Undervisningsministeriet

Statens selvforsikring

Statens selvforsikring indebærer, at institutioner selv skal afholde de samlede udgifter til forsikringsbegivenheder i et finansår på op til 1 procent af deres samlede indtægter i det pågældende finansår.

Retningslinjer for administration af statens selvforsikringsordning er samlet i vejledningen, som findes i boksen i højre side. 

I vejledningen er der bl.a. nærmere beskrevet følgende:

  • En afgrænsning af de omfattede forsikringsbegivenheder 
  • Hvorledes institutionerne skal forholde sig, når der indtræder en forsikringsbegivenhed, herunder hvordan Undervisningsministeriet skal orienteres i forbindelse med større enkeltsager 
  • Hvilke udgifter, der vil kunne henføres til selvforsikringsordningen 
  • Hvordan institutionerne skal foretage anmeldelse til Undervisningsministeriet, hvis de samlede udgifter til selvforsikring i et finansår overstiger selvrisikoen på 1 procent af de samlede indtægter i det pågældende finansår.

Cirkulære om selvforsikring

Af cirkulære nr. 9783 af  09/12/2005 fremgår Finansministeriets regler om selvforsikring i staten.

Tjenesterejser

Vær opmærksom på, at der ikke længere er adgang til at tegne forsikring i forbindelse med tjenesterejser, jf. cirkulære om tjenesterejseforsikring (CIR nr 9832 af 12/12/2005).

Tilmelding og betaling til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

Vær opmærksom på, at der skal betales et årligt bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Det er i denne forbindelse væsentligt at bemærke, at udgiften til dette bidrag ikke indgår i institutionens selvforsikringsudgift og derfor ikke skal medregnes ved opgørelsen af den samlede udgift til forsikringsskader i årets løb.

Vurdér denne side

Vurdér denne side

Sidst opdateret:  27.04.2010