Undervisningsministeriet

Institutionsdrift

Effektiv institutionsdrift er forudsætningen for at sikre de mest optimale rammer for uddannelsesaktiviterne.

Mand arbejder ved computer

Effektiv og professionel drift af selvejende institutioner udgør hjørnestenen i uddannelsessystemet. Det er på institutionerne, at de uddannelsespolitiske visioner skal omsættes til praktisk virkelighed for uddannelsessystemets mange brugere og interessenter.

De selvejende uddannelsesinstitutioner har inden for de gældende rammer ansvar for at tilrettelægge institutionsdriften effektivt og professionelt, herunder at definere klare mål og rammer for udvikling af kvalitet og effektivitet i institutionsforvaltningen.

Institutionsdrift omfatter en række administrative funktioner og opgaver. Overordnet drejer det sig om følgende områder:

  • Generel ledelse og administration
  • Uddannelsesledelse og -administration samt elevadministration
  • Økonomiforvaltning og -styring
  • Personaleadministration
  • Bygningsdrift mv.
  • It-forsyning og -drift
  • Indkøb
  • Forsikring

Selvejende institutioner er underlagt et generelt krav om en effektiv institutionsdrift, således at der sikres optimale rammer for uddannelses- og undervisningsaktiviteter ved blandt andet at sikre kvalificerede lærerkræfter, gode fysiske rammer og et økonomisk råderum, der giver de fornødne handlemuligheder i forhold til prioritering af den samlede ressourceanvendelse.

Sidst opdateret:  18.03.2010