Uddannelsestilbuddet henvender sig til unge under 25 år, der har brug for en afklaring af interesser og evner, inden de skal vælge uddannelse eller job.
Produktionsskolerne er hører under Undervisningsministeriet og er selvejende institutioner med egne bestyrelser mv.
Skolerne er oprettet og drives efter bestemmelserne i Lov om produktionsskoler.
Produktionsskoler etableres som selvejende institutioner med vedtægter, der godkendes af den kommunalbestyrelse, der helt eller delvist yder grundtilskud til skolen.
Den overordnede ledelse af den enkelte skole varetages af skolens bestyrelse, som er ansvarlig for skolens drift over for Undervisningsministeriet. Skolens leder varetager den daglige administration og har det pædagogiske ansvar.