Alle børn har krav på en undervisning, de forstår

[15.02.2012]

Tosprogede skal have de bedste forudsætninger for at fortsætte i uddannelsessystemet efter grundskolen. Men det kræver, at de forstår grundskolens undervisning. Temadag satte fokus på tosprogede i undervisningen.

En deltager rækker hånden op og siger, hun ikke kan koncentrere sig om dagens første oplæg, fordi teksten i PowerPoint-præsentationen er stavet ukorrekt.

”Hvad betyder korrekt?” spørger professor Jens Normann Jørgensen og fortsætter:

”Det, at du betragter noget som korrekt, er et udtryk for, at du har ladet dig undertrykke af en ideologi. Sprog er et system af arbitrære signaler, og det kan derfor ikke være indbygget korrekt. Der er ikke et eneste ord i denne verden, der er født med en betydning. Ord får tilskrevet betydning.”

Scenen udspiller sig ved Jens Normann Jørgensens oplæg til Tosprogs-Taskforcen og DR’s temadag ”Dansk som andetsprog – konkrete værktøjer”, den 10. februar 2012.

Tosprogs-Taskforcen arbejder for at kvalificere undervisningen af tosprogede elever i grundskolen, så deres faglighed styrkes, og Jens Normann Jørgensens oplæg var ét blandt mange oplæg og workshopper, der satte fokus på værktøjerne til dette – nemlig arbejdet med at inddrage sproget som dimension i undervisningen.

Jens Normann Jørgensen er forsker i tosprogethed ved Københavns Universitet, og stavemåden i hans PowerPoint-præsentation var på ingen måde en tilfældighed.

”Det er i videnskabelig forstand ukorrekt at sige, månen består af ost. Det er dog ikke ukorrekt at sige ”jeg gået derhen i torsdags”, for det gjorde jeg. Det er i overensstemmelse med virkeligheden, men det er derimod i strid med nogle sociale forventninger til sprog,” påpegede Jens Norman Jørgensen.

Jens Normann Jørgensen mener, at det danske sprogsamfund er for intolerant, når det kommer til tosprogede.

Undlad intolerancen

Efter hans mening har skolesystemet brugt tid og kræfter på at lære, hvad der betragtes som korrekt. Det efterlever lærerne, og de forlanger, at andre efterlever det, hvilket går hårdt ud over de elever, der har dansk som andet sprog.

Vi er blevet ”in-socialiseret” med en ufattelig snæver forestilling om, hvad man kan og bør

”Tosprogede kan sige og skrive ting, der kan betragtes som ukorrekt. I virkeligheden burde lærere ikke have problemer med at forstå dem, men det har de, det har vi alle, fordi vi er blevet ”insocialiseret” med en ufattelig snæver forestilling om, hvad man kan og bør. Det danske sprogsamfund er i særklasse intolerant. Se Norge, der kan have seks eller flere stavemåder af det samme ord. Og det er værd at bemærke, at norske børn læser bedre, end danske børn gør,” sagde Jens Normann Jørgensen.

I superdiversitetens tidsalder

Ifølge Jens Normann Jørgensen lever de unge i en superdiversitet, hvilket betyder, at de lever i et samfund, hvor langt flere og forskellige ressourcer er repræsenteret. Det skaber en høj grad af uforudsigelighed. Den uforudsigelighed udvikler de unge strategier og kompetencer til at håndtere, hvilke ikke må negligeres eller benægtes af skolen, hvis tosprogede elevers faglighed skal højnes.

Det var Niels Olesen, der efterfølgende holdt workshop, enig i.

”For år tilbage, sagde jeg til mine elever med anden etnisk baggrund end dansk, at de ikke måtte tale deres modersmål i timerne. Det var en fejl. Hele deres forforståelse og baggrundsviden er jo indlejret i deres eget sprog. Derfor er det vigtigt, at modersmålet accepteres – ikke bare som en mulighed, men som en nødvendighed,” sagde Niels Olesen, som underviser i matematik og fysik på Strandgårdsskolen i Ishøj.

Niels Olesen forsøger at gøre op med forestillingen om, at matematik kun handler om regnestykker, for matematik handler også om sprog.

Børnene kan ikke læse fagsprog

”Hvis ikke eleverne kan læse eller ikke har det matematiske begrebsapparat, der skal til, så kan de være nok så gode til at løse ligninger, men det hjælper dem ikke. De er simpelthen fortabt,” sagde Niels Olesen, som mener, at sprog og læsning i matematik skal integreres fra 0. klasse.

Han viser et eksempel fra afgangsprøven i matematik fra sommeren 2011. Opgavebeskrivelsen består af mange fagord, hvilket især kan være en udfordring for tosprogede elever. Efter Niels Olesens mening er det matematiske niveau i prøven godt nok, men fagsproget er et problem, fordi mange af eleverne ikke kender det.

”Få sproget i spil, for det er med sproget, man skaber forståelsen. Sproget er med til at skabe forståelsen af, hvad matematik er. Og sørg for at bruge matematikfagets sprog,” anbefalede Niels Olesen og gav deltagerne forskellige værktøjer med hjem.

Fakta
Jens Normann Jørgensen er i gang med et tiårigt studie, hvor et forskerhold fra Københavns Universitet følger en årgang af elever fra Amager Fælled Skole – en etnisk meget sammensat skole. I projektet studerer forskerne, hvordan skolens ældre og yngre elever bruger sprog. Det er både i skolen, i fritiden, derhjemme og på job.