Bredt forlig om fornyelse af folkeskolen

[14.11.2002]

Flere timer i dansk og matematik. Sådan lyder et af punkterne i forliget mellem regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

PRESSEMEDDELELSE

Undervisningsminister Ulla Tørnæs er til morgen blevet enig med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om et bredt forlig om folkeskolen. Aftalen skal føre til en styrkelse af elevernes faglige kundskaber og færdigheder og betyder blandt andet, at eleverne får flere timer i dansk, matematik, engelsk, idræt og fysik/kemi.

"Vi er blevet enige om en række justeringer af folkeskoleloven, som blandt andet har til formål at styrke elevernes faglige kundskaber og færdigheder, uden at det går ud over deres alsidige personlige udvikling. For folkeskolens skyld er jeg meget glad for, at det er lykkedes at skabe så bred en opbakning bag regeringens ambitioner på folkeskoleområdet. Med det brede forlig har vi skabt stabile rammer for fremtidens folkeskole", siger undervisningsminister Ulla Tørnæs.

Aftalen betyder konkret:

• Fagligheden skal styrkes. Fremover vil der blive fastsat fælles nationale bindende mål for alle folkeskolens fag på bestemte klassetrin. Målene fastsættes på de klassetrin, hvor det er pædagogisk begrundet ud fra det enkelte fags opbygning og progression. Rent praktisk kommer det til at ske ved, at de eksisterende vejledende mål (Klare Mål) gøres bindende.
• Dansk og matematik bliver styrket på 1. til 3. klassetrin ved, at begge fag bliver tildelt et øget timetal, der svarer til en ekstra ugentlig lektion i forhold til det nuværende vejledende timetal.
• Eleverne får desuden en ekstra time i engelsk, og undervisningen rykkes frem til 3. klasse.
• Naturfagene styrkes ved, at der gives en ekstra time i fysik/kemi, og ved, at biologi føres frem til og med 9. klasse. Derudover gøres den nuværende afsluttende prøve i faget fysik/kemi fælles for de to fag.
• Historieundervisningen bliver også ført frem til og med 9. klasse, og sammen med samfundsfag vil historie fremover blive inddraget i projektopgaven i 9. klasse.
• Endelig får eleverne på 6. klassetrin en ekstra times idræt. Derudover vil Undervisningsministeriet udarbejde en vejledning om, hvordan leg, løb, dans og andre fysiske aktiviteter kan inddrages i skolens forskellige fag.

"Gennem hele forhandlingsforløbet har det været et kardinalpunkt for regeringen at få styrket fagligheden i folkeskolen. Med de bindende mål kan vi give skolen, eleverne og forældrene et bedre overblik over, hvad undervisningen på det enkelte klassetrin skal lede frem imod. Derudover vil de ekstra timer i dansk, matematik, engelsk, fysik/kemi og idræt forhåbentlig føre til, at danske elever bliver bedre til blandt andet at læse og regne", siger Ulla Tørnæs.

• At børn fremover skal forberedes bedre til skolen. Det sikres blandt andet ved, at der indføres en indholdsbeskrivelse, der angiver målene for børnehaveklassen. Målet med aktiviteterne er at give det enkelte barn alsidige udfordringer, der udvikler nysgerrighed, videbegærlighed og lyst til at lære samt gør barnet fortrolig med skolen.
• Derudover iværksætter Undervisningsministeriet en række tværfaglige initiativer mellem blandt andet sundhedsplejerske, tale-høre- pædagoger og det pædagogiske personale i institutionerne med særligt fokus på småbørn med sproglige vanskeligheder.

"En betingelse for, at eleverne får et maksimalt udbytte af deres skolegang, er, at de er læringsparate, når de begynder i 1. klasse. En egentlig indholdsbeskrivelse i børnehaveklassen gør de kommunale tilbud til børnene mere ens og er med til at sikre, at alle børn er læringsparate i 1. klasse", siger Ulla Tørnæs.

• Folkeskolen skal sikres større rummelighed. Undervisningsministeriet iværksætter et tværsektorielt initiativ med eksempler på, hvordan skolen kan medvirke i en samlet indsats for at bryde den negative sociale arv. Derudover vil ministeriet tage initiativ til en kampagne mod mobning.

"For mig er det helt afgørende, at styrkelsen af elevernes faglige kundskaber og færdigheder ikke kommer til at ske på bekostning af deres alsidige personlige udvikling. Derudover er det vigtigt, at den styrkede faglighed kommer alle elever til gode, uanset hvilket tempo de lærer i", siger Ulla Tørnæs.

• Bedre mulighed for undervisningsdifferentiering og holddannelse. Klassen vil fortsat være omdrejningspunktet i skolen. Men samtidig skal der også være mulighed for at dele eleverne i hold. Derfor skal det ved lovændring præciseres, hvordan holddannelse kan foregå, således at holddannelse for 1. til 7. klasse fortsat sker, når det er praktisk og pædagogisk begrundet. Det er lærerne/lærerteamet, der som en del af den almindelige undervisningsplanlægning tilrettelægger indholdet i og omfanget af holddannelsen.
• Undervisningsministeriet udarbejder derudover en vejledning, der giver en række eksempler på, hvordan undervisningen kan organiseres, og hvordan lærernes valgmuligheder af forskellige undervisningsmetoder kan forøges.

"Det er helt afgørende, at lærerne får den maksimale metodefrihed til at tilrettelægge undervisningen på en sådan måde, at den tilgodeser det enkelte barn. Derfor er det vigtigt, at der bliver givet mulighed for både holddannelse og reel undervisningsdifferentiering", siger Ulla Tørnæs.

Ud over de konkrete ændringer har partierne vedtaget, at der skal laves et udviklingsarbejde på landets folkeskoler. Det indeholder blandt andet udvikling af prøveformer, udvikling af naturfagene samt arbejde med sund livsstil. Til projektet er der afsat 25 mio. kr.