Resume af baggrundsrapport fra Flandern
En vidtgående frihed til at udbyde uddannelse giver Flandern et mangfoldigt uddannelsessystem med mange spillere på banen. Det stiller store krav til skolelederne.
I Flandern regulerer staten kun skolerne i begrænset omfang. Til gengæld har skolernes bestyrelser og ledelser stor frihed og fleksibilitet til at udforme undervisningen, så den opfylder de målsætninger, man har besluttet på den enkelte skole.
Det betyder, at kravene til skolelederes håndtering af opgaverne og rollen som skoleleder er meget forskellige fra skole til skole. Og tilsvarende, at der kun i meget begrænset omfang sker systematisk forberedelse og udvikling af skoleledere.
Skolenetværk er nyskabelse
På det seneste er skolerne i Flandern begyndt at etablere skolenetværk. Etableringen af skolenetværk er en nyskabelse, som giver nye perspektiver på skoleudviklingen i Flandern. I netværkene samarbejder skolerne om emner af fælles interesse, som spænder fra interessevaretagelse i forhold til myndigheder til samarbejde om skoledrift og undervisning.
I vellykkede samarbejder, kan netværket både effektivisere og aflaste skoleledelsen, sådan at opmærksomheden og de sparede ressourcer i stedet kan anvendes på udvikling og forbedring af undervisningen.
Skolesamarbejderne har skabt et nyt forum for netværk og samarbejde imellem skoleledere, og vil kunne udgøre et nyt grundlag for professionalisering af skoleledere. Samtidigt skaber netværkene tilsvarende nye fora for netværk og mobilitet for mellemledere.
Offentlig opmærksomhed på ledelse
Indtil nu har den frie og decentraliserede styreform indenfor undervisningssektoren betydet, at staten kun i meget begrænset omfang har interesseret sig for udvikling og professionalisering af skoleledelser. Det har i vidt omfang været overladt til skolerne og til skolelederne selv.
Skoleledelse er dog rykket ind på dagsordenen i den offentlige debat i Flandern, og behovet for professionalisering og udvikling står – som i Danmark - højt på den politiske prioriteringsliste. Således har regeringen for nylig indgået en overenskomst, som sikrer, at skoleledere får penge til at videreuddanne sig som ledere. Mellemlederne skal tilsvarende have muligheder for at forberede og dygtiggøre sig, og så der skabes muligheder for at kvalificere sig til at blive skoleleder.
Ingen systematik
Den decentrale og ikke-regulerede styreform, som praktiseres i Flandern, betyder dog, at alle centrale initiativer skal betragtes som frivillige tilbud, som skoleledere, mellemledere og netværkene kan vælge at benytte sig af eller lade være.
Konsekvensen er, at megen udvikling drives igennem efterspørgsel og de behov, som skoler og ledere oplever lokalt på skolerne.
En egentlig systematiseret national ”skoling” af skoleledere er derfor nærmest umulig at praktisere. Til gengæld er der skabt muligheder og rammer for stor fleksibilitet og lokal tilpasning, hvor initiativet til udvikling af skoleledelse skabes på den enkelte skole eller skabes i netværk.
Baggrund
Flandern deltager sammen med Danmark og 20 andre lande i OECD-projektet ”Improving School Leadership”. Alle deltagerlandene udarbejder en baggrundsrapport om vilkår og rammer for skoleledelse i den nationale kontekst.
Rapporten fra Flandern kan du se i sin helhed her.