Hvordan skabes motivation i erhvervsuddannelserne?
[26.01.2012]Mange unge får i dag ingen uddannelse, og mange unge begynder på en uddannelse, men gennemfører den ikke. Deltag i Kvalitetspatruljens næste konference, der sætter fokus på, hvad erhvervsskolerne kan gøre for at bryde dette mønster.
Det er ikke kun eleverne, der skal motiveres til at vælge en erhvervsuddannelse og gennemføre den, det er også mestrene, som skal motiveres til at uddanne eleverne. Derfor vil motivation være omdrejningspunktet for Kvalitetspatruljens temakonference ”Hvordan skabes motivation i erhvervsuddannelserne?” som du inviteres til onsdag den 21. marts 2012.
Konferencen vil sætte fokus på, hvordan der kan skabes motivation i og omkring erhvervsuddannelserne. Hvilke faktorer har betydning for, at eleverne motiveres til at melde sig til en erhvervsuddannelse og gennemføre den? Hvilke faktorer har betydning for, at virksomhederne motiveres til at tage elever? Og hvordan kan skolen skabe motiverende rammer for uddannelse? Det er nogle af de spørgsmål, konferencen vil tage op.
På baggrund af konferencens første oplæg, vil der være en cafédebat, hvor deltagerne får mulighed for at udveksle erfaringer og lade nye ideer opstå. Dagen afrundes med oplæg af journalist Lars Olsen og ph.d.-stipendiat Arnt Louw Vestergaard fra CEFU. Oplæggene vil give forskellige perspektiver på begrebet motivation.
I løbet af konferencen udarbejdes et idékatalog med input fra alle deltagere, der senere kan bruges i forbindelse med det videre arbejde med motivation på skolerne.
Tid og sted
Konferencen afholdes onsdag den 21. marts 2012 kl. 9.30-16.00 på Helnan Marselis Hotel, Strandvejen 25, 8000 Aarhus C.
Det koster 200 kr. at deltage.
Tilmeld dig her senest 8. marts 2012.
Se programmet.