Praksis- og videnspanel
Praksis- og videnspanelet er det centrale element i ressourcecenterets virke. Panelet skal identificere behov for viden om inklusion og specialundervisning i folkeskolen.
Det centrale element i ressourcecenterets virke er praksis- og videnspanelet. Panelets primære opgaver er:
- at drøfte inden for hvilke områder, der særligt er behov for viden i forhold til at skabe inkluderende læringsmiljøer og god specialundervisning.
- at pege på hvilken form for viden, der er behov for - effektforskning, vejledninger eller praksisnær udvikling.
Ni praktikere, ni videnspersoner og en formand
Panelet består af ni praktikere fra kommuner og skoler og ni videnspersoner fra videncentre, professionshøjskoler og forskningsinstitutioner.
Medlemmerne er personligt udpeget af børne- og undervisningsminister Christine Antorini på baggrund af deres faglige indsigter og erfaringer med inkluderende læringsmiljøer og/eller specialundervisning i folkeskolen.
Panelet ledes af en formand, der skal sikre tæt samarbejde til vidensmiljøer og praksis og fungere som ambassadør for ressourcecenteret i relevante sammenhænge.
Panelets formand
Børne- og undervisningsministeren har udnævnt Susan Tetler som formand for praksis- og videnspanelet. Susan Tetler er professor i inkluderende specialpædagogik ved Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet og leder for forskningsprogrammet Social- og specialpædagogik.
Susan Tetler har mange års erfaring med og viden om inkluderende læringsmiljøer og specialundervisning. Læs mere om Susan Tetler.
| Panelets medlemmer |
- Andreas Rasch-Christensen, forskningschef i VIA University College
- Ane Stallknecht, fagcenterchef børn- og familie, Kalundborg Kommune
- Annette Volfing Højager, lærer ved Isefjordsskolen i Holbæk
- Charlotte Højholt, lektor ved institut for psykologi og uddannelsesforskning, Roskilde Universitets Center
- Christian Quvang, videncenterkonsulent i Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion, UC Syddanmark
- Jan Kirkegaard, chef for PPR i Aarhus Kommune
- Karen Leth, skoleleder på Katrinedals skole, Vanløse
- Lise-Lotte Mathiasen, afdelingsleder for specialskoleafdeling på folkeskolen, Sydbyskolen i Næstved
- Lone Johansen, Inklusionsudviklingen, Ministeriet for Børn og Undervisning.
- Marianne Heilskov Hansen, forældrevalgt skolebestyrelsesmedlem på Vestermarksskolen i Aars
- Marianne Horsdal, professor, dr.phil. i almenpædagogik, Syddansk Universitet
- Niels Egelund, professor i specialpædagogik og direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet.
- Peter Rodney-Jensen, psykolog og inklusionskonsulent, Institut for Blinde og Svagsynede
- Søren Hybel, lærer på Ørskildskolen i Svendborg
- Thomas D. Nielsen, faglig koordinator for specialpædagogik i Guldborgsund Kommune
- Tobias Kleis Jensen, sekretariatsfrivillig i Danske Skoleelevers sekretariat
- Vibe Larsen, udviklingskonsulent, professionshøjskolen UCC.
|