Resumé af den svenske baggrundsrapport
Uddannelsessektoren indtager en central rolle i den svenske velfærdsstat. Sverige anvender således en væsentlig større andel af landets BNP på denne sektor end de fleste andre OECD-lande.
I den svenske lovgivning fastslås det, at alle børn skal have lige muligheder for uddannelse. Det er et politisk mål, at alle skal gennemføre grundskolen, at alle skal have ret til en ungdomsuddannelse samt at 50 % eller flere fra en årgang gennemfører en videregående uddannelse.
Skolesystemet er opdelt i en obligatorisk og en frivillig del. Grundskolen er obligatorisk, mens ungdomsuddannelserne og de post-gymnasielle uddannelser er frivillige.
Undervisningssektorens struktur
Kommunen har ansvaret for grundskolen og de fleste ungdomsuddannelser, mens universiteterne er underlagt staten. Denne strukturering har dog ikke altid været gældende. Det svenske undervisningssystem har således gennemgået en transformation igennem de seneste 25 år, hvilket har resulteret i et decentralt skolesystem med megen autonomi for de enkelte uddannelsesinstitutioner. Decentraliseringen blev implementeret, fordi man havde en formodning om, at et sådan tiltag blandt andet ville skabe større fleksibilitet og øge innovationstiltagene på skolerne samt mindske de offentlige udgifter. Det nuværende system er for det første baseret på en mål- og resultatstyring, hvor regeringen fastlægger læseplanen og de nationale mål for grundskolen. Med udgangspunkt i disse retningslinjer opstiller den enkelte kommune nogle generelle rammer for, hvorledes uddannelsesinstitutionerne skal drives. For det andet er systemet baseret på frit skolevalg. Dette indebærer, at man frit kan vælge uddannelsesinstitution i kommunen. Systemet er for det tredje baseret på princippet om, at det økonomiske tilskud fra det offentlige følger eleven.
Lederens ansvar
Med udgangspunkt i regeringens og kommunens mål skal skolelederen i samarbejde med lærerne fastlægge en plan for undervisningen på skolen. Da skolerne individuelt skal udfærdige sådanne planer, vil det resultere i en vis variation i skolernes prioriteringer og undervisningsformer. På grund af skolernes forskellighed og det frie skolevalg skabes der konkurrence imellem kommunens uddannelsesinstitutioner, hvilket gerne skulle øge effektiviteten i undervisningssektoren. Det frie skolevalg, pengene-følger-eleven-princippet samt kravet om individuel prioritering på skolen øger presset på lederen. I konkurrencen med de andre skoler er det vigtigt, at eleverne klarer sig godt, og at lederen er i stand til at promovere sit uddannelsessted for at tiltrække nye elever. Hvilket sætter lederens kompetence i fokus.
Skolelederens arbejdsfelt og opgaver
Generelt må ledelsesrummet for den enkelte leder karakteriseres som forholdsvis stort, og lederens opgaver er mangeartede. Vedkommende skal både ansætte og forhandle løn med lærerne inden for nogle økonomisk afgrænsede rammer. Lederen skal derudover foretage evalueringer af lærerne på uddannelsesinstitutionen samt udfærdige en plan for den enkelte uddannelsesinstitution. Ved evalueringen af lærerne inddrages den enkelte lærers elever og deres forældre. Det er dog ikke kun lærerne i grundskolerne, der evalueres. Lederen evalueres også i høj grad, og vedkommendes løn afhænger blandt andet af faktorer såsom de studerendes præstationer samt lærernes og forældrenes mening om lederens arbejde og engagement. I mange af de svenske kommuner er børnepasningen underlagt grundskolen. Grundskolelederen er derfor leder for både lærere og pædagoger. Blandt andet på grund af de mange arbejdsopgaver ansættes viceinspektører til aflastning af lederen. Dette er især brugt på ungdomsuddannelserne, hvor viceinspektørerne ofte får ansvaret for en af de 17 linjer, som udbydes. Lederen bevarer det overordnede ansvar, mens viceinspektøren påtager sig de dag-lige driftsopgaver. Arbejdspresset har også resulteret i, at stadig flere ledere ansættes på tidsbegrænsede kontrakter, hvor de sikres job i en anden funktion i kommunen den dag, hvor de ønsker at fratræde deres lederstilling.
Lederen skal ikke nødvendigvis have en lærerbaggrund
Kommunen har fuld autonomi ved ansættelse af nye ledere. Mange steder vælger de dog at lytte til lærerne på den pågældende skole. Det er karakteristisk for Sverige, at lederne ikke nødvendigvis skal være læreruddannede, hvilket udvider antallet af potentielle kandidater til lederstillingen. Der opstilles dog krav om, at lederne har opnået den nødvendige pædagogiske indsigt på anden vis. At det er muligt for personer uden læreruddannelse at blive leder, er dog ikke ensbetydende med, at det benyttes særlig ofte. Kun 3 % af lederne havde i 2005 en anden faglig baggrund.
Budgetlægning
Den statslige støtte til grundskolerne og ungdomsuddannelserne gives som et samlet bloktilskud til kommunerne. Kommunerne har fuld råderet over tilskuddet, og de kan derfor egenhændigt afgøre, hvor stor en del af det økonomiske tilskud, der skal videreallokeres som bloktilskud til de enkelte skoler. Denne form for budgetfordeling kan have visse negative implikationer, da fattige kommuner ikke nødvendigvis har råd til at anvende en lige så stor del af bloktilskuddet på skolerne som rige kommuner. Derfor har lederne på nogle skoler for det første sværere ved at få budgettet til at hænge sammen end andre, og for det andet har ikke alle ledere mulighed for at følge kurser i ledelse, da der ikke er det fornødne råderum i budgettet. Decentraliseringen betyder endvidere, at de nuværende uddannelser for ledere ikke er obligatoriske for grundskolens og ungdomsuddannelsernes ledere. Det er den enkelte kommune, der skal vurdere, om uddannelserne i ledelse skal være obligatoriske.
Uddannelsestilbud til skolelederne
Allerede i 1970’erne og 1980’erne havde man et obligatorisk uddannelsesforløb for ledere på de forskellige uddannelsesinstitutioner. Indholdet i undervisningen tog udgangspunkt i organisationsteori, teori om skoleudvikling, de politiske forventninger etc. På denne måde sikrede man, at lederne havde de fornødne kompetencer til at løse de ledelsesmæssige udfordringer, som de mødte i deres hverdag. Uddannelsen har siden hen ændret karakter, og er ikke længere obligatorisk. Uddannelsen af ledere foregår i dag på universiteterne, og uddannelsesprogrammets indhold er fastlagt fra centralt hold. Uddannelsen bygger på tre vigtige principper:
- Demokratisk ledelse: Det er vigtigt, at lederne i hverdagen indgår i dialog med lærere og elever, men i denne dialog bør lederen stå fast ved egne holdninger.
- Lærende lederskab: Lederen skal i sin ledelse fokusere på, at ikke kun de studerende, men også lederne og lærerne skal indgå i en kontinuerlig læringsproces.
- Kommunikativ ledelse: Lederen skal sikre, at dialogen både internt på skolen og med eksterne aktører fungerer optimalt, da det er i mødet mellem mennesker, at udvikling baseret på refleksion bliver mulig.
En af de vigtigste opgaver for skolelederen er at støtte lærerne i deres daglige arbejde, men hvis dette mål skal realiseres, skal lederen være i stand til at evaluere læreren samt have forståelse for de gældende normer på skolen etc. Interne evalueringer af lærerne resulterer dog ikke automatisk i fornyelse og forandring på den enkelte skole, og derfor skal lederen også have kendskab til teorier om udvikling. De nødvendige kompetencer opnår lederen via lederuddannelsen på universiteterne. Udover lederuddannelsen på universiteterne har lederne mulighed for at indgå i ’ledelsescirkler’ i kom-munerne, hvor de mødes og udveksler erfaringer.De forskellige uddannelsestilbud har vist sig at have en målbar effekt. Der er således skabt nye normer og værdier for ledelse, og i udviklingen af undervisningsinstitutionerne anvender lederne de værktøjer, som de er blevet introduceret for i uddannelsesforløbet.
Baggrund
Sverige deltager sammen med Danmark og 20 andre lande i OECD-projektet ’Improving School Lea-dership’. Alle deltagerlande udarbejder en baggrundsrapport om rammer og vilkår for skoleledelse i den nationale kontekst.
Den svenske rapport kan læses i sin helhed på følgende adresse: http://www.oecd.org/dataoecd/17/41/38613828.pdf