Fakta om inklusion

Klip fra politiske aftaler o.l.

• Salamanca-erklæringen: [Vi tror på, at] de, der har særlige uddannelsesmæssige behov, skal have adgang til almindelige skoler, som skal være i stand til at imødekomme deres behov ved at anvende en pædagogik, der er centreret omkring det enkelte barn,
  [Vi tror på, at] almindelige skoler, som har denne inklusive orientering, er det mest effektive middel til at bekæmpe diskrimination, skabe trygge fællesskaber, bygge det inklusive samfund og opnå uddannelse for alle; desuden giver de langt de fleste børn en ordentlig uddannelse og forøger dermed hele uddannelsessystemets effektivitet og ressourceudnyttelse.
• FN’s Handicapkonvention: Deltagerstaterne [skal] sikre et inkluderende uddannelsessystem på alle niveauer.
• Kommuneaftalen for 2011: Den høje grad af udskillelse strider mod de politiske målsætninger – lokalt og nationalt – om, at den almindelige folkeskole skal være rummelig og kunne omfatte hovedparten af børn med særlige behov.
• Kommuneaftalen for 2012: Regeringen og KL er enige om, at der skal ske en omstilling af specialundervisningsområdet, så en stigende del af eleverne inkluderes. Der er enighed om løbende at følge udviklingen.
• Samtidig skal klagesystemet indrettes med hensyntagen til målsætningen om en mere inkluderende folkeskole.
• Regeringsgrundlaget: [Vi skal have] En folkeskole, hvor færre elever modtager specialundervisning og flere inkluderes i den almindelige undervisning med de nødvendige støtteforanstaltninger og faglige udfordringer.

Seneste tal for elever i specialundervisningen

• Ca. 84.000 elever eller 14,3 procent af alle elever i folkeskolen modtog i skoleåret 2008/09 specialundervisning.
• Ca. 33.000 elever af de ca. 84.000 elever modtog specialundervisning i specialklasser og specialskoler, svarende til 5,6 procent af alle elever i folkeskolen.
• Ca. 51.000 elever af de ca. 84.000 elever modtager specialundervisning i almindelige skoler, svarende til 8,7 % af alle elever i folkeskolen
  Det anslås, at ca. 49.000 af de ca. 84.000 elever fremover vil modtage støtte efter de generelle bestemmelser i folkeskoleloven. Regeringens forslag til en ny afgrænsning af specialundervisning berører ikke elever, der undervises i specialklasser og specialskoler, eller som modtager specialundervisning i 9 klokketimer eller mere.

Seneste tal for udgifter til specialundervisning

• Der bruges ca. 13 mia. kr. årligt på specialundervisningsområdet. Det svarer til knap 30 procent af de samlede udgifter til folkeskolen.
• Ca. 7,9 mia. kr. årligt går til finansiering af udgifterne til specialklasser og specialskoler
• Ca. 5,1 milliarder kroner årligt bruges til at finansiere udgifterne til specialundervisningstilbud i den almindelige skole.
  Regeringen forventer, at forslaget til en ny afgrænsning af specialundervisning er udgiftsneutral. Det er forudsat, at kommunerne styrker den almindelige undervisning.