Initiativer på inklusionsområdet
Regeringen har fremsat lovforslag, der skal sikre en bedre inklusion i folkeskolen. Og et kommende nationalt center for specialundervisning og inklusion skal sikre kvalitet i inklusionen.
Ved kommuneforhandlingerne for 2011 og 2012 aftalte den daværende regering og kommunerne, at de ville søge at begrænse udskillelsen af elever fra den almindelige undervisning i folkeskolen til specialundervisning. I aftalen var de to parter enige om, at den praktiske inklusionsopgave lå i kommunerne. Regeringen forpligtede sig på sin side til at understøtte processen gennem en ny afgrænsning af specialundervisningsbegrebet.
Regeringen har besluttet at gå videre med initiativerne i aftalen. Nedenfor kan du dels læse om regeringens lovforslag, dels om de initiativer, regeringen har taget for at hjælpe kommuner og skoler med at inklusionsopgaven bliver løst godt.
Ny afgrænsning af specialundervisningen
Lovforslaget lægger op til en ny afgrænsning af specialundervisningen. Forslaget indebærer, at specialundervisning er forbeholdt elever med behov for mere omfattende støtte, det vil sige støtte i mere end 9 ugentlige klokketimer (á 60 minutter) eller behov for specialklasse eller specialskole.
Elever, der har behov for mindre end 9 klokketimers støtte om ugen, vil fremover ikke modtage specialundervisning. Disse elever vil dog fortsat skulle have den nødvendige støtte for at kunne få et udbytterigt skoleforløb, men der vil ikke længere skulle træffes en afgørelse om specialundervisning i hvert enkelt tilfælde. Eleverne kan fremover modtage støtte i form af supplerende undervisning og anden faglig støtte samt personlig assistance. De vil naturligvis også være omfattet af de generelle bestemmelser om undervisningsdifferentiering, holddannelse mv. Det vil være op til skolelederens faglige vurdering, om pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) skal inddrages i forhold til vurderingen af elevernes undervisningsbehov. Det vil give PPR flere ressourcer til at være stede på skolen og samarbejde løbende med skolen om inklusionsopgaven.
Lovforslaget indebærer dermed, at alle børn fortsat vil have krav på en undervisning, der tilgodeser deres behov. I overensstemmelse hermed forudsætter lovforslaget uændrede udgifter til folkeskolen. Kommunerne forventes blandt andet at prioritere frigivne ressourcer fra specialundervisningsområdet til øget inklusion i folkeskolen samt til en generel styrkelse af normalområdet.
Lovforslaget indebærer samtidig en ændring af PPR’s opgaver i forhold til elever med behov for mindre end 9 klokketimer i støtte om ugen.
Regeringen og KL vil følge udviklingen i folkeskolen på dette punkt tæt.
Regler om ret til at klage ændres
Den nye afgrænsning af specialundervisningen betyder samtidig, at reglerne om klage til klagenævnet for vidtgående specialundervisning ændres.
Med de nuværende regler kan der klages over tilbud til elever, der modtager specialundervisning i den overvejende del af undervisningstiden samt tilbud om specialklasse eller specialskole. Hvis lovforslaget vedtages, vil der kunne klages over tilbud til elever med behov for støtte i 9 ugentlige undervisningstimer eller derover.
Lovændringen er en formalisering af klagenævnets hidtidige praksis og får dermed ingen praktisk betydning.
For de yngste elever (0.-3. klasse) bevares den hidtidige klageadgang.
Lovforslaget ændrer heller ikke ved, at specialundervisningsområdet er det eneste område inden for folkeskolelovgivningen, hvor man kan klage over kommunernes eller skolen afgørelse.
Regeringen foreslår også, at klagenævnet fremover skal have vægtige grunde til at omstøde kommunernes afgørelse om tildeling af specialundervisning, og at klagenævnet ikke kan beslutte, hvilken specialskole eller specialklasse en elev skal henvises til.
Forslaget har til formål at styrke kommunernes mulighed for at inkludere elever i den almindelige undervisning og er en præcisering af klagenævnets hidtidige praksis.
Inklusion med kvalitet
Udover lovforslaget har regeringen taget en række initiativer, der skal sikre en større kvalitet i inklusionen:
- Et nationalt ressourcecenter
- En fælles forebyggelsesstrategi på børneområdet
- En pulje til udvikling af it og nye læringsformer til elever med brug for særlige støtte
Læs om initiativerne nedenfor.
Nationalt ressourcecenter
Det konkrete inklusionsarbejde ligger i kommunerne. For at styrke kommunernes indsats og sikre kvaliteten af den inkluderende undervisning vil regeringen oprette et nationalt ressourcecenter for specialundervisning og inklusion.
Ressourcecentret skal sørge for, at den eksisterende viden om organisering og pædagogisk tilrettelæggelse af specialundervisning og inklusion gøres anvendelig for kommunerne og skolerne. Ressourcecentret får også til opgave at sætte ny forskning og udvikling i gang inden for specialundervisning og inklusion.
Ressourcecenterets aktiviteter skal være praksisorienterede og tage afsæt i brugernes, fx kommunernes, skolelederens og lærernes, behov.
Der er afsat 6 millioner kroner om året over de næste tre år til centeret.
En fælles forebyggelsesstrategi på børneområdet
Regeringen har desuden formuleret en fælles forebyggelsesstrategi med Social og Integrationsministeriet på børneområdet, som der er afsat i alt 100 mio. kr. til. Strategien skal understøtte kvaliteten i kommunernes omstilling til øget inklusion gennem systematisk opbygning af viden. Den opbyggede viden skal fx formidles gennem tilbud om kompetenceløft til det faglige personale, der står med inklusionsopgaven i praksis. Desuden skal strategien sikre sammenhæng i inklusionen på tværs af skole, dagtilbud og det sociale område.
Der vil parallelt hermed blive igangsat en række udviklingsprojekter på inklusionsområdet.
Pulje til udvikling af it og nye læringsformer
Digitale værktøjer og læringsformer kan støtte læringen hos fagligt svage elever og elever med særlige behov. Derfor bliver der oprettet en pulje, som kommuner, skoler og undervisnings- og forskningsinstitutioner kan søge tilskud i, når de vil udvikle eller bruge it og ny læringsformer over for elever, der har brug for særlig støtte.