energi, skaber et behov for efteruddannelse, som i dag desværre ikke bliver opfyldt i mange EU-lande. Det bremser væksten, og det bremser beskæftigelsen.
Danmark ligger på en suveræn førsteplads i voksenuddannelse i EU, og vi skal derfor være med til at spille livslang læring ind som en del af svaret på den europæiske krise. I en tid, da der løbende opstår behov for nye kompetencer på arbejdsmarkedet, er det helt centralt, at kompetencerne hos Europas arbejdsstyrke løbende tilpasses og udvikles til at matche efterspørgslen.
Derfor skal flere ufaglærte europæere have en kompetencegivende uddannelse, og flere skal efteruddannes.
Livslang læring handler også om at lette indgangsvejene til uddannelse.
At få formel anerkendelse for det, man allerede kan. Hvis man for eksempel har arbejdet som ufaglært i køkken og med rengøring i mange år, skal det være muligt at uddanne sig til serviceassistent på kortere tid end ellers. EU skal derfor i højere grad anerkende realkompetencer.
Det er samtidig helt afgørende, at vi i Europa får skabt en bedre kobling mellem uddannelse og arbejdsmarked.
Det er et stort problem i mange europæiske lande, at unge uddannes til arbejdsløshed. I skrivende stund er mere end hver femte unge europæer mellem 15 og 24 år arbejdsløs - det svarer til fem millioner mennesker.
Derfor skal vi i EU sætte fokus på, hvor dygtige vi er til at uddanne til job. Under det danske EU-formandskab vil deer derfor blive fremsat forslag om en fælles målestok for for beskæftigelsesegnethed, et såkaldt benchmark. For som mange EU-lande, eksempelvis Spanien, har oplevet, er det ikke nok blot at uddanne uden tanke for de efterfølgende jobmuligheder.
Der skal være et klart beskæftigelsessigte med den uddannelsessatsning, vi foretager.
Men formandskabet skal ikke kun bruges til at inspirere andre lande med vores uddannelsesmodel.
Vi skal i lige så høj grad lære af de andres landes gode erfaringer.
Hvem har eksempelvis fundet den gyldne opskrift mod tidligt frafald på erhvervsuddannelserne? Og hvordan styrker vi samarbejdet mellem de erhvervsrettede uddannelser og erhvervslivet? På forskningsområdet skal Danmark sidde for bordenden i forhandlingerne om en forskningsramme på 80 milliarder euro. Det svarer til en fordobling af det nuværende forskningsprogram, og det i en tid, da nationalstaterne er presset på økonomien og mange steder har skåret ned, selvom det jo netop er investeringer i uddannelse og forskning, der skal bringe ny vækst til Europa.
Udspillet fra kommissionen er ikke blot ambitiøst i omfang, men tjener også som et forbillede, når det handler om at kombinere frie forskningsmidler med et målrettet fokus på de store udfordringer og muligheder inden for eksempelvis grøn teknologi. Et andet sted, hvor der i Danmark ligger et stort forbedringspotentiale, er i spørgsmålet om, hvordan vi får flere studerende til at tage et udlandsophold som led i deres uddannelse.
I 2010 studerede 24.485 udenlandske studerende i Danmark, mens kun 9.825 danske studerende tog den anden vej. Det er for få! I en globaliseret verden og især i Europa, hvor vi i stigende grad arbejder, handler og rejser på tværs af grænser, er det afgørende, at unge har international erfaring. Her spiller EU's uddannelsesprogram en vigtig rolle.
EU har frem til i dag støttet næsten 2,5 millioner studerende, som har været på udvekslings-eller praktikophold i andre lande gennem Erasmus-programmet. EU's uddannelses-og ungdomsprogrammer har haft en stor og positiv betydning for de mange, der har deltaget i internationale aktiviteter og mobilitet.
Det handler om studerende fra videregående uddannelser, der har fået støtte til at læse et semester ude, om unge i erhvervsuddannelse, der har været i udlandspraktik, om skoleklasser, som har fået støtte til udveksling, og om unge frivillige, der har stablet et internationalt projekt på benene.
Under det danske formandskab starter forhandlingerne om EU's kommende uddannelses-og ungdomsprogram, Erasmus for Alle.
Det skal være et ambitiøst samlet program, der kan erstatte og forbedre de mange forskellige programmer, vi har i dag. Det skal være nemmere at tage på praktik-og studieophold i et andet land. Og det skal være mere gennemskueligt for de unge, hvilke muligheder der findes.
Regeringen vil gøre udlandsophold til en mulighed for alle studerende.
Men det er også vigtigt, at vi kan tiltrække dygtige udenlandske studerende, som måske endda har lyst til at blive i Danmark og arbejde efter endt uddannelse. Her spiller Erasmus for Alle en vigtig rolle, for programmet gør det nemmere for studerende at rejse ud.
De høje ambitioner er Europa-Kommissionen enig i. Den lægger op til en markant stigning i uddannelsesbudgettet på cirka 70 pct., svarende til omkring 140 milliarder kroner.
Det signalerer, at der også på EUniveau er et mål om at styrke uddannelse.
Derfor er vi glade for, at det er en stor og vigtig opgave på uddannelsesområdet under det danske formandskab at sikre gode rammer for internationalt samarbejde og udveksling på de europæiske uddannelser.
Vi ved, at samarbejde og inspiration mellem landene giver et fælles løft. Derfor vil Danmark under formandskabet arbejde benhårdt for et samlet europæisk uddannelsesløft.
Det er til Europas fordel.
Det er til Danmarks fordel.