Resume af den finske baggrundsrapport
Næsten 60 procent af de finske skoleledere går på pension inden for en overskuelig årrække, samtidig med at uddannelsessystemet bliver presset af mindre årgange. Finnernes løsning hedder langsigtet planlægning og mere uddannelse til skoleledere.
Finnerne er glade for deres uddannelsessystem. Brugerne er tilfredse, lærerne er tilfredse. Lærergerningen har høj status og er en meget søgt uddannelse. Oven i det klarer Finland sig forrygende i PISA-undersøgelserne.
Ikke desto mindre står det finske uddannelsessystem over for store udfordringer. Små elevårgange og det faktum, at over halvdelen af landets skoleledere nærmer sig pensionsalderen, er problemer, der skal tages hånd om.
Små årgange skaber konkurrence
De mindre årgange vil skabe konkurrence mellem uddannelsesinstitutionerne om eleverne. Det kan gøre det nødvendigt for de finske skoleledere at danne netværk mellem institutionerne og gøre administrationerne til administrative fællesskaber.
Inden for de næste seks til otte år vil over 50 procent af skolelederne i Finland gå på pension.
Den massive udskiftning af ledere presser skolesystemet, fordi det er vanskeligt at finde så mange kvalificerede ledere til at tage over. Samtidig forsvinder års erfaring og viden.
Netværk og mentorer til kommende skoleledere
En af finnernes løsning på problemet er at formalisere uddannelsen af skoleledere. Det er et kvalifikationskrav for skoleledere, at de har gennemført kursus i uddannelsesadministration. Her fokuseres der imidlertid hovedsageligt på administration og ikke på ledelse. En positiv effekt af denne type uddannelse er dog, at information og viden opsamles og behandles i en videnskabelig kontekst. På den måde systematiseres den viden, skolelederne har, og dermed sikrer man sig, at kun mindre mængder af viden går tabt, når de ældre skoledere går på pension.
Det finske National Board of Education og The National Centre for Professional Devolpment in Education (Opeko) har også iværksat uddannelsesprogrammer for nye skoleledere. Her fokuseres der i højere grad på skoleledelse end på administration. Målet for programmerne er at give skolelederne redskaber til at håndtere de nye udfordringer, som de vil blive stillet over for som følge af blandt andet de små årgange. Udviklingen af netværk og organisationsudvikling er emner, der vægtes højt i uddannelsen.
Derudover tilbyder Opeko også yderligere videreuddannelsesprogrammer for skoleledere. Disse programmer fokuserer blandt andet på udviklingen af ledelseskompetencer gennem mentorordninger. Endelig tilbyder et enkelt universitet også en universitetsuddannelse i uddannelsesledelse, ligesom de samme sted er ved at udvikle et masterprogram inden for skoleledelse.
Skoleledelse prioriteres i Finland – også økonomisk – da man ser det som et afgørende element i bestræbelsen på at fastholde de gode takter i uddannelsessystemet.
Baggrund
Finland deltager sammen med Danmark og 20 andre lande i OECD-projektet ”Improving School Leadership”. Alle deltagerlandene udarbejder en baggrundsrapport om vilkår og rammer for skoleledelse i den nationale kontekst.
Den finske rapport kan i sin helhed læses her (pdf).