Politisk aftale om ændringer af gymnasiereformen

[03.04.2009]

Partierne bag gymnasiereformen fra 2005 er enige om justeringer. Forliget forkorter tiden til almen studieforberedelse, åbner for at studieretningsprojektet kan skrives i ét fag og indfører karakterer i almen sprogforståelse og naturvidenskabeligt grundforløb. Den samlede undervisning bliver forøget.

Partierne bag gymnasiereformen er nu enige om en række ændringer af hver af de fire gymnasiale uddannelser, stx, hhx, htx og hf:

Almen studieforberedelse bliver reduceret fra de nuværende 240 timer til 200 timer, som svarer til at gå fra A-niveau til B-niveau. Eleverne får i studieretningsprojektet i stx, hhx og htx undtagelsesvist mulighed for at skrive opgaven i ét fag under forudsætning af, at målene med projektet kan realiseres inden for rammerne af ét fag. Antallet af prøver sættes ned fra 11 til 9 på de treårige uddannelser, og samtidigt kommer der karakterer i naturvidenskabeligt grundforløb samt almen sprogforståelse, som begge anføres på eksamensbeviset, men uden at tælle med i det endelige gennemsnit. HF får en historieopgave samt ændringer i eksamen i faggrupperne, og for hhx og htx skal der skabes bedre sammenhæng i studieområdet.

Undervisningsminister Bertel Haarder er meget tilfreds:

”Med disse ændringer har vi fået rettet nogle problemer i reformen. Vi har lyttet meget til elever, lærere og skoleledere. Regeringen var klar til at følge alle Følgegruppens forslag. Vi er nu kommet igennem med de vigtigste ændringer, herunder forkortelsen af samarbejdet mellem fagene i almen studieforberedelse og muligheden for at skrive i et fag i studieretningsprojektet. Jeg har hele tiden været bekymret for unødig akademisering, der tilgodeser elever fra hjem, hvor de kan få hjælp hjemmefra. Det rådes der nu i et vist omfang bod på. Derudover bliver både sprog og naturvidenskab styrket, blandt andet med karakterer i naturvidenskabeligt grundforløb og almen sprogforståelse. Det sikrer, at de faglige mål bliver klare for eleverne, som hidtil har klaget over, at de var i tvivl om, hvad det gik ud på”, siger Bertel Haarder.

Undervisningsperioden forlænges som følge af, at eksamensperioden bliver kortere. Vilkårene for naturvidenskab og fremmedsprog har i meget høj grad været i fokus for drøftelserne. Begge fagområder bliver justeret med mere attraktive tilbud. Skolerne får større frihedsgrader ved gennemførelsen af naturvidenskabeligt grundforløb i stx til at realisere de fælles naturvidenskabelige mål, og den nuværende begrænsning af antal naturvidenskabelige fag i grundforløbet på stx ophæves. For elever, som har tre fremmedsprog, kan naturvidenskab B fremover erstattes med matematik B, og for elever med fire sprogfag ophæves kravet om naturvidenskab B. På hf bliver det mere attraktivt at vælge 2. fremmedsprog og fysik B. Både naturvidenskab og sprog skal styrkes i undervisningen, blandt andet gennem øget anvendelsesorientering.

En vigtig del af forliget drejer som om gennemskrivninger og justeringer af læreplaner og vejledninger. Arbejdet skal udføres af fagkonsulenter med inddragelse af blandt andet faglige foreninger og aftagere og med udnyttelse af de mange forslag, der er fremkommet i evalueringerne.

”Jeg er lettet over, at vi nu er enige om rammerne, nu gælder det indholdet, som er det vigtigste,” siger Bertel Haarder.

Der ligger omfattende evalueringer til grund for ændringerne. Danmarks Evalueringsinstitut samt Følgegruppen og Monsterudvalg – samt en række interesseorganisationer – har bidraget med et omfattende materiale som input til de forligskredsforhandlinger, undervisningsminister Bertel Haarder indledte med forligspartierne i slutningen af januar.

Oversigt over forligets enkelte punkter
  1. Grundforløbet og valg af studieretning
    Samtlige elever skal tilbydes et reelt valg af studieretning ved afslutningen af grundforløbet, og grundforløbet skal tilrettelægges, så det kvalificerer valget af studieretning. 

  2. Naturvidenskab
    Skolerne får større frihedsgrader ved tilrettelæggelsen af naturvidenskabeligt grundforløb og til at realisere fagets mål med vægt på det grundlæggende og sammenhængende i naturvidenskaben.

    For stx igangsættes et målrettet arbejde på at nytænke naturfagene med vægt på anvendelse.

    Begrænsningen for antal naturvidenskabelige fag i grundforløbet i stx ophæves.

    Der indføres karakter i faget naturvidenskabeligt grundforløb, som anføres på eksamensbeviset, men uden at tælle med.

  3. Fremmedsprog
    Elever i stx med 3 fremmedsprog får ret til at vælge matematik B i stedet for naturvidenskab B.

    Elever i stx med 4 fremmedsprog fritages for kravet om et naturvidenskab B.

    Kravet om begyndersprog som 2. fremmedsprog på A-niveau ændres til mindst B-niveau for elever i stx, der har matematik A i kombination med fysik og kemi på mindst A- og B-niveau.

    Målrettet arbejde med fornyelse af undervisning i fremmedsprog med vægt på anvendelsesorientering.

    Der indføres karakter i almen sprogforståelse, som anføres på eksamensbeviset, men uden at tælle med.

  4. Almen studieforberedelse i stx
    Timetallet til almen studieforberedelse nedsættes fra ca. 240 timer til ca. 200 timer, og vægten for karakteren for prøven i almen studieforberedelse nedsættes fra 2 til 1 1/2.

    Formålet med almen studieforberedelse præciseres og dermed bedømmelseskriterierne ved den afsluttende prøve.

  5. Studieområdet i hhx
    Studieområdet i hhx nytænkes med henblik på bedre sammenhæng mellem studieområdets delforløb. Prøveformen for det internationale område ændres til en mundtlig prøve med syn­op­sis.

  6. Studieområdet i htx
    Bestemmelserne for studieområdet i htx og andre former for fagsamarbejde klargøres.

  7. Studieretningsprojektet
    Formålet med studieretningsprojektet præciseres med vægt på blandt andet fordybelse, formidling af faglig problemstilling i tilknytning til studieretning samt kombination af forskellige faglige tilgange og discipliner.

    Eleven vælger et område og en faglig problemstilling således, at et af elevens studieretningsfag på A-niveau samt et fag på mindst B-niveau indgår i besvarelsen. Kombinationen af fag skal underbygge den faglige fordybelse.

    Skolens leder kan godkende, at studieretningsprojektet undtagelsesvist skrives alene på grundlag af ét studieretningsfag på A-niveau, eller at et 3. fag inddrages i studieretningsprojektet, hvis alle fastsatte mål for projektet opfyldes, herunder inddragelse af flere faglige dimensioner og realisering af faglig fordybelse.

    Det præciseres, at der skal være vejledning til eleverne i alle dele af processen.

    Reglen om placeringen af de 5 første dage af de 10 skoledage, der er afsat til studieretningsprojektet, adskilt fra de sidste 5 dage præciseres og får generel gyldighed.

  8. Styrkelse af fagligheden
    Der foretages justeringer af læreplaner med støtte i blandt andet EVA’s rapporter.

    Undervisningsministeriet gennemfører i samarbejde med skoler og interessenter en kortlægning af brugen af blandede studieretninger samt en belysning af konsekvenserne af ændringer i bestemmelserne herom. Resultaterne forelægges forligskredsen.

    Undervisningsministeriet kortlægger i samarbejde med interessenter, hvorledes elevforsømmelser kan reduceres. Resultatet heraf forelægges forligskredsen.

  9. Styrket evaluering og faglig vejledning af hf-kursister
    Der gøres en yderligere indsats for at støtte og styrke den systematiske evaluering af den enkelte hf-kursist.

    Der indføres en historieopgave på hf.

  10. Styrkelse af hf’ernes optagelsesmuligheder på videregående uddannelser
    Mindstekravene til sammensætning af valgfag på hf ændres, således at det bliver lettere at indplacere 2. fremmedsprog på B-niveau og/eller fysik på B-niveau i det 2-årige forløb.

  11. Eksamen
    Med det formål at afkorte eksamensperioden og frigive ressourcer til blandt andet øget faglig vejledning gennemføres følgende ændringer i prøve- og eksamenssystemet: 

    Antallet af prøvebegivenheder i de 3-årige uddannelser reduceres fra 11 til 9. Som udgangspunkt reduceres antallet af mundtlige prøver med 1 og antallet af skriftlige prøver med 1. Dog skal alle elever aflægge mindst tre skriftlige prøver og mindst tre mundtlige prøver.

    • Prøven i kultur- og samfundsfaggruppen på hf kobles sammen med eksamensprojektet til én prøve. Der foretages de nødvendige tilpasninger af de faglige mål.

    • De skriftlige opgavesæt dubleres med henblik på afkortning af den skriftlige eksamensperiode.

    • Med henblik på at afkorte den skriftlige censurperiode fremsendes opgavebesvarelser samtidigt til de to skriftlige censorer i det omfang, det er muligt (eventuelt ved at kopiere besvarelser).

    Med det formål at sikre uforudsigelighed og en hensigtsmæssig faglig bredde i de fag, der udtrækkes til prøve, gennemføres følgende ændring:

    • Skriftlige prøver indgår i udtrækket, så alle elever aflægger mindst én prøve i fag med både skriftlig og mundtlig prøve.

    Med det formål at sikre progression i prøveformerne på hf gennemføres følgende ændring:

    • Prøven i den naturvidenskabelige faggruppe ændres i retning af det igangværende forsøg. Forberedelsestiden nedsættes til 30 minutter.

    Desuden gennemføres følgende ændring:

    • Klagereglerne ændres, så en klage kan resultere i, at den endelige karakter er lavere end den først afgivne.

Økonomiske konsekvenser
Aftalen er udgiftsneutral for staten.

Det er en forudsætning for gennemførelse af en række af de under pkt. 11 nævnte ændringer, at der tilvejebringes centrale midler til øgede omkostninger til for eksempel dublering af opgavesæt og tilretning af de centrale administrative systemer. Reduktionen af antallet af prøvebegivenheder med to frigiver midler hertil.

Øvrige frigivne midler som følge af reduktionen i antal prøvebegivenheder og nedkortning af eksamensperioden anvendes til øget undervisning og faglig vejledning (uddannelsestid), til skriftligt arbejde og til udvikling af elevernes læse- og skrivekompetencer (elevtid) - herunder til en historieopgave på hf, til en styrket evaluering med henblik på eksamenstræning og en mere præcis og fremadrettet tilbagemelding til eleverne om fagligt standpunkt samt til tilbud til særligt talentfulde elever. Ændringerne foretages efter drøftelse med interessenterne. Forligskredsen orienteres herom.

Yderligere oplysninger

Undervisningsminister Bertel Haarder (V), tlf. 3392 5044

Uddannelsesordfører Christine Antorini (S), tlf. 3337 4052

Uddannelsesordfører Martin Henriksen (DF), tlf. 3337 5129

Uddannelsesordfører Charlotte Dyremose (KF), tlf. 3337 4204

Uddannelsesordfører Nanna Westerby (SF), tlf. 3337 4424

Uddannelsesordfører Marianne Jelved (RV), tlf. 3337 4703

Uddannelsesordfører Anne Mette Winther Christiansen (V), tlf. 3337 4566

Ungdomsuddannelsesordfører Sophie Løhde (V), tlf. 2972 8899

Hvornår træder ændringerne i kraft?

Alt som kræver lovændring forventes at træde i kraft pr. 1. august 2010 - for eksempel ændring i timetal og karaktervægt for almen studieforberedelse, ændringen af antal prøver fra 11 til 9 i stx, hhx og htx og ændringen på hf af prøven i kultur- og samfundsfaggruppen i form af sammenkobling med eksamensprojektet.

Dog kan der være områder, hvor der - i den udstrækning skolerne ønsker det - vil kunne åbnes for mulighed for, at skolerne på dispensationsvilkår kan få mulighed for at benytte de nye vilkår tidligere. Det gælder dog ikke på alle område, for eksempel ikke ved ændringer i antal prøver eller i vægtning af karakterer på eksamensbeviset. Vilkårene for evt. dispensationer med henblik på tidligere iværksættelse efter ønske fra skolerne vil hurtigst blive drøftet med lederforeningerne.

Andre ændringer, som udelukkende kræver bekendtgørelsesændring, vil kunne iværksættes med virkning fra 1. august 2009, for eksempel karaktergivning i naturvidenskabeligt grundforløb og almen sprogforståelse. Ændringerne i studieretningsprojektet forventes gennemført med virkning for de elever, der starter på sidste år af de gymnasiale uddannelser 1. august 2009.

NB: Undervisningsministeriet og skolelederforeningerne er efterfølgende blevet enige om, at der ikke er et generelt behov for dispensation for reglerne.

Læs mere om, hvornår ændringerne træder i kraft