Dialog og vidensdeling skal udvikle erhvervsuddannelserne
[25.08.2011]Hvordan bliver udviklingsredegørelserne til i de faglige udvalg? Hvordan bruges de? Og hvordan fungerer de som værktøj? Det var nogle af de spørgsmål, som de fremmødte deltagere fra en lang række faglige udvalg søgte at svare på til et seminar om udviklingsredegørelserne, der blev holdt den 22. august i Undervisningsministeriet.
”En større politisk opmærksomhed på og øget interesse for de erhvervsfaglige uddannelser betyder, at vi skal blive bedre til i fællesskab at udvikle erhvervsuddannelserne. Vi skal diskutere rammerne for de enkelte uddannelser, og der er udviklingsredegørelserne et vigtigt værktøj både til dialog og styring.”
Sådan indledte Jørgen T. Møller, kontorchef i Uddannelsesstyrelsens Kontor for Erhvervsfaglige Uddannelser, egu og Produktionsskoler, da han bød deltagerne velkommen til det første seminar om udviklingsredegørelserne. De faglige udvalg og formandskabet for Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) var inviteret for at udveksle erfaringer og blive klogere på, hvordan udviklingsredegørelserne bedst bruges til at udvikle erhvervsuddannelserne.
Jørgen T. Møller byder deltagerne velkommen til det første seminar om udviklingsredegørelserne.
En dynamisk dag
Herefter fulgte en kort status fra pædagogisk konsulent Marianne Hallgaard Christensen. Det er fjerde gang, at der udarbejdes udviklingsredegørelser for de erhvervsfaglige uddannelser. Udviklingsredegørelserne er et værktøj til at følge den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmuligheder samt behov for nyetablering, omlægning eller nedlæggelse af uddannelser. Formålet med seminaret var at udveksle og samle op på de erfaringer, der indtil nu er gjort med redegørelserne. Det var ikke kun seminaret, der var søgt dynamisk tilrettelagt, også ansvaret for en dynamisk udvikling af de enkelte erhvervsuddannelserne er i fokus. Og det ansvar ligger netop hos de faglige udvalg. Marianne Hallgaard Christensen gav yderligere udtryk for et håb om, at udviklingsredegørelserne netop opleves som et værktøj til at systematisere og strukturere arbejdet med udvikling og fornyelse.
Marianne Hallgaard Christensen gav en status fra Undervisningsministeriet om udviklingsredegørelserne, herunder hvordan de bruges i det ministerielle arbejde.
Klart budskab
Herefter lagde fuldmægtig Anja Otterstrøm, Kontoret for Erhvervsfaglige Uddannelser, op til dialog. Dialogen fandt sted i grupper af seks til otte repræsentanter. Et vigtigt element i erfaringsudvekslingen var, at gruppedynamikken blev præget af, at deltagerne var blandet på tværs af de repræsenterede faglige udvalg. Budskabet for dagen var klart: dialog og vidensdeling skal i fokus. ”Det vigtigste er, at I får snakket sammen, og at vi alle får nye input med herfra,” sagde Marianne Hallgaard Christensen.
I de efterfølgende knap to timer blev der delt viden og erfaringer, diskuteret proces og den videre procedure, udvikling samt formen på udviklingsredegørelserne.
I grupper delte deltagerne viden og erfaringer med udviklingsredegørelserne.
Handlingsplan for praktikpladser
Afslutningsvis orienterede kontorchef Jørgen T. Møller om et nyt punkt i udviklingsredegørelsen, handlingsplan for udvalgets virke for tilvejebringelse af praktikpladser. ”Det er netop de faglige udvalgs opgave at tilvejebringe det antal praktikpladser, der er behov for, ud fra en vurdering af elevernes uddannelsesønsker, de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder samt et udbud af praktikpladser, der er alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologisk udvikling i samfundet. Formålet er også her, at vi skal lære af hinanden.”
”Rapporterne er mange, og vi skal blive klogere ud fra dem, der allerede foreligger. Vi skal ikke ud og opfinde den dybe tallerken,” lød det fra Jørgen T. Møller, mens han bladrede igennem netop nogle af disse rapporter.
Jørgen T. Møller afsluttede seminaret med at tale om et nyt punkt i udviklingsredegørelsen, Handlingsplan for udvalgets virke for tilvejebringelse af praktikpladser.
Følgende emner blev blandt andet diskuteret og debatteret på seminaret:
- De mange forskellige processer i forbindelse med udarbejdelsen af udviklingsredegørelsen
- Udviklingsredegørelsernes anvendelighed til blandt andet at pege på de tendenser, der er i samfundet
- Funktionen af skabeloner og det materiale, de faglige udvalg modtager
- Udviklingsredegørelserne skal afleveres en gang om året. Opleves det som en passende kadence sammenholdt med de faglige udvalgs behov for at foretage ændringer
- Hjemmesiden fagligeudvalg.dk som en service i forbindelse med udvikling og fornyelse
- Arbejdet med indgangsbekendtgørelser og uddannelsesordninger.
Styrelsen arbejder videre med de mange input i forhold til styrker og svagheder og forslag til forbedringer.
Se oversigt over hovedtendenser fra seminariet.
Oversigt kan også ses på Undervisningsministeriets hjemmeside under Erhvervsuddannelser – Fokusområder – Fornyelse og kvalitetsudvikling. Samme oversigt lægges på hjemmesiden fagligeudvalg.dk.