Fakta om kompetenceudvikling af skoleledere i Danmark

Fakta om grundskoler, ungdomsuddannelse, skoleledere samt kompetenceudvikling af skoleledere i Danmark.

Fakta om grundskoler og ungdomsuddannelse i Danmark

• Der findes i Danmark 2.420 grundskoler, 152 gymnasier, hf- og studenterkurser samt 283 erhvervsskoler m.m. (2003).
• Ca. hver femte person i Danmark var i oktober 2003 i et uddannelsesforløb. Antallet af elever og studerende er – set over en 10 års periode – på sit højeste.
• Antallet af 7-16 årige er vokset med 20 % i perioden 1995-2005.
• Andelen af tosprogede elever i folkeskolen og på de frie grundskoler er på ca. 10 %. For 10 år siden var andelen ca. 7 %.
• I Danmark bruger vi 8,2 % af BNP på uddannelse.
• Udgifter til grundskolen og ungdomsuddannelserne udgjorde i 2001 8,7 % af de samlede offentlige udgifter. De samlede offentlige udgifter til uddannelse har været stigende siden 1994.
• Folkeskolerne er en kommunal opgave, mens institutioner for ungdomsuddannelser og frie grundskoler er selvejende institutioner, der modtager tilskud.
• Institutionerne har siden slutningen af 1980’erne været igennem en række reformer, der har betydet, at uddannelsessystemet er decentraliseret.
• Erhvervsskoler har været selvejende siden 1991, mens gymnasieskoler m.fl. overgik til selveje pr. 1/1 2007. Dette skaber for sidstnævnte nogle særlige ledelsesmæssige udfordringer i disse år.
• Politisk arbejdes der bl.a. mod ”verdens bedste folkeskole” og på at højne andelen, der gennemfører ungdoms- og videregående uddannelser.

Fakta om skoleledere i Danmark

• Den gennemsnitlige anciennitet for en folkeskoleleder som en del af skolens ledelsesteam er 11,5 år. Gennemsnitsalderen er ca. 50 år. Seks ud af 10 er mænd. Næsten 98 % er uddannede folkeskolelærere.
• På erhvervsskoler og gymnasier er der krav om, at skolelederen (rektor eller direktør) skal have formel undervisningskompetence.
• Det er alene skolens øverste leder, der er referencepunkt til bestyrelsen – uanset om denne hedder skolebestyrelse, institutionsbestyrelse eller kommunalbestyrelse.
• I Danmark er det lovene, der definerer ansvaret for skolens virksomhed. Men i lovene siges der ikke noget om, hvordan opgaven skal løses.
• I rapport om skoleledelse i folkeskolen fra Danmarks Evalueringsinstitut (2006) peges der på, at det er et overordnet behov for at få afklaret, hvad god skoleledelse er, og hvilke betingelser der skal være til stede for, at god skoleledelse kan udøves.
• I samme rapport gengives skolechefer, skolebestyrelsesformænd, skoleledere og medarbejderes holdninger til, hvilke egenskaber den gode folkeskoleleder skal besidde. Disse er:
  • Skal involvere medarbejdere i nye beslutninger ved løbende at lytte til deres erfaringer, idéer og viden.
  • Skal arbejde synligt og konkret ud fra skolens værdigrundlag.
  • Skal have tydelige forventninger til, hvad der kendetegner et professionelt læringsmiljø.

  Fakta om kompetenceudvikling af skoleledere

  • Beslutninger om uddannelse af skoleledere træffes decentralt.
  • 90 % af danske folkeskoleledere angav i en undersøgelse i 2005, at der er behov for en obligatorisk lederuddannelse for skoleledere.
  • Folkeskoleledere blev i 2006 spurgt om, hvor de ser de største behov for kompetenceudvikling i fremtiden. Ca. 70 % finder, at der er behov for yderligere kompetencer inden for evaluering/kvalitetsudvikling. Cirka halvdelen finder behov for styrkelse af kompetencer i forbindelse med coaching og supervision, strategisk ledelse samt teamledelse.