Spørgsmål og svar om regeringens lovforslag

Spørgsmål og svar om inklusion

• Har forældre fortsat ret til at få en PPR-vurdering af deres barn?

  Forældre, der finder, at deres barn har behov for mindst 9 klokketimers støtte om ugen, kan fortsat bede om en pædagogisk-psykologisk vurdering af deres barn.

  Hvis forældre til børn med behov for støtte i mindre end 9 klokketimer om ugen mener, at der er behov for en pædagogisk-psykologisk vurdering af deres barn, kan de bede skolelederen om, at barnet bliver henvist. Skolelederen vil herefter vurdere, om der er fagligt grundlag for en pædagogisk-psykologisk vurdering.

• Hvad går den nye afgrænsning af specialundervisningen ud på?

  Regeringen lægger op til en ny afgrænsning af specialundervisning, sådan at specialundervisning fremover kun omfatter støtte til børn i specialklasser og specialskoler samt støtte til børn, hvis undervisning kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 ugentlige undervisningstimer a 60 minutter. Elever med behov for støtte i mindre end 9 ugentlige undervisningstimer vil fortsat skulle have den nødvendige støtte for at kunne få et udbytterigt skoleforløb, men der vil ikke længere skulle træffes en afgørelse om specialundervisning i hvert enkelt tilfælde.

• Hvad vil lovforslaget betyde for mulighederne for at give støtte i den almindelige undervisning?

  Elever i den almindelige undervisning skal efter de gældende regler have tilbud om midlertidig supplerende eller anden særlig tilrettelagt undervisning, hvis de har behov for det. Lovforslaget betyder, at den supplerende undervisning mv. fremover ikke kun vil kunne gives midlertidigt, men også vil kunne gives i en længere periode. Mulighederne for at give støtte i den almindelige undervisning bliver derfor forbedret.

• Hvor mange elever vil efter lovforslaget ikke længere skulle modtage specialundervisning

  Af rapporten fra juni 2010 »Specialundervisning i folkeskolen - veje til en bedre organisering og styring« fremgår det, at knap 49.000 elever i skoleåret 2008/09 fik specialundervisning i mindre end 9 klokketimer om ugen.

• Hvad skal der ifølge lovforslaget ske med de elever, der ikke længere får tildelt specialundervisning?

  Ifølge lovforslaget vil det fortsat være kommunernes ansvar at give alle børn i folkeskolen et fyldestgørende undervisningstilbud i overensstemmelse med folkeskolens formålsparagraf - også børn med særlige behov, der før har modtaget specialundervisning. Lovforslaget lægger op til, at disse elever skal have støtte inden for rammerne af den almindelige undervisning herunder fx i form af undervisningsdifferentiering, holddannelse og supplerende undervisning. De vil også fortsat kunne få særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler.

• Hvad vil regeringen gøre for at sikre, at lærerne har de rigtige kompetencer til at undervisne elever med behov for særlig støtte i den almindelige undervisning?

  Der er allerede mange gode lærerkompetencer i folkeskolen, der i dag varetager undervisningen af de elever, der får støtte i forbindelse med den almindelige undervisning. De vil jo fortsat være der, og i mange kommuner arbejdes der målrettet med at styrke lærernes kompetencer på dette felt.

  Der er herudover indgået aftale om en fælles forebyggelsesstrategi med Børne- og Undervisningsministeriet og Social- og integrationsministeriet. I den forbindelse vil der blive oprettet en rådgivningsenhed, der kan hjælpe kommuner og skoler med at tilrettelægge inklusionsindsatsen på tværs af dagtilbud, skole og fritidsliv fx i forbindelse med kompetenceudvikling af lærerkorpset.

  Endvidere vil der blive oprettet et nationalt ressourcecenter for specialundervisning og inklusion. Formålet med centret er at indsamle og videreformidle viden om blandt andet inkluderende undervisningsmetoder med udgangspunkt i de behov, kommuner og skoler har for ny viden. Centret skal også udvikle ny forskningsbaseret viden om inkluderende undervisningsmetoder.

  Endelig vil der blive etableret ny pulje, der kan støtte udvikling og brug af it i undervisningen af elever med særlige behov.

• Er inklusion en spareøvelse?

  Elever, der fremover ikke længere modtager specialundervisning, vil i stedet være omfattet af bestemmelserne om supplerende undervisning og anden faglig støtte samt personlig assistance. Det er i den forbindelse forudsat, at materialer og hjælpemidler stilles til rådighed i nødvendigt omfang. Der vil derfor ikke blive tale om forringelse af undervisningstilbuddene for eleverne. Kommunerne forventes derimod blandt andet at prioritere frigivne ressourcer fra specialundervisningsområdet til øget inklusion i folkeskolen samt til en generel styrkelse af normalområdet.

  Regeringen og KL er enige om at følge udviklingen tæt, så der kan reageres, hvis det generelt viser sig eleverne ikke får den støtte, de har krav på.

• Hvad går den nye afgrænsning af klageadgangen ud på?

  I dag kan forældre til elever, der modtager støtte i den overvejende del af undervisningstiden klage til klagenævnet for den vidtgående specialundervisning. Regeringen forslår, at forældre til elever, hvis undervisning kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 klokketimer ugentligt, kan indbringe klagesager for klagenævnet.

  For ikke at forringe mulighederne for de yngste elever (0.-3. klasse), bevares den hidtidige klageadgang for disse elever. Lovforslaget medfører således samlet set ikke indskrænkninger i adgangen for nogen elever.

• Hvad betyder den nye afgrænsning af klageadgangen?

  Ændringen vil ikke have betydning for klageadgangen for eleverne.

  Med den nye afgrænsning vil der alene kunne klages, hvis det drejer sig om elever med behov for støtte i 9 klokketimer eller elever i specialklasse eller specialskole.

   I praksis har klagenævnet imidlertid fortolket reglerne sådan, at der kan klages, hvis eleven modtager – eller ønsker at modtage - specialundervisning i over 9 klokketimer, eller i mere end halvdelen af undervisningstiden.

  Lovændringen er således en formalisering af klagenævnets praksis.

• Hvad betyder de nye regler om klagenævnets kompetence?

  Der er lagt op til at justere reglerne om klagenævnet for vidtgående specialundervisning for at styrke kommunernes arbejde for at skabe en mere inkluderende folkeskole, men sådan at der tages hensyn til forældrenes retssikkerhed.

  Det er kommunen med sit kendskab til barnet og de lokale forhold, der har de bedste muligheder for at vurdere, om kommunens specialundervisningstilbud er det rette til barnet. Derfor lægges der op til, at hvis klagenævnet ønsker at ændre kommunens afgørelse om et tilbud inden for den almindelige undervisning, skal der fremover være vægtige faglige grunde til det.

  Der lægges også op til, at det præciseres, at klagenævnet skal være tilbageholdende med at tilsidesætte kommunens faglige vurdering, og at klagenævnet ikke skal kunne henvise et barn til en bestemt navngiven skole. Det præciseres også, at specialundervisning ikke kan gives på baggrund af en diagnose, fx ADHD, men skal gives på grundlag af en vurdering af barnets undervisningsmæssige behov. Og det vil også blive nævnt, at i de tilfælde, hvor der er flere relevante undervisningstilbud, der tilgodeser barnets undervisningsmæssige behov, kan der tages økonomiske hensyn i forbindelse med kommunens afgørelse om, hvilket undervisningstilbud der skal tilbydes det pågældende barn.

  Ændringerne har i høj grad karakter af en præcisering, da det i vidt omfang svarer til den praksis, der allerede er ved klagenævnet.

• Hvad betyder ændringen for forældrenes mulighed for at klage?

  Forældrenes klageadgang er uændret. Der kan fortsat klages over henvisning, afslag på henvisning og ændring af henvisning til specialklasser og specialskoler. Der kan også i samme omfang som hidtil klages over indholdet af specialundervisningen og antallet af støttetimer.

  Specialundervisningsområdet er det eneste område inden for folkeskolelovgivningen, hvor man kan klage og få en fuld indholdsmæssig prøvelse af kommunens eller skolens afgørelse.

• Hvilken rolle kan skolebestyrelsen spille med hensyn til inklusion?

  Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Principperne vedrører blandt andet undervisningens organisering, herunder elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen, elevernes placering i klasser og arbejdets fordeling mellem lærerne. Skolebestyrelsen kan fastsætte principperne, så de understøtter inklusionen af flere elever i skolens almindelige undervisning.