Spørgsmål og svar om administration

Energisyn

• Vil institutionerne blive kompenseret i købsprisen for manglende energimærkning?

  Svar: Energimærkning (EMO) er et syn, der munder ud i en beskrivelse af institutionens energimæssige standard. Institutionen kan anvende denne som basis for at prioritere sine årlige bygningsinvesteringer og vedligeholdelsesprojekter, så den kan foretage de investeringer og vedligeholdelsesprojekter, der vil kunne tjene sig ind over driften. Udgiften til energimærkning og energieftersyn af ventilations- og klimaanlæggene efter bygningsovertagelsen påhviler derfor skolerne som en driftsudgift. Udgiften til disse syn forventes at udgøre 6-10 kr. pr. m2. Da der er tale om en driftsudgift, vil institutionerne ikke blive kompenseret i købsprisen for manglende energimærkning.

Markedsprisen

• Det nævnes aktstykket, at institutionernes købspris fastsættes i forhold til betalingsevnen, men at der er en overgrænse på 70 pct. af markedsvurderingen. Hvordan er markedsvurderingen for ejendommene fastlagt?

  Svar: Markedsvurderingen er fastlagt på grundlag af en markedsvurdering af alle bygninger, som UBST har fået gennemført af mæglerfirmaet Gaarde, tillagt de eventuelle forbedrende investeringer, der er foretaget i bygningerne for UVM´s midler, efter at mæglerfirmaet har foretaget deres vurdering. Udførte vedligeholdelsesprojekter lægges således ikke oven i mæglerfirmaets vurderinger.

• Hvad sker der med de skoler, der ikke overtager deres bygningerne fra 1. januar 2010

  Svar: Skoler, der ikke overtager deres bygninger fra 1. januar 2010, vil modtage tilskud svarende til indvendigt vedligeholdelsestaxameter. Den resterende del af bygningstaxametret vil blive overført til Ministeriet for Børn og Undervisning, hvorfra udgifter til huslejebetalinger, ejendomsskatter, udbedring af akutskader, påbud fra Arbejdstilsynet og andre uafviselige bygningsrelaterede udgifter vil blive dækket via Universitets- og Bygningsstyrelsen.

  Disse skoler forudsættes at få tilbud om overtagelse af bygningerne pr. 1. januar 2011 i overensstemmelse med principperne i modellen for overtagelse pr. 1. januar 2010.

• Hvad sker der med skoler, der får økonomiske problemer?

  Svar: Med betalingsevnemodellen for skolernes overtagelse af bygningerne er sikret, at skolerne som udgangspunkt får en bæredygtig økonomi.

  Som led i Ministeriet for Børn og Undervisnings systematiske tilsyn af institutionerne foretager ministeriet screeninger af en række centrale nøgletal for den enkelte institution og følger dermed nøje med i udviklingen af den enkelte institutions økonomi.

  Hvis enkelte skolers økonomi på sigt skulle udvikle sig utilfredsstillende, vil Ministeriet for Børn og Undervisning følge op herpå og indgå i dialog med den enkelte skole om den konkrete problematik. Ministeriet har mulighed for at iværksætte en række tiltag, hvis skolen ikke selv kan få bragt orden i økonomien.

  Hvis det helt undtagelsesvist skulle blive nødvendigt, kan ministeren ifølge § 30, stk. 5, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. yde lån og tilskud til institutioner, der efter ministerens skøn er kommet i en særlig vanskelig økonomisk situation.

  Ministeriet for Børn og Undervisning har haft en tilsvarende hjemmel i lovene vedrørende erhvervsskolerne siden 1990.

  Erfaringerne fra erhvervsskolesektoren er, at i alle tilfælde, hvor skoler er kommet i en vanskelig økonomisk situation, er der taget initiativer til at bringe økonomien i balance, og at der ikke på denne konto er lukket skoler (bortset fra landbrugsskoler, der har haft en særlig problematik), men at der er fundet løsninger, så uddannelsesstedet har kunnet fortsætte. Desuden er ingen forpligtelser i forhold til realkreditinstitutter blevet misligeholdt.

• Hvornår skal købesummen betales, hvis købsaftalen først indgås ved udgangen af januar 2010?

  Svar: Skolernes accept af købet skal være indgået inden udgangen af januar 2010. Købsaftalerne indgås med virkning fra 1. januar 2010. Det almindelige vil formentlig blive, at skolen først senere får udbetalt lån fra et realkreditinstitut til finansiering af købet. Skolen vil derfor sædvanligvis først få mulighed for at betale selve købesummen et stykke ind i 2010.

  Da skolen får udbetalt bygningstaxameter med virkning fra den 1. januar 2010, vil skolen skulle betale en rente svarende til renten på et realkreditlån til Ministeriet for Børn og Undervisning for perioden fra 1. januar 2010 til købesummen betales. Ministeriet beregner rentebeløbet kvartalsvist og sender opkrævning til institutionerne umiddelbart efter afslutning af et kvartal.

Øvrige spørgsmål

• Hvilke lån er fritaget for betaling af tinglysningsafgift?

  Svar:  Ved tinglysning af pantebreve vedrørende lån vil der være fritagelse for betaling af tinglysningsafgift for den del af lånet, der dækker købsprisen før fradrag for de estimerede udgifter vedrørende vedligeholdelsesefterslæb. Hvis skolerne vil låne mere for eksempel for at finansiere om- og tilbygning, er der ingen afgiftsfritagelse vedrørende den yderligere låntagning.

  Afgiftsfritagelsen forudsættes at omfatte såvel pantebrev til sikkerhed for realkreditlån som pantebreve til sikkerhed for andre lån, der skal anvendes til samme formål.

  Afgiftsfritagelsen er afhandlet med SKAT, jævnfør notat herom.

  Hent notat af 5. januar 2010 om Fritagelse for betaling af tinglysningsafgift i forbindelse med de tidligere amtskommunale uddannelsesinstitutioners overtagelse af ejendomme.

  Notatet er lagt ind i Tinglysningsrettens database, således at der vil kunne henvises hertil i forbindelse med tinglysninger, hvor der kan ske fritagelse for tinglysningsafgiften.

  Der kan henvises til bilag 6305351c-001e-48bd-bf91-6e73714c2dc7 i bilagsbanken.

• Hvordan opfylder jeg et realkreditinstituts krav om erklæring om, at bygningen er forsikret?

  Svar: På Undervisningsministeriets hjemmeside om Statens Selvforsikring ligger en vejledning.

  Punkt B.2.3. heri omhandler forsikring ved optagelse af realkreditlån.

  Hvis et realkreditinstitut i forbindelse med optagelse af realkreditlån mod pant i bygninger ønsker en erklæring om, at bygningen er forsikret, kan Undervisningsministeriet tiltræde en erklæring herom, som typisk udarbejdes af realkreditinstituttet og ellers af institutionen.

  Som bilag 1 i vejledningen er optaget et eksempel på en erklæring, der er tiltrådt af Undervisningsministeriet:

  ”Statens selvforsikring
  Ejendommen [adresse gade, postnr. og matrikelnr.] er ejet af den selvejende institution [institutionens
  navn] og belånt i [realkreditinstituttets navn].

  Vi beder Dem derfor om at tiltræde: 

  • at ovennævnte ejendom er omfattet af statens selvforsikringsordning, så længe den ejes af den
    selvejende institution.
  • at selvforsikringsordningen minimum har samme dækning som en sædvanlig forsikring, herunder
    brandforsikring i et anerkendt selskab.
  • at forsikringssummen ved ejendommens beskadigelse eller ødelæggelse udbetales til ejendommens
    panthavere forholdsmæssigt svarende til forringelsen af pantsikkerheden i de tilfælde, hvor
    en bygning ikke genopføres, jf. tinglysningslovens § 37, stk. 2.

  Ovenstående tiltrædes: [Undervisningsministeriets tiltrædelse].”

  Erklæringer med andet indhold kan ikke forventes tiltrådt af ministeriet.

  Eventuel anmodning om erklæring i forbindelse med bygningsoverdragelsen kan sendes til:

  Undervisningsministeriet
  Institutionsafdelingen
  Bygningskontoret
  Frederiksholms Kanal 25
  1220 København K

• Må skolen indgå kurssikringsaftale i forbindelse med optagelse af realkreditlån?

  Svar: Ja, der må indgås aftaler om kurssikring i forbindelse med optagelse af realkreditlån.

  Folketingets Finansudvalg har ved Aktstykke nr. 191 af 3/9 2009 givet tilslutning til at fravige statens selvforsikringsprincip for så vidt angår institutionernes mulighed for indgåelse af kurssikringsaftaler i forbindelse med optagelse af realkreditlån.

Regnskabsmæssig behandling af overtagne bygninger

• I aktstykkets betalingsevnemodel for institutionernes købspris er anvendt et 30-årigt, fastforrentet realkreditlån. Er vi også tvunget til at finansiere købsprisen med et sådant 30-årigt, fastforrentet lån?

  Svar: Nej. Der er ikke fastsat begrænsninger for, hvilke lånetyper den enkelte institution anvender. Institutionens bestyrelse skal forvalte institutions midler og låneoptagelse, så det er til størst mulig gavn for institutionens formål.

  Der må ikke foretages økonomiske dispositioner af spekulationsmæssig art, også selv om der ikke er tale om anbringelse af likvid kapital.

  Mange nye låne- og kreditmuligheder dukker op, men ikke alle er lige sikre og rentable. Cand.polit. Peter Wendt giver i denne vejledning input og gode råd til institutionens ledelse, bestyrelse og revisionsfirma.

Vedligeholdelsesefterslæb

• Kan institutionerne få foretaget et nyt bygningseftersyn med henblik på at få ajourført deres vedligeholdelsesefterslæb?

  Svar: Det fradrag, der vil ske i salgsprisen vedrørende vedligeholdelsesefterslæb, vil være beregnet på baggrund af et bygningssyn, som er foretaget for alle gymnasierne ud fra en og samme beskrivelse af synets grundlag, og hvor vedligeholdelsesarbejderne ifølge denne ensartede gennemgang anbefales gennemført senest i 2012. Der er foretaget en værdiansættelse af vedligeholdelsesopgaverne og opgjort et samlet beløb pr. skole. Hertil lægges eventuelle prissatte, ikke-gennemførte projekter til afhjælpning af AT-påbud. I det nye samlede beløb fratrækkes det, institutionerne selv forudsættes at anvende til planlagt vedligeholdelse i perioden 2010-2012, og som indgår som en del af institutionernes bygningstaxametertilskud.

  Der er ikke noget i vejen for, at gymnasiet selv får foretaget nyt bygningssyn og udarbejdet en ny vedligeholdelsesplan, men en sådan vil ikke indgå i beregningen af fradraget for vedligeholdelsesefterslæb.
  

• Hvem skal sørge for udbud af arbejdstilsynspåbud i mellemperioden, indtil skolen har overtaget bygningerne?

  Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST) iværksætter ikke udbud af afhjælpningsarbejder vedrørende arbejdstilsynspåbud eller akutsager for institurioner, der overgår til bygningsselveje i 2010. Det er skolen selv, der skal sørge for udbud også af disse afhjælpningsarbejder. For at sikre sig, at staten vil overtage/betale arbejderne eller dele heraf, hvis overdragelsen alligevel ikke bliver gennemført i år, skal skolen sikre sig UBSTs forudgående skriftlige godkendelse af projektet.

Beregning af prisloft og regning til jobcentre (EVE)

• Hvordan beregnes, hvilken pris et jobcenter skal betale, hvis kurset er fra hhv. en offentlig og en privat udbyder?

  Hvis kurset i ovenstående på 6 uger udbydes af en offentlig udbyder skal prisen beregnes ekskl. moms. Prisen pr. uge ganges med 6 uger og administrationstillægstaksten (249 kroner) lægges til. Kurset vil dermed koste 20.404 kroner.

  Nedenstående eksempel viser, hvordan prisen til jobcentret beregnes, hvis man er privat udbyder, hvor kurset som set i ovenstående stadig vil være under prisloftet, men regningen er over prisloftet, da prisen skal faktureres inklusiv moms.

  Eksempel 2 – kurset varer i 6 uger (30 dage) inklusiv moms

  Takstype	Takst	Beregning	Pris for kurset
  Uddannelsestaxameter	100.319	100.319/40*6	15.048
  Fællesudgiftstaxameter	17.871	17.871/40*6	2.681
  Bygningstaxameter	19.873	19.873/40*6	2.981
  Administrationstillægstakst	276		276
  Køreteknisk anlæg fælles	832		832
  Køreteknisk anlæg byg	226		226
  Faktura til Jobcenter			22.044

  Hvorvidt et kursus er over eller under prisloftet beregnes på samme måde, uanset om kurset udbydes hos en privat eller offentlig udbyder, da prisloftet er fastsat til 3.500 kroner eksklusiv moms. I takstkataloget er beregnet prisen pr. fuldtidsuge for det enkelte uddannelsesmål.

  Følgende eksempel illustrerer beregningsmetode for et kursus placeret i takstgruppe 6 som varer 5 dage (en fuldtidsuge). Eksemplet er eksklusiv moms.

  Eksempel 1 – kurset varer 1 uge (5 dage)

  Takstype	Takst
  Uddannelsestaxameter	+ 95.300
  Fællesudgiftstaxameter	+ 16.100
  Bygningstaxameter	+ 16.700
  I alt pr. årselev	= 128.100
  Pris pr. uge (1 årselev svarer til 37 timer i 40 uger)	128.100 / 40 = 3.203
  Køreteknisk anlæg fællesudgiftstaxameter1)	+750
  Køreteknisk anlæg bygningstaxameter1)	+ 190
  I alt	= 4.143

  1) køreteknisk anlæg udbetales pr. elev pr. uddannelsesmål.

  Eksemplet viser at et kursus med disse takster som er på en uge (eller mindre), vil overskride prisloftet på 3.500 kroner og kan derfor ikke følges af ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse.

  Et kursus med samme takster, som ikke udløser tillægstakster til køreteknisk anlæg, vil være under prisloftet og kan derfor følges af ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse.

  Nedenstående eksempel illustrerer beregningsmetode for et kursus med samme takster som ovenstående eksempel men med en længere varighed. Eksemplet er eksklusiv moms.

  Eksempel 2 – kurset varer 6 uger (30 dage):

  Takstype	Takst
  Uddannelsestaxameter	+ 95.300
  Fællesudgiftstaxameter	+ 16.100
  Bygningstaxameter	+ 16.700
  I alt pr. årselev	= 128.100
  Pris pr. uge	128.100 / 40 = 3.202,50
  Køreteknisk anlæg fællesudgiftstaxameter1)	750
  Køreteknisk anlæg bygningstaxameter1)	190
  Køreteknisk anlæg i alt	940
  Køreteknisk anlæg pr. uge	940 / 6 = 157
  Pris pr. uge på kurset	3.360

  Dette kursus er det derfor muligt at følge for ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse, da det koster mindre end 3.500 kr. pr. uge.

Flexible afholdelses former - afmeldegebyr (EVE)

• Hvad dækker en uge før kursets første dag over?

  Svar: Den enkelte institution kan selv definere hvad en uge før kursets afholdelse dækker over. Ministeriet foreslår, at en uge før kursets afholdelse svarer til 5 hverdage ( eksklusiv lør-,søn-, samt helligdage). Endvidere foreslår ministeriet, at opkrævningen af afmeldegebyr samt institutionens definition af en uge før kursets afholdelse fremgår af kursusbekræftelsen.

• Hvad er lovligt forfald i forbindelse med undtagelser fra at betale afmeldegebyret?

  Svar: Ministeriet har og vil ikke specificere forhold for lovligt forfald yderligere end det fremgår af loven. Det er således op til den enkelte institution at skabe praksis herfor. Overordnet kan det dog siges, at der kan skelnes mellem sygdom og anden forfald. Ved sygdom kan eksempelvis en tro- og loveerklæring anvendes som dokumentation. Det er dog op til den enkelte institution at fastlægge praksis for dokumentation af sygdom. Ved anden forfald henvises til overenskomster, ansættelsesforhold mv. Ministeriet vil ikke komme en specifikation af dette forfald nærmere. Det vil her være tale om et anliggende mellem virksomheden og institutionen, og afgørelsen af muligheden for at opkræve afmeldegebyr vil afhænge af den enkelte konkrete vurdering.

• Hvad hvis kursisten dukker op på kursets 2. dag eller i øvrigt deltager ved 80 pct. af kursets timer?

  Svar: I forhold til opkrævningen af afmeldegebyr er det op til den enkelte institution at fastlægge praksis for opkrævning heraf. Det er dog tanken, at afmeldegebyret skal kompensere for tabt tilskud. Som følge heraf foreslår ministeriets, at der opkræves afmeldegebyr, når kursisten ikke er mødt op på første dag. Ministeriet overvejer hvad skal ske, hvis kursisten i stedet møder op på kursets 2. dag

• Hvad hvis virksomheden sender en anden medarbejder?

  Svar: Hvis virksomheden har mulighed for at sende en anden medarbejder har virksomheden ret til dette. Såfremt medarbejderen erstattes, kan der ikke opkræves afmeldegebyr.

• Hvem skal betale afmeldegebyret, hvis det er en enkeltperson som har tilmeldt dig?

  Svar: Ledige kan ikke afkræves afmeldegebyr. For beskæftigede enkeltpersoner, som tilmelder sig et kursus er det arbejdsgiveren, der finansierer afmeldegebyret. Eventuelt uenighed herom er et anliggende mellem arbejdsgiver og arbejdstager.

• Hvor skal det præciseres, at institutionen opkræver afmeldegebyr?

  Svar: Institutioner har ikke pligt til at præcisere overfor virksomhederne, at der opkræves afmeldegebyr. Ministeriet foreslår dog, at der udvikles en praksis, hvor der informeres herom i kursusbekræftigelsen eller lignende. Institutionen opfordres ligeledes til at oplyse, at afmeldingen skal mindst en uge før kursets første dag.

• Hvordan administreres afmeldegebyret i forhold til splitkuser?

  Svar: I forhold til spiltkuser gælder 1. dags princippet for splitkursets første dag. I øvrigt i forhold til opkrævningen af afmeldegebyr er det op til den enkelte institution at fastlægge praksis for opkrævning heraf. Det er dog tanken, at afmeldegebyret skal kompensere for tabt tilskud. Som følge heraf foreslår ministeriets, at der opkræves afmeldegebyr, når kursisten ikke er mødt op på første dag. Ministeriet overvejer hvad skal ske, hvis kursisten i stedet møder op på kursets 2. dag.

• Kan der opkræves tillægspris for uopfyldte hold samtidig med afmeldegebyr?

  Svar: Når en institution og en virksomhed indgår aftale om at betale for et uopfyldt hold skal institutionen oplyse kursets fulde pris ved et rentabelt hold (dvs. finansiering af tabt tilskud mv: taxametre, deltagerbetaling mv.). Prisen for afholdelsen af kurset vil herefter afhænge af hvor mange, der deltager i kurset (herunder også medarbejdere fra den pågældende virksomhed). De kursister som ikke møder op, og som ikke er medarbejdere fra den pågældende virksomhed betaler samtidig afmeldegebyr.

• Kan man stadig beholde den opkrævede deltagerbetaling, hvis kursisten ikke deltager i kursets og derfor afkræves afmeldegebyr?

  Svar: Hvis der er aflagt deltagerbetaling for medarbejderne foreslår ministeriet, at der reguleres i forhold til afmeldegebyret. I praksis betyder dette, at hvis der ved en indbetalt deltagerbetaling på 550 kr. sker en udeblivelse på 1. kursusdag svarende til 3.500 kr. i afmeldegebyr, så skylder virksomheden 2.950 kr. Hvis institutionen finder denne løsning for administrativ tung, har institutionen mulighed for at indkræve fuldt afmeldegebyr ud tilbagebetaling af deltagerbe-talingen.
  

• Skal afmeldegebyret gælde alle institutionens kurser?

  Svar: Hvis bestyrelsen har besluttet, at der skal opkræves afmeldegebyr ved for sent fremmøde eller udeblivelse, skal dette gælde for alle AMU-kurser, som institutionen udbyder.

Kost og logi (EVE)

• Kan der ske udbetaling af kosttaksten til en virksomhed?

  Der skal foreligge en samtykkeerklæring mellem virksomhed og kursist.

Kursister med videregående uddannelser (EVE)

• Er der i forbindelse med de nye deltagerbetalingsregler indført en femårig forældelsesfrist på ikke-anvendte videregående uddannelser, som man for eksempel kender det fra VEU-området?

  Svar: Nej, man har i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 1570 af 21. december 2010 valgt ikke at operere med en sådan forældelsesfrist i forhold til bortfald af taxametertilskud for personer med en videregående uddannelse, der ikke har været anvendt i mere end fem år. Personer, der har en videregående uddannelse, skal derfor betale den fulde deltagerbetaling for deltagelse i kurser, uanset om uddannelsen har været anvendt de seneste fem år eller ej.

• Vil en kursist, der har en videregående uddannelse, og som er i gang med et kursus, hvor han/hun har påbegyndt undervisningen inden den 1. januar 2010, blive omfattet af de nye regler om deltagerbetaling?

  Svar: Nej, ændringerne i reglerne om deltagerbetaling påvirker kun kursister, der påbegynder kurset efter den 1. januar 2011.

• Ifølge finansloven udløser to sammenhængende AVU-moduler kun administrationstillægstakst/deltagerbetaling på det første modul. Skal en kursist, der har en videregående uddannelse, hvis 2. modul begynder efter den 1. januar 2011, betale den fulde deltagerbetaling?

  Svar: Det AVU-modul, der på finansloven udløser én tillægstakst, udløser fortsat kun én takst, uanset om betalingen er delt op i to. Det bevirker, at personer, som i betalingsmæssig henseende har påbegyndt et undervisningsforløb før den 1. januar 2011, ikke skal betale den fulde deltagerbetaling efter den 1. januar 2011 for den del af undervisningsforløbet, der måtte være tilbage.

• Hvor mange moduler skal være bestået, for at akademiuddannelsernes moduler betegnes som en videregående uddannelse?

  Svar: Hele uddannelsen skal være afsluttet, før den betragtes som videregående. Hvis de afsluttede moduler netop er de moduler, der skal til for at få afsluttet en mindre videregående uddannelse, der er en del af en videregående uddannelse, anses den mindre videregående for afsluttet. Det gælder for eksempel merkonomuddannelsen og teknonomuddannelsen.

• Kan uddannelsesinstitutionerne opkræve merbetaling, efter en kursist er blevet optaget og har betalt for kurset?

  Svar: Selvom man har tilmeldt sig et kursus og har betalt deltagerbetalingen før lovens ikrafttræden, kan priserne ændres på deltagerbetalingen.

• Er der, hvis man har en videregående uddannelse, mulighed for at tage en toårig hf-uddannelse uden at skulle betale for uddannelsen?

  Svar: Ja, det er fortsat gratis at følge undervisning på en fuld hf-uddannelse. De nye regler for deltagerbetaling regulerer ikke dette.

• Kan individuel realkompetencevurdering fortsat gennemføres uden betaling for alle typer ansøgere?

  Svar: Lov nr. 1570 af 21. december 2010 har ikke indført deltagerbetaling på nye områder, men alene justeringer af deltagerbetalingens størrelse og lignende. Af denne årsag er individuel realkompetencevurdering heller ikke efter den 1. januar 2011 belagt med deltagerbetaling.

• Er der mulighed for, at en uddannelse, hvor der for dele af uddannelsen er givet merit, kan blive anset for en kort uddannelse, hvorved den fulde deltagerbetaling undgås? Et eksempel kunne være social- og sundhedsassistentuddannelsen, hvor der er givet merit for social- og sundhedshjælperuddannelsen.

  Svar: Nej, en sådan mulighed findes ikke. Om uddannelsen er afsluttet ved merit eller på normal vis er underordnet.

• Er alle uddannelser, hvor taxametertilskuddet er hjemlet i lov om åben uddannelse, § 6, stk. 2, omfattet af de ændrede regler?

  Svar: Nej, de ændrede regler gælder kun de uddannelser, der er omtalt i § 6, stk. 2, i lov om åben uddannelse. Det drejer sig om:

  1. Arbejdsmarkedsuddannelser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dog undtaget træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU)
  2. Enkeltfag på erhvervsuddannelserne efter lov om åben uddannelse
  3. Deltidsuddannelser efter lov om uddannelse på niveau med erhvervsuddannelser og enkeltfag herfra
  4. Enkeltfag på fodterapeutuddannelsen efter lov om åben uddannelse
  5. Deltidsuddannelser ved social- og sundhedsuddannelserne efter lov om åben uddannelse og enkeltfag herfra.

  Det vil sige, at eksempelvis merkonom-, akademi- og diplomuddannelserne ikke er omfattet af de nye regler om fuld deltagerbetaling for kursister med en videregående uddannelse.

• Bliver en uddannelsesbaggrund som udlært datafagtekniker (i dag datatekniker) betragtet som en videregående uddannelse?

  Svar: Datatekniker er en erhvervsuddannelse. Erhvervsuddannelser er sammen med gymnasiale uddannelser henregnet til ungdomsuddannelserne og er derfor ikke en videregående uddannelse.

• Er uddannelserne til henholdsvis fiskeriteknolog og fiskeskipper at betragte som videregående uddannelser?

  Svar: Uddannelsen til fiskeriteknolog er en erhvervsakademiuddannelse og dermed en videregående uddannelse, hvorimod uddannelsen til fiskeskipper ikke er en videregående uddannelse.

• Er fængselsfunktionærer, kordegne, lokomotivførere, politibetjente og toldere videregående uddannelser?

  Nej, fængselsfunktionærer, kordegne, lokomotivfører, politibetjente og toldere betragtes ikke som videregående uddannelser. Der er tale om uddannelser på erhvervsuddannelsesniveau og etatsuddannelser, der sidestilles hermed, jf. § 4 i bekendtgørelse om godtgørelse (564 af 8. juni 2009). Det skal dog bemærkes, at politiet er i gang med en reform af uddannelsen, som på et tidspunkt, når akkrediteringer mv. er på plads, overgår til at være en professionsbacheloruddannelse.

• Er der forskel i prisen for kursister med en videregående uddannelse i en offentlig eller privat institution?

  Ja, som sådan er der en forskel. Men det er ikke anderledes, end det hele tiden har været: At en privatinstitution skal opkræve taksten inklusive moms, mens en offentlig skal opkræve taksten eksklusive moms.

• Hvilke takster indgår i beregningen af kursusprisen inden for FKB?

  Der indgår undervisningstaksten inklusive deltagerbetaling, fællesudgiftstaksten, bygningstaxametertaksten, administrationstillægstaksten og eventuelle tillægstakster.

• Hvordan skelnes mellem offentlig og privat udbyder, når en offentlig institution udliciterer udbuddet til en privat institution?

  Det er den udliciterende institutions status, der er afgørende. Hvis en offentlig institution udliciterer et kursus, gælder prisen eksklusive moms.

• Skal tilmeldte kursister, der har indbetalt deltagergebyr i 2010, betale den fulde pris for et kursus, der gennemføres i 2011 (med start 2011)?

  Ja, de skal betale den fulde pris. Det er afgørende, at kurset begynder i 2011. Indbetalt deltagerbetaling skal dog betales tilbage, hvis kursisten ønsker dette.

Momskompensation

• Skal en selvejende institution lægge salgsmoms på prisen ved salg til studerende?

  Svar: Enhver form for salg af varer og ydelser, som har generel karakter, er omfattet af pligten til at betale salgsmoms. Salg til elever af følgende ydelser er omfattet af momspligt:

  • Salg til eleverne af generel karakter, herunder lærebøger, kontorartikler, tegneudstyr og værktøj, m. v., herunder også salg af kopikort.
  • Salg af mad og drikkevarer i forbindelse med caféaktiviteter o. l.
  • Indtægter fra mønttelefon.
  • Indtægter fra salg af elevproducerede varer og ydelser, f. eks. salg af legehuse.
  • Indtægter ved salg af overskudsmaterialer og andre varer, herunder brugt materiel, til elever og tredjemand.

  Salg af undervisningsmaterialer kan kun momsfritages, hvis der er tale om materialesamlinger og lignende specialudstyr, der er udarbejdet eller fremstillet af skoler og institutioner, og som er målrettet mod undervisningen og tilrettelagt i overensstemmelse hermed. Salg af produkter fremstillet ved svendeprøver er momsfrit.

  Denne praksis fremgår af kendelser afsagt af Landsskatteretten i december 2007 og udgør en udvidelse af momspligten for skolerne i forhold til hidtidig praksis, f. eks. ved salg af kopikort til de studerende.

Prisloft for seks ugers ledige (EVE)

• Er beregningen inklusive moms eller eksklusive moms?

  Prisloftet på de 3.500 kroner per uge beregnes eksklusive moms, uanset om det er en offentlig eller privat udbyder. Den private udbyder skal dog bruge prisen inklusive moms på den regning, der sendes til jobcentrene.

• Hvilke takster skal indgå i beregningen af prisloftet inden for den fælles kompetencebeskrivelse (FKB)?

  Undervisningstaksten inklusive deltagerbetaling, fællesudgiftstaksten og bygningstaxametertaksten samt tillægstakst for køreteknisk anlæg (hvis dette gives).

• Hvilke takster skal indgå i beregningen af prisloftet uden for den fælles kompetencebeskrivelse (FKB), for eksempel en grunduddannelse for voksne (GVU)?

  Undervisningstaksten inklusive deltagerbetaling, tillægstakster, GVU-plan og bygningstaxametertaksten.

Udlagt undervisning inden for FKB i 2011 (EVE)

• Er der medregnet budgetmål til godkendte skoler til brug for udlagt undervisning?

  Ja. I 2011 er der taget højde for hele aktiviteten, der indgår i budgetmålet hos den godkendte skole. Ved beregningen af budgetmålet indgår også den aktivitet, der vedrører udlagt undervisning i 2010 i forbruget hos den godkendte skole.

   Forbruget i hele 2010 er også et parameter, der er med i fastsættelsen af det endelige budgetmål for 2011.

• Kan en skole, der har en fået udlagt en FKB, kræve at afholde større aktivitet i 2011 end i 2010?

  Nej, det kan den ikke. Den godkendte skole er den, der indberetter aktiviteten, modtager tilskuddet og får tillagt forbruget for denne del af aktiviteten.

  De kan afvise en aktivitet, der er større end i 2010, da der kun er modtaget budgetmål i forhold til aktiviteten i 2010.

• Er den afholdende skole forpligtet til at overføre budgetmål?

  Der bør ikke overføres budgetmål fra den afholdende skole til den godkendte skole med mindre, at aktiviteten er større i 2011 end i 2010.

  Den afholdende skole kan på den anden side ikke forlange at bruge mere end den aktivitet, de havde i 2010. Det skyldes, at fordelingen af endeligt budgetmål i 2011 er sket ud fra et princip om, at der er plads til nogenlunde samme aktivitetsniveau som i 2010.

  Der er naturligvis altid mulighed for at overføre budgetmål fra en skole til en anden. Er der tale om, at den afholdende skole vil have en meraktivitet i 2011 på den udlagte FKB i forhold til 2010, må den afholdende skole være villig til at afgive budgetmål, da der ikke er taget højde for dette i den godkendte skoles budgetmål.

  Betaling og afklaring herom mellem den godkendte og den afholdende skole er en sag mellem disse to skoler og i den forstand ministeriet uvedkommende.

Diverse spørgsmål

• Flyttegodtgørelse - En del overenskomster indeholder en bestemmelse om, at der til en ansat, der forflyttes til et andet tjenestested, ydes flyttegodtgørelse efter de regler, der gælder for tjenestemænd i staten. Vil en ansat, der flytter fra én selvejende institution til en anden selvejende institution i medfør af en sådan bestemmelse være berettiget til flyttegodtgørelse? [30.08.07]

  Svar: Flyttegodtgørelse i henhold til den omhandlede bestemmelse ydes alene ved flytninger, der finder sted fra ét tjenestested til et andet tjenestested inden for den ansattes ansættelsesområde, hvorimod overgang fra ansættelse ved en selvejende institution til et nyt ansættelsesområde ved en anden selvejende institution ikke er omfattet af flyttegodtgørelsesreglerne.

• Har institutionerne en pligt til at udmønte de såkaldte tilbageløbsmidler? [30.08.07]

  Svar: Tilbageløbsmidler er et begreb (kendes hovedsageligt i de tidligere amter og kommuner), der er opstået i forbindelse med indførelsen af ny løn. Begrebet defineres som midler, der kan være til rådighed til lokale forhandlinger om ny løn, når f.eks.:

  • en ansat på slutløn erstattes af en lærer på begyndelsesløn
  • en funktion med et løntillæg fjernes

  Begrebet eksisterer ikke i den statslige terminologi, institutionen er derfor på ingen måde forpligtet til at udmønte disse midler. Institutionen kan, hvis den finder det fornuftigt lade det indgå i overvejelserne over, hvad der kan indgå i det lokale råderum ved de årlige lønforhandlinger.

• Hvad er vigtigt for at sikre en god proces i de lokale forhandlinger om ny løn? [30.08.07]

  Svar: For at sikre en god lokal proces er det væsentligt, at forslag om lønforbedringer samt eventuelle afvisninger af sådanne forslag begrundes konkret.
  Ligeledes er det et element i en god lokal proces, at de lokale parter er i besiddelse af relevant lønstatistisk materiale.

  Dette kan f.eks. være oplysning om lønniveau, lønudvikling samt om den lokale tillægsanvendelse/-fordeling, kombineret med oplysninger om køn og anciennitet.

  Endvidere bør lønstatistik, som en part ønsker at lade indgå i de lokale forhandlinger, udleveres i kopi til forhandlingsmodparten.
  Spørgsmålet om det lønstatistiske grundlag for de lokale forhandlinger kan evt. indgå som et element i lønpolitikken.

  Kilde: Bemærkninger til cirkulære om rammeaftale om nye lønsystemer (perst. nr 076-03)

• Hvilke regler gælder for frikøb af overenskomstansatte i forbindelse med organisationsarbejde? [30.08.07]

  Svar: Reglerne for tjenestefrihed til organisationsarbejde fremgår af Finansministeriets cirkulære af 24. august 1981. Reglerne vedrører tjenestemænd og tjenestemandslignende, men efter praksis anvendes reglerne også for overenskomstsansatte.

  Reglerne handler om helt eller delvist frikøb af tillidsrepræsentater til organisationsarbejde. Der er desuden mulighed i regelsættet for, at en fællestillidsrepræsentant kan aftale indtil 3 ugers tjeneste frihed med løn til organisationsarbejde uden for den pågældendes arbejdsplads. Reglerne gælder ikke for tillidsmandsarbejde på den enkelte arbejdsplads.

• Hvilke regler gælder for opsigelse af lokale aftaler om ny løn? [30.08.07]

  Svar: Lokale aftaler om funktionstillæg, kvalifikationstillæg og resultatløn kan opsiges i overensstemmelse med reglerne i den enkelte aftale, eller kan ændres ved enighed mellem aftalens parter.

  Undervisningsministeriet kan dog ikke anbefale, at der indgås aftaler, der kun kan ændres ved enighed parterne i mellem. Aftalerne bør altid være tidsbegrænsede eller kunne opsiges af parterne.

  Kilde: Bemærkninger til cirkulære om rammeaftale om nye lønsystemer (perst. nr 076-03)

• Kan elever (erhvervsuddannelseselever) pålægges overarbejde? [30.08.07]

  Svar: Udgangspunktet er, at elever har samme retsstilling som andre arbejdstagere, men der kan i overenskomsten eller den pågældende lovgivning være fastsat særlige regler. Som eksempel kan nævnes, at elever normalt ikke må deltage i overarbejde. Undtaget herfra er elever i håndværksfag, hvis eleven er fyldt 18 år.

• Kan institutionerne selv oprette nye lederstillinger? [30.08.07]

  Svar: Kun på områder hvor lederstillinger eller lederlønninger er frigivet kan institutionerne selv oprette nye lederstillinger, dvs. på de frie skolers område, ved produktionsskoler og ved frilistede lederstillinger ved erhvervsskolerne, jf. cirkulære af 14. juni 1995 om klassificering af nyoprettede lederstillinger ved erhvervsskolerne (handelsskoler og tekniske skoler), Fmst. nr. 35/95.

  På alle andre områder kræver oprettelse af en ny lederstilling ansøgning til Undervisningsministeriet, Forhandlingskontoret. Ansøgningen skal vedlægges en organisationsplan for institutionen, og en redegørelse for institutionens ledelse, herunder en nærmere beskrivelse af institutionens interne opgavefordeling, ledelses- og organisationsstruktur med angivelse af størrelsesforhold (lønsum, årsværk, medarbejdertype, årselev/STÅ-produktion), samt klassificering/grundlønsindplacering af eksisterende lederstillinger. Af organisationsdiagrammet skal fremgå hvilke lederstillinger, der evt. ønskes oprettet, herunder hvilken lønramme man forestiller sig disse skal indplaceres i. I forlængelse heraf angives, om der er lederstillinger, der påtænkes nedlagt eller nedlægges ved ledighed.

  Opmærksomheden skal særligt henledes på nybesættelse af lederstillinger, der ikke er klassificerede/indplacerede i det statslige system, herunder lederstillinger ved tidligere amtskommunale uddannelsesinstitutioner overgået før eller i forbindelse med kommunalreformen pr. 1.1.2007. Nybesættelse af en sådan lederstilling vil som udgangspunkt altid kræve ansøgning om lønindplacering til Undervisningsministeriet, Forhandlingskontoret, forinden besættelsen af stillingen. Ansøgningen vedlægges oplysningerne nævnt ovenfor.

• Vi skal have ansat en ny leder i en eksisterende lederstilling - kan vi ikke bare "genbruge" den hidtidige stillingsindehavers tillæg? [30.08.07]

  Svar: Tillægsdannelsen tager udgangspunkt i såvel stillingsmæssige og personlige forhold og er/bør altid være individuelt begrundet. Der skal derfor altid foretages en særskilt vurdering af tillægsniveauet ved ansættelse af en ny leder. Og kun på områder, hvor løn-/tillægsdannelsen for lederstillinger er frigivet eller frigivet inden for centralt fastsatte rammer, skal der ikke rettes henvendelse til Undervisningsministeriet, dvs. på de frie skolers område, ved produktionsskoler og ved lederstillinger ved erhvervsskolerne omfattet af cirkulære af 3. marts 2004 om lønsystem for ledere ved erhvervsskoler, Perst. nr. 016-04.

  I alle andre tilfælde skal Undervisningsministeriet, Forhandlingskontoret, ansøges om bemyndigelse af en beløbsramme med henblik på de lokale tillægsforhandlinger. Ansøgningen skal vedlægges en organisationsplan for institutionen, og en redegørelse for institutionens ledelse, herunder en nærmere beskrivelse af institutionens interne opgavefordeling, ledelses- og organisationsstruktur med angivelse af størrelsesforhold (lønsum, årsværk, medarbejdertype, årselev/STÅ-produktion), samt klassificering/grundlønsindplacering af eksisterende lederstillinger.

  Af organisationsdiagrammet skal fremgå hvilke lederstillinger, der evt. ønskes oprettet, herunder hvilken lønramme man forestiller sig disse skal indplaceres i. I forlængelse heraf angives, om der er lederstillinger, der påtænkes nedlagt eller nedlægges ved ledighed.

Efteruddannelsesmidler

• Det antal portioner institutionerne får tildelt, skal de kunne dække alle udgifter ved et kompetenceforløb? [06.08.08]

  Svar: Nej. Midlerne fra Kompetencefonden er tiltænkt som et supplement og incitament til institutionerne om at videreudvikle deres medarbejdere.

• Kan der søges midler fra Kompetencefonden til at udvikle et projekt for en bestemt gruppe ansatte på en institution? [06.08.08]

  Svar: Nej, midler til udvikling kan søges af trepartsaftalemidlerne efter nærmere beskrivelse og ansøgning gennem Undervisningsministeriet

• Kan enkeltpersoner selv, fx lærere, søge Kompetencefonden direkte? [06.08.08]

  Svar: Nej, ansøgningen skal gå gennem skolen, da det er et krav fra SCKK, at midlerne bliver brugt i henhold til skolens samlede uddannelsesstrategi, som skal være vedtaget i HSU.

• Kan midler fra Kompetencefonden bruges til at dække lønudgifter til en vikar? [30.08.07]

  Svar: Ja, hvis vikaren er en ekstern person.

• Skal et kursusforløb være afsluttet indenfor det år, hvor midlerne kommer til udbetaling? [06.06.08]

  Svar: Nej, midlerne skal være disponeret over. Det vil sige, at et kursusforløb sagtens kan strække sig over to år, og blive betalt af det ansøgte års udbetalte midler. Forløbet skal have en varighed på mindst 37 timer.

• Skal uforbrugte midler fra Kompetencefonden tilbagebetales til Undervisningsministeriet? [06.08.08]

  Svar: Ja. Institutionerne skal indføre midlerne i deres regnskab, som revisor har pligt til at påvise er i overensstemmelse med fakta.

Erhvervsskoler

• Er prøvetiden i ansættelsesbekendtgørelsen ændret som følge af den nye Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) for erhvervsskolelærere? [22.03.2010]

  Ansættelsesbekendtgørelsen (BEK nr. 101 af 01/02/2007) angiver, at prøvetiden som udgangspunkt er to år, hvorefter den ansatte overgår til varig ansættelse. Dette forhold er ikke ændret som følge af den nye PD, som skal færdiggøres inden seks år. Prøvetiden på to år kommer således med den nye PD-ordning til at løbe uafhængigt af, hvornår PD'en afsluttes inden for de seks år.

  Prøvetiden på to år må anvendes til på et bredere grundlag end uddannelseskravets opfyldelse, at vurdere om den pågældende opfylder kravene i stillingen. Er det ikke tilfældet, må ansættelsesmyndigheden skride til afskedigelse efter de gældende regler i ansættelsesbekendtgørelsen.

  Eventuelle uddannelseskrav skal angives i ansættelsesbeviset, og ansættelsesmyndigheden skal følge op på dette. Uddannelseskravene i ansættelsesbeviset bør suppleres af en uddannelsesplan, der bør følges op på af begge parter.

  Sanktionen for manglende uddannelse i henhold til ovenstående må anses at være, at ansættelsesmyndigheden kan opsige medarbejderen efter de gældende regler om opsigelse.
  

• Hvordan kan man ansætte en underviser i en tidsbegrænset stilling? [19-02-10]

  Ansættelse af lærer i en tidsbegrænset stilling kan ske på følgende tre måder:

  1. AC-overenskomsten (cirkulære nr. 9674 af 01/10/2008), hvis uddannelseskravet i bilag A er opfyldt
  2. Kvotatimelønscirkulæret (nr. 12233 af 30/06/2000). Ansættelsen kan maksimalt strække sig over 47 uger i 52 på hinanden følgende uger og for Tekniske skoler er der et timemaksimum på 839 timer per år.
  3. Finansministeriets timelønscirkulære (nr. 12407 af 17/01/2001). Her er et timemaksimum på 780 timer per år.

  Det er ikke muligt at ansætte en lærer i en tidsbegrænset stilling på ansættelsesbekendtgørelsen (nr. 101 af 01/02/2007), medmindre der er tale om en åremålsansættelse med en tids horisont på mellem tre til seks år.

• Er AC-ansattes undervisningstillæg anciennitetsbestemt? [20-03-09]

  Svar: Ja, undervisningstillægget knytter sig til lærerens anciennitet. I AC-overenskomstens § 8, stk. 2 fremgå det, at lønancienniteten forhøjes med det tidsrum, hvor en medarbejder har været beskæftiget med arbejde betinget af uddannelsen. Dette gælder også i forhold til undervisningstillægget.

  • Cirkulære om overenskomst for akademikere i staten. Perst. nr. 061-08

• Er der karenstid for udbetaling af pension for kvotatimelærere ansat på halv tid? [20-03-09]

  Svar: Ja, det fremgår af aftalen som dækker COII’s pensionsordning i PFA (pensionsordningen for kvotatimelærere). Er kvotatimelæreren ansat på halv tid, er der en karenstid således, at der indbetales pensionsbidrag i overensstemmelse med reglerne, når ansættelse har varet i 6 måneder. Når den betingelse er opfyldt, indbetales pensionsbidrag med tilbagevirkende kraft.

  • Cirkulære af 8. november 1993 om pensionsordninger for tjenestemandslignende ansatte og visse overenskomstansatte i Staten mv.

• Er tjenestemandslignende ansatte adjunkter, lektorer mv. ansat under AC’s forhandlingsområde på ny løn? [20-03-09]

  Svar: Nej, de er ikke på ny løn. Det er derfor muligt at give denne medarbejdergruppe engangsvederlag, men ikke kvalifikations- og funktionstillæg.

  • Cirkulære om tillæg mv. til tjenestemandslignende ansatte adjunkter, lektorer og studielektorer under AC's forhandlingsområde ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse.  Perst nr. 017-08
  • Cirkulære om rammeaftale om nye lønsystemer. Perst nr. 076-03

• Hvilke krav skal være opfyldt før man kan ansættes på AC-overenskomsten? [30-08-2010]

  Svar: Der er tre overordnede krav, der skal være opfyldt, før man kan blive ansat på AC-overenskomsten:

  • Uddannelseskrav:
    Medarbejderens uddannelse skal være omfattet af Bilag A til AC-overenskomsten.
  • Mestbeskæftigelse:
    Stillingsbeskrivelsen skal forudsætte akademisk uddannelse, og arbejdet skal primært foregå på akademisk niveau.
  • Timekrav:
    Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid skal som udgangspunkt være over 15 timer.

• Hvordan er pensionsforholdene for kvotatimelærerne? [20-03-09]

  Svar: Underviser en lære overvejende i handelsskolefag skal vedkommende have pension – dvs. pensionsprocenten er på 18 % Hvis læren underviser overvejende i tekniskskolefag, skal vedkommende ikke have pension.

  • Cirkulære nr. 9630 af 26. juni 2002 om forhøjelse af pensionsbidraget for COII's pensionsaftaler.
  • Cirkulære nr. 12233 af 30. juni 2000 om løn og ansættelsesvilkår for timelærere ved erhvervsskoler (handelsskoler og tekniske skoler).
  • Cirkulære nr. 181 af 8. november 1993 om pensionsordninger for tjenestemandslignende ansatte og visse overenskomstansatte i Staten mv.

Gymnasier

• Hvordan aflønnes pædagogikumkandidater under barselsorlov? [30.08.07]

  Svar: Stillingen som pædagogikumkandidat er en 1- eller 2 årig uddannelsesstilling. Under barselorlov får pædagogkumkandidaten den løn, som vedkommende ellers ville have fået som pædagogikumkandidat. Såfremt uddannelsesplanen er ændret/forlænget, udbetales der løn alene for den periode, der omfattet af den ændrede uddannelsesplan. Stillingen som pædagogikumkandidat er tidsbegrænset, og vedkommende får ikke løn for den periode, som strækker sig ud over ansættelsesperioden. Vedkommende lønnes derfor først igen, når den reviderede uddannelsesplan træder i kraft.

• Hvorledes aflønnes bachelorer i henhold til GL-overenskomsten? [30.08.07]

  Svar: Bachelorer, der er ansat som lærer på et gymnasium, aflønnes ikke efter GL-overenskomsten, men indplaceres efter overenskomsten for akademikere i Staten, mens tillæg og overtimebetaling gives efter GL-overenskomsten.

• Kan en lærer, der i henhold til GL-overenskomsten får aldersreduktion, i forbindelse med fratrædelsen få udbetalt overtimer? [30.08.07]

  Svar: Overtimer skal afspadseres inden fratræden i forholdet 1:1, jf. § 27, stk. 8 i GL- overenskomsten, og hvis overtimerne, herunder timer i timebanken, ikke er afspadseret inden fratræden, sker der ikke særskilt honorering af disse timer. Læreren har således ikke krav på betaling for de timer, som vedkommende ikke har nået at afspadsere.

Løn og ansættelse - spørgsmål vedrørende strejke

• Hvilke forhold gør sig gældende ved strejkens ophør?[30.08.07]

  Svar: Efter strejkens ophør genoptages arbejdsgiverens forpligtelser under forudsætning af, at ansættelsesforholdet genetableres.
  Hvis arbejdsforholdet genoptages ved strejkens ophør, genindtræder de ansatte normalt i den løn- og opsigelsesanciennitet, som de havde inden konflikten.

  De ansatte genoptager hurtigst muligt arbejdet på det tjenestested, hvor de var ansat ved konfliktens begyndelse. Alene nødvendige driftsmæssige hensyn kan begrunde, at ikke alle ansatte genantages.

  Ansatte, der på grund af sygdom, barsels- eller adoptionsorlov eller tjenestefrihed ikke møder ved konfliktens ophør, betragtes som genindtrådt med den virkning, at løn og evt. andre ydelser betales fra dette tidspunkt. Den ansatte har pligt til at underrette om og dokumentere fraværet på sædvanlig måde.

  Ansatte, der udebliver uden lovlig grund, kan bortvises.

  Kilde: PAV kap. 4, pkt. 15, 19 og 20

• Hvilke løn- og ansættelsesforhold gælder i forbindelse med en strejke?[30.08.07]

  Svar: Ved iværksættelse af en strejke ophører ansættelsesforholdet, og lønanciennitetserhvervelsen stopper. Den løn, den ansatte har til gode, anvises på den normale lønudbetalingsdag. Under strejken ydes ingen løn eller pensionsbidrag.

  De strejkende har ingen ret til at være på institutionen, dvs. at det er ledelsens afgørelse, hvorvidt de strejkende kan afholde fagligt møde på stedet.

  Kilde: PAV kap. 4, pkt. 15.

Løn og ansættelse - spørgsmål vedrørende tillidsmænd

• Hvilke opgaver har en tillidsrepræsentant? [30.08.07]

  Svar: Tillidsrepræsentanten er organisationens repræsentant på arbejdspladsen og medarbejdernes repræsentant i forhold til ledelsen. Som organisationens repræsentant har den pågældende en særlig pligt til at handle i overensstemmelse med gældende aftaler og overenskomster og til at fremme gode og rolige arbejdsforhold.

  Som medarbejdernes repræsentant skal tillidsrepræsentanten formidle samarbejdet mellem ledelsen og personalet, og tillidsrepræsentanten er derfor som oftest medlem af samarbejdsudvalget.

  Det er tillidsrepræsentantens opgave at optage forhandlinger og drøftelser med ledelsen, f.eks. i forbin-delse med ansættelser og afskedigelser, at tale med og orientere de ansatte, herunder skabe kontakt og koordinering med andre tillidsrepræsentanter, samt at indsamle og formidle information mv. Tillidsrepræsentanten varetager endvidere de lokale forhandlingsopgaver, som fra organisationen er delegeret til den pågældende på baggrund af aftaler indgået mellem (central)organisationerne og Finansministeriet, f.eks. forhandling om tillæg mv. i de nye lønsystemer og tillæg i henhold til lokal- og cheflønsordningen.

  For tillidsrepræsentanterne har indførelsen af nye lønsystemer betydet, at samarbejdet med ledelsen er blevet intensiveret. Tillidsrepræsentanterne deltager i implementeringen af de nye lønsystemer og i de konkrete lønforhandlinger for den enkelte medarbejder eller grupper af medarbejdere.
  Ansættelsesmyndigheden skal orientere tillidsrepræsentanten om forestående afskedigelser af personale - også selv om det alene drejer sig om en enkelt medarbejder.

  I den situation vil processen typisk være, at den berørte medarbejder indkaldes til samtale og får tilbud om at kunne lade sig bistå af tillidsrepræsentanten. Ønsker medarbejderen ikke dette, underrettes tillids-repræsentanten normalt først om den påtænkte afskedigelse, efter at samtalen har fundet sted.

  Ansættelsesmyndigheden skal desuden holde tillidsrepræsentanten bedst muligt orienteret om ansættel-ser og andre foranstaltninger, der vedrører den pågældende medarbejdergruppe.

  Kilde PAV kap. 6.41 - Finansministeriet og centralorganisationerne har indgået en aftale om tillids-repræsentanter i staten mv., jf. Fmst. cirk. 27/6 2003.
  Kilde PAV 6.5.1.

• Kan tillidsrepræsentanter få tjenestefrihed til at deltage i faglige kurser? [30.08.07]

  Svar.Tillidsrepræsentanter kan få tjenestefrihed til at deltage i faglige kurser, hovedbestyrelsesmøder mv. jf. cirk.skr. 23/6 1971.

  Dette gælder også suppleanter for tillidsrepræsentanter, selvom de pågældende ikke fungerer som tillidsrepræsentanter. Da det er en ”kan” bestemmelse er det institutionen, som skal vurdere, om der skal gives tjenestefrihed i det konkrete tilfælde.

• Skal institutionen afholde udgiften for tillidsrepræsentanters deltagelse i faglige kurser? [30.08.07]

  Svar: Nej, udgiften til deltagelse i faglige kurser for tillidsmænd skal afholdes af organisationen.

• Skal institutionen betale rejseudgifter i forbindelse med tillidsrepræsentanters deltagelse i faglige kurser for tillidsrepræsentanter? [30.08.07]

  Svar: Nej, rejseudgifter i forbindelse med afholdelse af faglige kurser for tillidsrepræsentanter skal betales af organisationen.

Løn og ansættelse - spørgsmål vedrørende tjenestemænd

• Ansættelse på tjenestemandsvilkår - Kan de selvejende institutioner besætte stillinger på tjenestemandsvilkår, fx i forbindelse med en tjenestemands overgang til ansættelse i en avancementsstilling?[30.08.07]

  Svar: I forbindelse med kommunalreformen er en del tjenestemænd med (amts)kommunal ansættelse overgået til ansættelse som tjenestemænd ved selvejende institutioner under Undervisningsministeriet.

  Det fremgår af lovbemærkningerne, at overførte tjenestemænd ikke ved efterfølgende ansøgt overgang til en tilsvarende eller anden stilling ved en statsligt selvejende uddannelsesinstitution vil kunne bevare deres status efter tjenestemandslovgivningen.

  Ansættelse af ledere m.fl. efter institutionernes overgang til selveje skal således ske på overenskomstvilkår el. evt. på individuel kontrakt, idet de selvejende institutioner ikke har kompetence til at ansætte personale på tjenestemandsvilkår.

• Mulighed for bevaring af tjenestemandspensionsordning - Har en tjenestemand mulighed for at bevare sin tjenestemandspensionsordning i forbindelse med overgang til ansættelse på overenskomstvilkår? [30.08.07]

  Svar: Der skelnes inden for staten mv. mellem følgende 3 pensionsordninger:

  1. Pension i henhold til tjenestemandspensionsloven
  2. Pension i medfør af medlemsskab af en statsgaranteret pensionsordning, som i henhold til den pågældende pensionskasses vedtægt sikrer sine medlemmer en tjenestemandslignende pensionsordning
  3. En forsikringsmæssig eller bidragsdefineret pensionsordning i forbindelse med ansættelse på overenskomstvilkår mv.

  De statsgaranterede pensionskasser har på visse betingelser - i forbindelse med en tjenestemands direkte overgang til ansættelse på overenskomstvilkår mv. ved en selvejende institution - mulighed for at optage den pågældende som medlem af pensionskassen, således at der også under overenskomstansættelsen er sikret den pågældende en tjenestemandspensionsordning (dog uden adgang til rådighedsløn og pension i forbindelse med stillingsnedlæggelse).

  Angående de nærmere betingelser for optagelse henvises til:
  Pensionskassen af 1925 for de private eksamensskoler, telf. 86 22 89 00
  Efterlønskassen for lærere i friskolen og efterskolen, telf. 58 53 14 84
  Pensionsordningen for Erhvervsskoler, telf. 33 92 88 00 (Økonomistyrelsen).

  Opmærksomheden henledes på, at spørgsmålet om den ansattes pensionsforhold bør fremgå af vedkommendes ansættelsesbrev og således bør afklares i forbindelse med fastsættelse af ansættelsesvilkårene.

Resultatløn

• Er der ikke for alle beløb i bemyndigelsen og retningslinjerne af 1. juli 2008 uoverensstemmelse mellem det angivne lønniveau pr. 1. oktober 1997 og lønniveau pr. 1. april 2008. [14.08.08]

  Svar: Beløbsrammerne i forbindelse med justeringen af resultatlønsordningen i 2008 er ikke prisregulerede i forhold til 2007, da resultatløn ikke udgør en almindelig løndel, der reguleres med lønudviklingen. Der burde derfor rettelig stå ”niveau 1. april 2007” i bemyndigelsen af 1. juli 2008 (side 2) såvel som i retningslinjerne (side 7 og 10). Til brug for udbetaling efteråret 2009 skal institutionerne derfor tage udgangspunkt i det angivne 2007-niveau af 1. juli 2008.
  
  Omregning af de aktuelle rammer for 2008 til 1997 vil for hhv. resultatløn og merarbejde give følgende beløb:

  Antal årselever (*) /STÅ for professionshøjskoler	Beløbsramme
  1-499	90.000 kr. (1. okt. 1997 – 71.223 kr.)
  500-999	110.000 kr. (1. okt. 1997 – 87.050 kr.)
  1000-1999	130.000 kr. (1. okt. 1997 – 102.887 kr.)
  2000-4999	150.000 kr. (1. okt. 1997 – 118.705 kr.)
  > 5000	170.000 kr. (1. okt. 1997 – 134.532 kr.)

  
  (*) Som indberettet ved seneste årsregnskab. Det bemærkes, at det er 2007-regnskabet, der lægges til grund for, hvorfor dannelsen af Erhvervsakademierne ikke påvirker skolerne.
  

  	Lønramme 32/34	Lønramme 35/36	Lønramme 37/38/39
  Merarbejde/ særlig indsats	(1. okt. 1997 – 27.698 kr.) 35.000	(1. okt. 1997 – 27.698 kr.) 35.000	(1. okt. 1997 – 27.698 kr.)

• Er det korrekt, at vores institution ikke skal indsende resultatlønskontrakten til godkendelse i Undervisningsministeriet? [16.10.07]

  Svar: Ja, det er korrekt. For de resultatlønskontrakter, der gælder fra skoleåret 2007/2008 og fremefter, skal der kun ske en enkelt indberetning til UVM, hvoraf fremgår oplysninger om den indgåede aftales økonomiske ramme samt oplysninger om, hvilken andel af rammen der udbetales. Indberetningen skal således først ske ved aftalens udløb den 31. juli og inden den 1. september. Indberetning skal sendes til IAIK2@uvm.dk

• Har rektor/direktøren/forstander krav på, at hele beløbet i kontrakten udbetales? [16.10.07]

  Svar: Det er bestyrelsen, der fastslår graden af målopfyldelse i forhold til alle de aftalte mål. På baggrund af denne vurdering besluttes, hvor stor en andel af kontraktens beløb, der skal udbetales. En udbetalingsgrad på 100% forventes således kun i helt særlige tilfælde.

• Hvordan finansieres udgifterne til resultatløn? [16.10.07]

  Svar: Resultatlønnen finansieres af institutionens egen bevilling, og der ydes ikke yderligere tilskud som følge af bemyndigelsen til at anvende resultatløn.

• Hvorfor er der ikke retningslinier for vægtningen imellem de obligatoriske og de institutionsspecifikke indsatsområder? [16.10.07]

  Svar: Det er bestyrelsen, der skal prioritere det kommende års centrale indsatsområder. Dette indebærer, at bestyrelsen må fastlægge prioriteringen og herigennem vægtningen imellem indsatsområderne.

• Kan resultatlønnen for øverste leder gøres pensionsgivende? [14.08.08]

  Svar: Der er ikke mulighed for at aftale engangsvederlag pensionsgivende for ledere (herunder øvrige ledere) omfattet af cheflønsaftalen, eller ledere (herunder øvrige ledere) ansat på vilkår svarende til denne (erhvervsakademier). Cheflønsaftalen er endnu ikke underskrevet af forhandlingsparterne, og resultatet kan følgelig ikke udmøntes.

  For øvrige ledere, der ikke er omfattet af cheflønsaftalen, henvises til afsnit herom i bemyndigelsesbrev og retningslinjer for anvendelse af resultatløn for ledere ved selvejende uddannelsesinstitutioner.

• Skal den økonomiske ramme for resultatløn udnyttes helt? [16.10.07]

  Svar: Det er bestyrelsen, der fastlægger kontraktens økonomi. Det vil sige, at bestyrelsen kan vælge, at indgå en resultatlønskontrakt med et mindre beløb end det højest mulige.

• Skal tillidsrepræsentanten underskrive rektors/direktørens/forstanderens resultatlønskontrakt? [22.10.07]

  Svar: Nej. Aftalen om resultatløn indgås imellem bestyrelsen og den øverste leder.

• Tæller grundskoleafdelingen med i opgørelsen af antal årselever, når resultatlønskontraktens øverste ramme skal fastlægges? [16.10.07]

  Svar: Nej, grundskoleafdelingen tæller ikke med. Det er kun antallet af elever ved ungdomsuddannelse og mvu, der skal medtælles.

Social- og sundhedsskoler (SOSU-skoler)

• En tjenestemandsansat person er interesseret i at gå på pension/efterløn, hvis vedkommendes antal af pensionsår bliver forhøjet. Kan man som selvejende institution tilkøbe pensionsår til en medarbjeder, og hvad vil det i givet fald koste? [17-07-08]

  Svar: Ja, det er muligt, indefor de fastsatte aldergrænser, at tilkøbe pensionsår, da den enkelte ansættelsesmyndighed selv, inden for gældende bevillinger, afholder alle udgifter, der er forbundet med lokale aftaler om seniorordninger.

  Du kan finde regler for tilkøb af pensionsalderår for tjenestemænd i kapitel 4 i Finansministeriets aftale af 5. oktober 2005 om senior- og fratrædelsesordninger. Satsatserne for tilkøb af pensionsalder fremgår af cirkulærets bilag 3.

• Er der frit valg af pensionskasse for en medarbejder på SOSU-overenskomsten? [16-03-09]

  Svar: Nej, det er der ikke. Det fremgår af bilag 1 i SOSU-overenskomsten, hvilke pensionskasser der kan anvendes.

  • Cirkulære om organisationsaftale for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Perst. nr. 023-08

• Hvilke områder dækker SOSU-overenskomsten ved ansættelse af lærere? [16-03-09]

  Svar: Alle lærere skal som udgangspunkt ansættes på SOSU-overenskomsten, uanset baggrund og fag der skal undervises i.

  Der kan være tilfælde, hvor en lærer skal ansættes efter AC-overenskomsten, jf. SOSU-overenskomsten § 1. Disse tilfælde fremgår af AC-overenskomsten, bilag 6 under afsnittet ”Institutioner for erhvervsrettet uddannelse (erhvervsskoler)”. Det fremgår heraf, at ansættelse af akademikere kun ske i begrænset omfang på erhvervsskoler.

  Hvilke krav der stilles til en lærer ved en SOSU-skole findes i uddannelsesbekendtgørelsens kap. 3.

  • Cirkulære om organisationsaftale for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Perst. nr. 023-08
  • Bekendtgørelse af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, LBK nr. 1518 af 13. december 2007.
  • Cirkulære omoverenskomst for akademikere i staten. Perst. nr. 061-08

• Hvis en lærer på en SOSU-skole bliver syg på en skemafri dag (dvs. en dag hvor der ikke er planlagt undervisning), skal han så altid tildeles 7,4 timer i arbejdstid? [30-08-07]

  Svar: Nej, ikke hvis det er midt i en normperiode, eksempelvis et semester på et halvt år, hvor læreren er planlagt med fuldtid for hele perioden. For eksempel, hvis en lærer har skemafri en onsdag, skal han naturligvis ikke have lagt 7,4 timer til sin årsnorm, da han er planlagt for hele perioden.

• Hvordan honoreres aften- og natarbejde for ansatte på SOSU-skolerne? [16-03-09]

  Svar: Der er et gældende cirkulære vedrørende tillæg for aften- og natarbejde for ansatte inden for CO II´s forhandlingsområde (perst. nr. 020-06). CO II lærernes aften- og nattearbejde honoreres herefter.

  Ansatte under LC´s forhandlingsområde er omfattet af "Natpenge mv. for tjenestemænd i staten" (019-06). Aftalen gælder tjenestemænd samt overenskomstansatte, der er omfattet af fællesoverenskomsterne med henholdsvis Stk og LC, OC og CO II.

  • Cirkulære vedr. tillæg for aften- og natarbejde for ansatte inden for CO II´s forhandlingsområde. Perst. nr. 020-06
  • Cirkulære om natpenge mv. for tjenestemænd i staten. Perst. nr. 019-06

• Hvornår anvendes SOSU-overenskomsten? [16-03-09]

  Svar: SOSU-overenskomsten anvendes ved ansættelse af pædagogisk og pædagogisk administrativt personale, mens teknisk og administrativt personale skal indplaceres på gældende overenskomst, fx akademisk personale, kontorfunktionærer og it-medarbejdere.

  • Cirkulære om organisationsaftale for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Perst. nr. 023-08
  • Cirkulære omoverenskomst for akademikere i staten. Perst. nr. 061-08
  • Cirkulære for organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere. Perst. nr. 065-08

• Kan der ydes undervisningstillæg til lærere på SOSU-skoler i henhold til AC-verenskomsten? [16-03-09]

  Svar: Nej, det kan der ikke. Dette fremgår af overenskomstens bilag 5, side 115.

  • Cirkulære om overenskomst for akademikere i staten. Perst. nr. 061-08

• På hvilken overenskomst ansættes it-medarbejdere? [16-03-09]

  Svar: IT - medarbejdere ansættes på overenskomsten for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

  • Cirkulære om organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere. Perst. nr. 065-08

Voksenuddannelsescentre

• Hvilke kvalifikationer er der til en lærer som vil undervise på et VUC og hvori er hjemlen?

  Svar: Der er ikke kvalifikationskrav idag. Fra 1. august 2009 træder AVU-reformen i kraft, og den stiller et kvalifikationskrav om, at nyansatte skal have en læreseminaruddannelse "eller tilsvarende". Fx må en cand. mag må godt undervise idag og fortsætte efter 1. august, men nyansættelser efter 1. august skal følge det nye kvalifikationskrav i AVU-reformen.

• Hvor længe beholder man sin status med personlig ordning i AVU overenskomsten?

  Svar: Den personlige ordning er gældende sålænge man er ansat på et VUC. Hvis man fx. er ansat i 1/2 år på en sosu skole og vil tilbage og genansættes på VUC sker det på almindelige vilkår og den personlige ordning er dermed bortfaldet.

Formålskontering – Administration og bygninger

• Hvordan skal tilskuddet til naturfagsrenovering konteres?

  Svar: Tilskuddet til naturfagsrenovering skal konteres på formål 6705 Tilskud til naturfagsrenovering samt på SKS-konto 1011 tilskud fra staten. Det skyldes, at ministeriet ikke kan udbetale tilskud på SKS-konto 1024, da der er tale om en periodiseringskonto.

  I det omfang, tilskuddet skal aktiveres, bør der derfor foretages en omkontering svarende til det aktiverede beløb på SKS-konto 1024, formål 6705 samt en modregning i det aktiverede beløb.

  Ministeriet vil informere institutionerne om denne mulighed for aktivering af tilskuddet ved brug af SKS-konto 1024.

• Kan formål 5120 bruges til kontering af administrative fællesskaber Løn og personale?

  Svar: Formål 5120 må ikke bruges til kontering af administrative fællesskaber Løn og personale. I stedet for skal der anvendes formål 5920 Adm. Fællesskaber Løn og personale. Til kontering af samarbejde vedr. administrative fællesskaber henvises til, kan du læse mere på retsinformation.

• Hvilke SKS konti og formål skal bruges i forbindelse med samarbejde om varetagelse af administrative opgaver mellem uddannelsesinstitutioner? Tidligere brugte institutionerne formål 5125 og 5127 og de er jo slettet!

  Svar: Formål 5125 og 5127må ikke længere bruges i forbindelse med samarbejde om varetagelse af administrative opgaver mellem uddannelsesinstitutioner. Ministeriet har oprettet 5 nye formål til kontering af administrative fællesskaber i perioden fra 2010 og fremad:

  • Formål 5910: Økonomi og planlægning
  • Formål 5920: Løn og personale
  • Formål 5930: It
  • Formål 5940: Indkøb
  • Formål 5950: Bygninger og Service

  Læs mere i bekendtgørelse nr. 1555 af 18/12/2009, der viser hvordan der kan konteres på disse formål.

• Hvordan konteres den lejeafgift, som ministeriet opkræver i forbindelse med køb af bygninger?

  Svar: Uanset hvornår selve handlen er sket, har Undervisningsministeriet besluttet, at der i forbindelse med køb af bygninger skal beregnes afskrivning på bygningen fra 1. januar 2010. Da institutionerne har modtaget bygningstaxameter fra 1. januar 2010 betyder det, at betalingen af den lejeafgift, som ministeriet opkræver af de institutioner, der har accepteret at købe deres bygninger, må betragtes som en renterefusion, og at den skal konteres som en finansiel udgift på formål 5510 (Finansielle omkostninger og Indtægter), SKS 2690 (Øvrige renteudgifter).

• Hvordan konteres der tilskud til elevstigninger til gymnasier, hvis 2020-aktivitetsprognose er højere end aktiviteten for 2008?

  Svar: Tilskud til elevstigninger til de gymnasier, hvis 2020-aktivitetsprognose er højere end aktiviteten for 2008, da købsprisen af bygninger er beregnet på baggrund af 2020-aktivitetsprognosen, skal konteres på formål 5620 Bygningstaxameter og SKS-konto 1011.

• Hvordan konteres der tilskud til dyr husleje til institutioner, som skal overtage lejemål, hvor den årlige husleje overstiger institutions betalingsevne?

  Svar: Tilskud til dyr husleje til de institutioner, som skal overtage lejemål, hvor den årlige husleje overstiger institutionens betalingsevne, skal konteres på formål 5620 Bygningstaxameter og SKS-konto 1011.

• Hvordan konteres der etableringstilskud til institutioner, som udelukkende bor til leje, til køb af fast ejendom til institutionens eget domicil?

  Svar: Etableringstilskud til institutioner, som udelukkende bor til leje, til køb af fast ejendom til institutionens eget domicil skal modregnes i ejendommens anskaffelsespris.

• Hvordan konteres der tilskud til institutioner, som overtager bygninger, hvor fradraget for vedligeholdelsesefterslæb er større end institutionens betalingsevne?

  Svar: Tilskud til institutioner, som overtager bygninger, hvor fradraget for vedligeholdelsesefterslæb er større end institutionens betalingsevne, skal konteres i balancen som en kortfristet gældpost. Denne udlignes efterfølgende, når der er foretaget udbedring af efterslæbet med et beløb, der mindst svarer til den kortfristede gældspost.

• Hvordan konteres der engangstilskud til vedligeholdelsesefterslæb til institutioner, som overtager lejemål, hvor det udvendige vedligeholdelsesefterslæb er større end institutionens medfinansiering af denne?

  Svar: Engangstilskud til vedligeholdelsesefterslæb til institutioner, som overtager et lejemål, hvor det udvendige vedligeholdelsesefterslæb er større end institutionens medfinansiering af denne, skal konteres i balancen som en kortfristet gældpost. Denne udlignes efterfølgende, når der er foretaget udbedring af efterslæbet med et beløb, der mindst svarer til den kortfristede gældspost.

• Hvordan konteres der særlige tilskud til institutioner med henblik på at sikre, at disse institutioner fremadrettet får en bygningsøkonomi, der svarer til betalingsevneprincipperne i Akt. 191 af 3. sept. 2009?

  Svar: Særlige tilskud til institutioner med henblik på at sikre, at disse institutioner fremadrettet får en bygningsøkonomi, der svarer til betalingsevneprincipperne i Akt. 191 af 3. sept. 2009, skal konteres på formål 5640 Diverse Tilskud og SKS 1018.

• Hvilke af de følgende 3 konti (84.12 til realkreditlånet, 84.22 til eventuelle kursreguleringer, og 85.02 til afdrag på realkreditlånet) skal anvendes til bogføring af afdrag og eventuelle kursreguleringer direkte på vores realkreditlån?

  Svar: Skolen må nøjes med at anvende konto 84.12.

• Hvilket formål og hvilken SKS-konto skal feriegodtgørelse af bestyrelseshonoraret konteres på?

  Svar: Feriegodtgørelse af bestyrelseshonoraret skal konteres på formål 5111 og SKS-konto 1861.

• Hvilket formål skal lønomkostninger til sekretærer (HK-personale), som varetager opgaver såsom eksamensplanlægning, eksamensadministration, skemalægning, brobygning (evt. fordeling på baggrund af tidsforbrug) henføres til?

  Svar: Lønomkostninger til sekretærer (HK-personale), som varetager opgaver såsom eksamensplanlægning, eksamensadministration, skemalægning, brobygning (evt. fordeling på baggrund af tidsforbrug) skal henføres til formål 5120: administration, under løn til administrativt personale (inkl. administration af LOP).

• Hvilket formålsnummer skal snerydning og gartnerarbejde konteres på?

  Svar: Snerydning og gartnerarbejde skal konteres på formål 5230 Øvrige drift.

• Hvor skal ejendomsskat konteres?

  Svar: Ejendomsskat skal konteres på formål 5310 og på SKS-konto 2232.

• Hvordan skal lejeafgift i forbindelse med overdragelse af bygninger konteres?

  Svar: Lejeafgift i forbindelse med overdragelse af bygninger skal konteres på formål 5310 og SKS-konto 1610.

Formålskontering – Kost, skolehjem og kollegium

• Hvilken konto skal anvendes til formål 6017 kantinestilskud til udliciteret kantine? Er det SKS-konto 2237, som er benævnt kantinetilskud eller SKS-konto 2270?

  Svar: Til formål 6017 kantinestilskud skal anvendes SKS-konto 2237 jf. Retningslinjer for korrekt anvendelse af formålskontoplanen (pdf).

• Hvilket formål skal drift af kollegier, som er godkendt af Undervisningsministeriet, konteres på i Navision Stat?

  Svar: Drift af kollegier, som er godkendt af Undervisningsministeriet, skal konteres under indtægtsdækket virksomhed. Ministeriet har oprettet et formål med virkning fra 2008 benævnt "Kollegiedrift uden kostafdeling".

• Hvor skal jobcentrenes køb af kost og logi konteres?

  Svar: Omkostningerne skal konteres som hidtil, og indtægterne skal konteres på SKS-konto 1110 og formål 6330. Hvis der her er tale om udlagt undervisning, skal overførslen mellem institutionerne konteres på SKS-konto 1110 på den godkendte institution og på SKS-konto 1110 og formål 6330 på den afholdende institution. Det skal i øvrigt præciseres, at centrenes køb af kost og logi ikke er indtægtsdækket virksomhed.

• Hvordan konteres indtægt på skolehjem vedrørende kost og logi på AMU-elever, hvor skolen lejer skolehjemmet ud til AMU?

  Svar: Indtægten ved udlejning af kostskolen til AMU konteres på formål 9410 og elevernes kostafdelingsbidrag konteres på formål 9440.

Formålskontering – Tværgående formål

• Kan kombination af formål 5340 (Statens selvforsikring) og SKS 2260 (it varer til forbrug) bruges?

  Svar: Jf. "Regnskabsbekendtgørelsens særlige specifikationer" kan kombination af formål 5340 (Statens selvforsikring) og SKS 2260 (it varer til forbrug) bruges.

• Hvilket formål skal bruges sammen med SKS konto 2570 til kontering af udbytte af aktier?

  Svar: SKS konto 2570 "udbytte af aktier" er ikke oprettet i formålskontoplanen, da ministeriet ikke tillader institutioner at investere i aktier. En mindre beholdning i bankaktier i institutionens bank er dog tilladt. Et eventuelt udbytte af disse aktier kan bogføres på formål 5510 (Finansielle omkostninger og indtægter) og SKS konto 2590 (Øvrige renteindtægter).

• Hvordan konteres deltagelsestilskud til implementeringen af administrative fællesskaber?

  Svar: Deltagelsestilskuddet til implementeringen af administrative fællesskaber skal konteres på formål 5640 (Diverse tilskud). Læs mere om kontering af de administrative fællesskaber på retsinformation.

• Hvordan konteres tilskud til digitalisering af VEU-administration fase 2?

  Svar: Tilskud til digitalisering af VEU administration fase 2 skal konteres på formål 5640 som diverse tilskud, og ikke på formål 6704 VEU centre, som tidligere var anmeldt.

• Hvordan konteres tilskud til ekstraindsatsområde for skolens handlingsplan for øget gennemførelse?

  Svar: Tilskud til ekstraindsatsområde for skolens handlingsplan for øget gennemførelse skal konteres på formål 6000: Forsøgs- og udviklingsmidler.

• Hvordan konteres tilskud til udvikling af oplærings- og undervisningsmiljøer (Idrætsprojekt)?

  Svar: Tilskud til udvikling af oplærings- og undervisningsmiljøer (Idrætsprojekt) skal konteres på formål 6000: Forsøgs- og udviklingsmidler.

• På hvilken konto og formål skal dispositionsbegrænsningen konteres?

  Svar: Dispositionsbegræsningen skal konteres på SKS konto 1011 og formål 5640.

• Der er modtaget tilskud på formål 9413, men formål 9413 findes ikke i Navision stat?

  Svar: Formål 9413- deltagertilskud til AMU særlig UVM. tilskud (kost og logi) fandtes ikke i Navision Stat-liste, idet der er tale om et nyt formål, som først skulle være med i formålskontoplanen. Det kan oplyses, at formål 9413 nu er med i formålskontoplanen og formålskontoplanen er blevet sendt ud til institutionerne.

• Hvilket formål og hvilken SKS-konto skal fusionstilskud bogføres på?

  Svar: Fusionstilskud skal konteres svarende til de udgiftsformål, som de er givet til. For eksempel skal fusionstilskud til advokat og revisor, it, telefoni bogføres på formål 5610/5611 Fællesudgiftstilskud/"særlige fællesudgiftstilskud"; og fusionstilskud til bygninger bogføres på formål 5620/5621 Bygningstaxamater. Fusionstilskud skal altid bogføres på SKS-konto 1018.

• Hvilket formål og hvilken SKS-konto skal globaliseringstilskud bogføres på?

  Svar: Tilskud fra globaliseringsmidlerne skal bogføres på formål 6000: Forsøgs- og udviklingsmidler og på SKS-konto 1018.

• Hvilket formål og hvilken SKS-konto skal en eventuel inddrivelse fra SKAT konteres, når man modtager den?

  Svar: For tilgodehavender der ikke indbetales til forfaldstidspunktet af debitor, skal institutionen rykke for betaling. Efter rykningen overføres kravet til inddrivelse hos Skat. Samtidig nedskrives fordringen til 0 på SKS-konto 2295. Tabet konteres på det formål, som indtægten har været registreret på og en eventuel inddrivelse fra SKAT, når man modtager den, konteres på samme formål som afskrivning og SKS-konto 2110 øvrige indtægter.

• Hvilket formål skal anvendes i forbindelse med kontering af midler fra pulje § 20.69.01.35.46, tilskud til kvalitetsudvikling af tekniske og merkantile videregående uddannelser?

  Svar: Institutionen skal i forbindelse med kontering af midler fra pulje § 20.69.01.35.46, tilskud til kvalitetsudvikling af tekniske og merkantile videregående uddannelser anvende formål 6000 Forsøgs- og udviklingsmidler.

• Hvilket formål skal anvendes til kontering af tilskud til udvikling af vækstlag?

  Svar: Tilskud til udvikling af vækstlag skal konteres på formål 6000 Forsøgs- og udviklingsmidler.

• Hvilket formål skal generelle udviklingsomkostninger (for eksempel omkostninger i forbindelse med visions- og målsætningsproces) konteres på?

  Svar: Udviklingsomkostninger konteres under de funktioner, som udgifterne henføres til. Udgifter vedrørende udvikling af specifikke uddannelser skal således konteres på disse uddannelsesformål.

  Generelle udviklingsomkostninger skal konteres på et fællesudgiftsformål. Der er ikke oprettet et særskilt formål i denne gruppe til udviklingsomkostninger.

  Ud fra formålskontoplanen skal anvendes formålskonto 5120 - Administration, Institution. Kan dele af udgifterne eventuelt henføres til andre funktionsområder, bør der tages højde herfor ved konteringen.

• Hvordan skal der bogføres, når en debitor er erklæret konkurs?

  Svar: Når der foreligger dokumentation for, at en debitor er gået konkurs, bør fordringen tabsføres på SKS-konto 2295, som det fremgår af instruksen. Det opfattes som god regnskabsskik at tage et tab, når det truer og en gevinst, når den er konstateret.

Formålskontering – Uddannelser

• Hvordan konteres de ikke tilskudsudløsende indenlandske selvbetalere (ISB'ere)?

  Svar: Ved kontering af de ikke tilskudsudløsende indenlandske selvbetalere (ISB'ere) skal der anvendes SKS-kontoen 1311 deltagerbetaling samt det relevante formål således:

  • Undervisningstakst + deltagerbetaling + Evt. tillægstakster = uddannelsesformål 28XX
  • Fællestakst + Administration tillægstakst = formål 5610
  • Bygningstakst = formål 5620

• Hvilket formål skal bruges for "leasing af traktorer", der bliver brugt til undervisning, når en skole ikke har noget køreteknisk anlæg?

  Svar: Leasing af traktorer, der bliver brugt til undervisning skal konteres på SKS 1630 "Leje og leasing i øvrigt" under det relevante uddannelsesformål.

• Hvad er forskellen mellem formål 24 (som der er modtaget taksametertilskud på) og formål 82/83 (som der ikke er modtaget taksametertilskud på)?

  Svar: Forskellen mellem ovennævnte formål er, at for formål 24 (Sygeplejerske 2008) er der forholdsvis tale om et ældre uddannelsesformål til sammenligning med formål 82 (Sundhedsplejerskeuddannelsen) og formål 83 (Suppleringsuddannelsen).

  Der er modtaget taksametertilskud på formål 24(Sygeplejerske 2008), fordi der er afrapporteret aktivitet på dette formål. Der er ikke modtaget taksametertilskud på formål 82 og formål 83 fordi der endnu ikke er afrapporteret aktivitet på disse to formål. Både formål 82 og formål 83 er gældende først fra Finanslov 2011.

• Formålskode 7516 er anvendt af Undervisningsministeriet til udbetaling af forskud AGYM, taxametertilskud, men den eksisterer ikke i gymnasiernes formålskontoplan?

  Svar: Formålskoder, som ministeriet anvender til forskud, skal ikke anvendes af institutionerne. Dette forskud vedrører tre uddannelser. Forskuddet kan fordeles på de relevante uddannelsesformål og reguleringer bogføres, når den faktiske udbetaling sker. En anden løsning kunne være at bogføre forskuddet som en balancepostering (gældspost) og først foretage posteringerne i driften på uddannelsesformål, når den endelige udbetaling sker. Posteringer i balancen skal ikke påføres formål.

• Hvilket formålsnummer skal der benyttes til studievalg?

  Svar: Studievalg er en del af studieadministrationen og skal fordeles ud fra institutionens valgte fordelingsnøgle på de respektive uddannelsesformål.
  

• Hvor konteres der udgifter til ansat skolepsykolog?

  Svar: Udgifter til ansat skolepsykolog skal konteres på uddannelsesformålene, og der skal anvendes relevant SKS - konto, der er gyldig for lønudgifterne.

• Hvordan skal indtægter og omkostninger vedrørende Staten i Jobcenters (tidligere AF) køb af de ordinære uddannelser konteres?

  Svar: Undervisningstaksameter eksklusiv moms konteres på de relevante uddannelsesformål. Fællestaksameter og bygningstaksameter konteres ligeledes på de ordinære formål. Moms konteres på statuskonto.

• Hvordan skal stipendier til visse udenlandske studerende ved KVU/MVU konteres?

  Svar: Stipendiat til leveomkostninger udbetales via lønafdelingen til de pågældende studerende og konteres via en statusmellemregningskonto. Undervisningsafgifterne konteres på de relevante uddannelsesformål med en SKS konto 2110. SKAT skal kontaktes hvad angår de skatteforhold, der skal tages stilling til. Vedrørende administration af stipendieordningen henvises til CIRIUS.

• Hvordan skal undervisning af produktionsskoleelever konteres?

  Svar: Undervisning af produktionsskoleelever skal konteres således, at salg til produktionsskoler konteres på SKS-konto 2110 og køb på SKS- konto 2270 på det formål, som undervisningen hører til.

• Skal skolerne bogføre tilskud til brobygning og præsentationskurser i 1. halvår på de gamle formål eller på de nye CØSA-formål, hvor tilskuddet er udbetalt?

  Svar: Tilskud til brobygning og præsentationskurser kan bogføres på de gamle CØSA-formål og en konsolideringskode indsættes i Navision, således at posteringer på de gamle CØSA-formål for hele skoleåret bliver formålsindberettet på de nye CØSA-formål.

Navision

• Kan Navision opsættes, så der fremkommer en advarsel, hvis konteringen ikke følger kontoskemaets opbygning?

  Navision kan desværre ikke opsættes, så der kommer en advarsel i forbindelse med bogføring, hvis konteringen ikke følger kontoskemaets opbygning. Du kan eventuelt køre en valideringsrapport.

Indtægtsdækket virksomhed - generelt

• Er en aftale mellem en kommune og en IEU omvaretagelse af 10. klasse undervisningen for kommunen en IDV? Hvordan konteres en sådan aktivitet?

  Svar: Efter lovgivningen skal der indgås en overenskomst mellem kommunen og skolen om varetagelse af 10. klasse undervisningen, og AGOF har udstedt en bekendtgørelse (nr. 906 af 9. juni 2010). I bekendtgørelsen står, at bortset fra perioder med brobygning, hvortil institutionen får statstilskud, jf. reglerne herom, finansieres 10. klasseforløbene af kommunen.

  Da der ikke er tale om statstilskudsfinansieret aktivitet, men kommunens betaling for undervisningen ifølge aftalen mellem skolen og kommunen, og da der i bekendtgørelsen ikke står noget om rammerne om fastlæggelse af prisen, skal en sådan aktivitet betragtes som IDV, hvorfor en IEU må fastlægge prisen for undervisningen inklusive de nødvendige overheads. Da kommunerne kan få dækket moms via Indenrigsministeriet, mens en IEU ikke kan få momskompensation fra undervisningsministeriet, må IEU fastlægge prisen for ydelserne til kommunen inklusive moms. En sådan aktivitet skal konteres på et nyt oprettet formål 2119: IEU som varetager 10. klasse undervisning.

• Hvordan konteres Stipendier/Fripladser vedrørende udenlandske studerende?

  Svar: Formål 2200 Stipendier/Fripladser er blevet erstattet med formål 0087 og formål 0088 jf. ministeriets brev af 29. juni 2010 til Erhvervsakademier, Professionshøjskoler, Ingeniørhøjskoler og Medie og Journalisthøjskolen.

  Til kontering af fripladser og stipendier anvendes formål 0088. Den overførte beholdning fra ministeriet debiteres institutionens likvide beholdninger og krediteres SKS-konto 7795 "Hensættelser vedr. afgivne tilsagn". Den supplerende egenbetaling fra studerende med delvis friplads konteres også på SKS 7795 og formål 0088.

  Til kontering vedr. udenlandske betalingsstuderende, som hverken modtager hel eller delvis friplads, anvendes formål 0087.Betalingen fra den udenlandske betalingsstuderende debiteres institutionens likvide beholdninger og krediteres SKS-2110 "Øvrige indtægter" og formål 0087. Betalingen er inklusive moms, da prisfastsættelsen sker som indtægtsdækket virksomhed. Momsen modregnes momskompensations- ordningen. Udgifter ved ordningen konteres løbende på relevante SKS-konti med formål 0087. Formål 0087 skal have overført andel af kapacitetsomkostninger (Fælles- og bygnings-omkostninger).

• Må SKS konto 1311 bruges i forbindelse med IDV aktivitet?

  Svar: Nej, SKS konto 1311 må ikke længere bruges i forbindelse med IDV aktivitet (hele 21xx serien). I stedet for SKS konto 1311 skal alle deltagerbetalinger på IDV-området konteres på SKS konto 2110.

• Er det korrekt, at huslejekontoen kan anvendes i kombination med alle IDV-formål?

  Svar: Det er korrekt, at huslejekontoen kan anvendes i kombination med alle IDV-formål.Jf. ministeriets IDV-vejledning, pkt. 7.2, fremgår det: "Udgangspunktet for beregning af de indirekte omkostninger er den enkelte institutions samlede fællesudgifter, idet det forudsættes, at IDV-aktiviteten skal finansiere en forholdsmæssig andel af disse udgifter.

  De indirekte omkostninger omfatter blandt andet: Lønudgifter til ledelse og administrativt personale, telefon, telefax, stillingsannoncer, kontorudstyr og -artikler, uddannelse af personale ekskl. faglærere, it-udgifter, databehandling, repræsentation, rejser og befordring for administrativt personale, løn til pedel og kantinepersonale, husleje, varme, el, rengøring, renovation, vedligeholdelse, afskrivning på bygningerne og inventar mv.

  Ifølge konteringsvejledningen skal der i kombination med IDV formål - løn og øvrige driftsudgifter - anvendes relevante SKS-konti efter behov. Denne formulering tager netop højde for, at alle SKS-omkostningskonti i teorien kan være relevante at anvende sammen med IDV formål.

  Disse regler er også i tråd med reglerne i Finansministeriets Budgetvejledning. Reglerne skal ses i lyset af det overordnede krav om, at IDV-aktiviteter ikke må finansieres af ordinære statstilskud, hvorfor der kræves en skarp adskillelse - også bogføringsmæssigt - mellem ordinære aktiviteter og IDV.

• Hvordan skelnes projekter om indtægtsdækket virksomhed fra øvrige tilskudsfinansierede projekter?

  Svar: Tommelfingerreglen er, at aktiviteter med kommercielle hensigter er indtægtsdækket virksomhed, mens ikke kommercielle aktiviteter er øvrig tilskudsfinansieret virksomhed.
  Der kan henvises til Århus Universitets hjemmeside, hvor universitetets grundregler for eksternt finansierede aktiviteter vises i skematisk form. Det er samme skelnen, som gælder for Undervisningsministeriets institutioner.

• Kan en institution indgå samarbejdsaftale med et privat motionscenter, som vil udstyre motionsrummet med inventar til fri afbenyttelse i skoletiden og betaling i fritiden som indtægtsdækket virksomhed?

  Svar: Det er ikke muligt for skolerne at indgå en samarbejdsaftale med et privat motionscenter, da det ikke ligger inden for skolens formål at drive den form for virksomhed. Betingelserne for indtægtsdækket virksomhed, der er fastsat i Finansministeriets Budgetvejledning 2006, foreskriver ligeledes, at de aktivitetsområder der kan foretages inden for reglerne om indtægtsdækkede skal være naturlige udløbere af institutionens almindelige virksomhed

• Kan en institution sælge gymnastiktøj eller kontorartikler til institutionens elever som indtægtsdækket virksomhed?

  Svar: Institutioner for erhvervsrettet uddannelse og institutioner for almen-gymnasiale uddannelser har til formål at udbyde og varetage uddannelse. Det ligger derfor som udgangspunkt ikke indenfor institutionens formål at sælge eller udleje almindelige kontorartikler, gymnastiktøj eller andre hjælpemidler, som anvendes i en normal undervisningssituation.

• Kan en institution udleje bærbare pc'er til institutionens elever som indtægtsdækket virksomhed?

  Svar: Det følger af vejledning om regler for udlejning af elev-pc'er, at såfremt en skole ønsker at udleje bærbare pc'er til dens elever skal dette ske efter reglerne for indtægtsdækket virksomhed. Vejledningen er et supplement til de generelle regler om indtægtsdækket virksomhed.
  Vejledning om regler for udlejning af elev-pc'er

Indtægtsdækket virksomhed - moms

• Er aktivitet vedrørende udenlandske elever, som kommer fra lande uden for EØS, og som deltager i ordinær uddannelse indtægtsdækket virksomhed, og kan momsen fratrækkes for disse udenlandske elever?

  Svar: Institutionens udbud af videregående uddannelse til elever fra lande uden for EØS er ikke indtægtsdækket virksomhed, men sker som indtægtsdækket virksomhed. Der henvises til bekendtgørelse nr. 938 af 22. september 2008 om lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. § 15, stk. 6.

  Det er ikke muligt at fratrække momsen for disse udenlandske elever, jf. § 21a. Tilskud efter §§ 15 og 18-20 ydes ikke til dækning af institutionernes udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven. Undervisningsministeren kompenserer institutionerne for udgifter til betaling i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikke fradragsberettiget købsmoms), og som institutionerne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud efter §§ 15 og 18-20.

  Deltagerbetalingen for disse elever, skal også dække omkostningerne til købsmoms. Der kan i øvrigt henvises til vejledning til momskompensation på ministeriets hjemmeside
  

• Hvordan håndteres moms i forhold til udlejning af lokaler til undervisnings- og konferencevirksomhed? Skal en sådan form for indtægtsdækket virksomhed tillægges moms?

  Svar: Som udgangspunkt vil institutionernes udlejning af lokaler til undervisnings- og konferencevirksomhed være momsfritaget. Det er af Finansministeriet (Økonomistyrelsen) oplyst, at der er momspligt for den samlede udlejningspris, såfremt udlejer sørger for servering i lokalerne.

Aflæggelse af ressourceregnskab

• Hvornår startede ressourceregnskabet?

  Svar: Ressourceregnskabet begyndte i en delvis udgave fra regnskabsåret 2009, hvor Undervisningsministeriet på forhånd havde udfyldt en lang række oplysninger for institutionerne.

  Den del af ressourceregnskabets indikatorer, som de cirka 270 erhvervsskoler, almene gymnasier, VUC'er, erhvervsakademier og professionshøjskoler selv skulle udarbejde data til, var frivillig for regnskabsåret 2009.

  For regnskabsåret 2010 og 2011 er ressourceregnskabet fortsat frivilligt. Undervisningsministeriet udfylder fortsat på forhånd indikatorer med data, der er indberettet til ministeriet og UNI-C i løbet af 2010.

• Ressourceregnskabets 20 indikatorer skal opgøres ensartet for at data meningsfuldt kan sammenlignes på tværs i sektorerne. Hvordan sikres det?

  Svar: Selv om indikatorerne er udtryk for centrale uddannelsespolitiske målsætninger, eksisterer der ikke faste definitioner, der anvendes identisk og konsekvent af institutionerne. Efterhånden som definitionerne bliver identiske, vil datakvaliteten blive forbedret. For at understøtte denne proces vedligeholder ministeriet løbende en samling af spørgsmål og svar, der supplerer og præciserer manualen.

SKS-Kontering

• Hvilke konti skal der anvendes ved et byggeregnskab?

  Svar: Ved byggeregnskab skal institutionerne selv finder de relevante konti, der passer på formålet jf. SKS-kontoplanen

• Hvilken formålskonto skal skolerne anvende ved bogføring af bidrag til statens flexjobordning?

  Svar: Ved bogføring af bidrag til statens flexjobordning skal der anvende SKS-konto1805, formål 6002, mens modtagne refusioner vedr. fleksjobordningen i staten indtægtsføres på konto 18. 92 "Øvrige tilskud/refusion for beskæftigelse uden årsværk".

• Hvilket SKS kontonummer skal anvendes til indbetalinger fra jobcentre for studerende under finansieringsomlægningen?

  Svar: SKS konto 1110 skal anvendes til køb til taksten af uddannelser af Jobcentre i Staten og Kommuner.

• Hvilket SKS kontonummer skal skolens projektindtægter (EU, FOU projekter mv.) konteres på?

  Svar: Skolens projektindtægter (EU, FOU projekter mv.) skal konteres på SKS konto 2110 - Øvrige indtægter. Undervisningsministeriets tilskud til FOU projekter skal konteres på 1018 særlige tilskud fra Undervisningsministeriet.

• Med hensyn til kontoskema, så består aktiviteter m. særlige tilskud bl.a. af fleksjob og skånejob. Hvorfor og på hvilket grundlag har man lavet en sådan opgørelse?

  Svar: Refusion vedr. fleksjob/skånejob konteres på SKS 1892 øvrige tilskud/ ref. beskæftigelse med formål 6002 henholdsvis 6003. Dvs. i kontoskemaet ryger det under rubrik 27 løn og lønafhængige omkostninger under aktiviteter m. særlige tilskud. Dette er også helt i overensstemmelse med formålskonteringsvejledningen, da 6002 kan konteres på 1891, 1892 mv.

  At fleksjob og skånejob mv. er placeret under aktiviteter med særlige tilskud, må være politisk bestemt. Er ikke nyt i forhold til tidligere praksis. Se denne beskrivelse fra oav.dk:

  Paragraf tabel
  1892 Øvrig tilskud/refusion for beskæftigelse uden årsværk Refusion givet som (løn)tilskud til tilstedeværende personer, fx elevtilskud.

  Kontoen omfatter fx:
  AER, elevrefusion (oprettelse af praktikpladser)arbejdsgiverrefusion ved oplæringsperiode for afløser for medarbejder på uddannelsesorlov med løn orlovsydelse i forbindelse med jobrotation (debitering, hvis der ikke ansættes en vikar)handicapordninger, tilskud til medhjælper præmie til offentlige arbejdsgivere, der fastansætter personer fra støttet arbejde i ordinært arbejde.

  Desuden anvendes konto 1892 til bogføring af refusionsindtægter vedr. ordningen om fleksjob i staten. Når anmodningen om udbetaling af refusion sendes til Økonomistyrelsen, skal kravet sam-tidig bogføres i institutionens eget regnskab. Kontoen krediteres ved modtagelse af tilskud, hvorved der sker en mindskelse af omkostningerne.

  Institutionen skal udforme et internt bilag, som afspejler Refusionsanmodningen. Af hensyn til kontrolsporet skal dette bilag enten bilægges dokumentation for refusionsbeløbets beregning, eller bilaget skal henvise til en sag herom.
  

Indberetning af årsrapport og formålregnskaber

• Er det i regnskabet tilladt løbende at hensætte midler til fremtidige investeringer (f.eks. nyt gulv i aulaen.)?

  Svar: Nej, det er ikke tilladt at foretage hensættelser med driftsmæssig virkning i et regnskabsår, dersom udgifterne først afholdes i det kommende regnskabsår. Forudsætningen for at hensætte er, at der er tale om en egentlig gældsforpligtelse på balancedagen. Selve betalingstidspunktet er underordnet. Derimod er det tilladt at henlægge en del af egenkapitalen til fremtidige investeringer. En henlæggelse omkostningsføres ikke, men vises som en reserveret del af egenkapitalen til et fremtidigt formål.

• For almene gymnasier stemmer indtastningen af egenkapitalen ikke. Hvordan skal den tastes?

  Svar: Der indtastes henholdsvis årets resultat for 2007+2008 og for 2009 i hvert deres felt. Se billede af indtastningen (pdf)

• Årsrapporten skal indsendes til Rigsrevisionen. Hvordan foregår det?

  Svar: Erhvervsskoler, gymnasier, VUC'er og professionshøjskoler skal - foruden indsendelse til Undervisningsministeriets Controllerkontor - sende årsrapporten til Rigsrevisionen, att. B3. enten indscannet pr. mail til info@rigsrevisionen.dk eller som brev til Landgreven 4, Postboks 9009, 1022 København K.

Administrative fællesskaber - regelgrundlag

• Hvem afgør størrelsen af den husleje, bygningsdrift, telefonomkostningen og fordeling af afskrivning på it-udstyr mv., som værtsinstitutionen kan/må beregne sig?

  Svar: Det er de deltagende institutioner, der skal aftale retningslinjerne for opgavernes udførelse, herunder den økonomiske fordelingsnøgle, der skal gælde for samarbejdet. Aftalen skal specificere, hvorvidt der er tale om grundydelser, tillægsydelser eller supplerende ydelser samt vilkår herfor.

  Værtsinstitutionen har krav på refusion af omkostninger fra de øvrige partnere, der er afholdt i overensstemmelse med de aftalte retningslinjer for udførelse af opgaven. Der må ikke være tale om, at værtsinstitutionen har en indtjening på at være værtsinstitution.

• Hvem "hænger på" it-udstyr, inventar mv. indkøbt til fællesskabet, hvis et større antal skoler i fællesskabet forlader det?

  Svar: Værtsinstitutionen opnår ejendomsret til udstyr og andre aktiver, der anskaffes af institutionen til løsning af opgaver, og kan således beholdes af værtsinstitutionen ved udtræden af samarbejdet. Der bør i samarbejdsaftalen tages hensyn til dette, for eksempel ved betaling af omkostninger, i takt med at de pågældende aktiver afskrives over de forventede levetider.

  Fristen for eventuel udtræden bør fastsættes under hensyn til opgavernes karakter, herunder på den ene side værtsinstitutionens mulighed for at tilpasse de afsatte ressourcer til det reducerede behov og på den anden side de tilbageværendes mulighed for at finde alternative løsninger til opfyldelse af deres behov. Ved fastsættelse af principperne for økonomisk opgørelse ved udtræden bør der blandt andet tages hensyn til, at værtsinstitutionen får dækning for omkostninger og forpligtelse vedrørende udstyr, medarbejdere og lokaler mv., i det omfang værtsinstitutionen ikke med rimelighed kan nyttiggøre disse ved alternativ anvendelse.

• Hvilken betydning i relation til offentlighedsloven har det for en erhvervsskole at indgå i et administrativt fællesskab, hvor også et gymnasium eller en SOSU-skole indgår?

  Svar: For opgavernes udførelse gælder forvaltningsloven og offentlighedsloven, såfremt en af partnerne er omfattet af disse regler. Såfremt værts- eller deltagerinstitutionen ikke selv er omfattet af offentlighedsloven og forvaltningsloven, gælder disse regler ikke for værts- eller deltagerinstitutionens øvrige virksomhed.

• Kan et center udlicitere opgaver, eksempelvis it, til en privat leverandør eller en skole uden for fællesskabet?

  Svar: Nej, et fællesskab kan ikke udlicitere opgaver. Samarbejdsmodellen omfatter administrative opgaver for de deltagende institutioner, som de implicerede institutioner i forvejen skal kunne håndtere. Private virksomheder, herunder private skoler, må ikke deltage i samarbejdet, og samarbejdet må ikke udføre opgaver for andre end de deltagende uddannelsesinstitutioner.

  Samarbejdsmodellen indebærer, at skolerne i fællesskabet overlader opgaver til fælles varetagelse og udførelse hos en partner (værtsinstitutionen). Partneren skal være en skole, der er omfattet af reglerne om administrative fællesskaber, og parterne skal bevare rådigheden og kontrollen over opgavernes udførelse. Det sker i kraft af blandt andet en samarbejdsaftale og etablering af en styregruppe. Det falder derfor uden for reglerne om samarbejdsmodellen, hvis opgaven overlades til varetagelse hos en ekstern leverandør uden for fællesskabet, og reglerne herom – eksempelvis udbudsreglerne – skal anvendes i stedet.

  Hvis der ikke er tale om et center, men om en enkelt institution, kan denne godt vælge at lade en anden institution løse opgaven, hvis denne institution løser opgaven for sig selv, jævnfør leverandørmodellen. Alternativt kan institutionen vælge at udlicitere opgaven til et privat firma. I sidstnævnte tilfælde er der dog ikke tale om et administrativt samarbejde, og i begge tilfælde vil institutionen skulle overholde blandt andet udbudsreglerne.

• Kan værtsinstitutionen i et administrativt fællesskab reducere risikoen ved at tegne forsikring?

  Svar: Nej. Reglerne om statens selvforsikringsordning, der også omfatter institutioner på Undervisningsministeriets område, indebærer, at der ikke ud over selvforsikringsordningen må tegnes anden eller supplerende forsikring. Dette gælder også for aktiviteterne i et administrativt fællesskab.

• Må værtsinstitutionen for et fællesskab tjene på at udføre opgaverne, hvis de øvrige skoler sparer på at få opgaven løst i fællesskabet og accepterer at dele fortjenesten med værtsskolen?

  Svar: Nej. Værtsinstitutionen har krav på refusion af omkostninger fra de øvrige partnere, der er afholdt i overensstemmelse med de aftalte retningslinjer for udførelse af opgaven. Der må ikke være tale om, at værtsinstitutionen har en indtjening på at være værtsinstitution.

  Partnerinstitutionerne betaler a conto for opgaveudførelsen på baggrund af et budget, som styregruppen har godkendt. Styregruppen kan i løbet af året vedtage ændringer af acontobetalingen, hvis budgettet ændres, og eventuel efterbetaling/tilbagebetaling sker på grundlag af det endelige årsregnskab for fællesskabet.

• Skal der foretages separat revision af et administrativt fællesskabs regnskab, og er det i givet fald værtsinstitutionens revision, der skal/kan udføre den?

  Svar: I samarbejdsmodellen skal værtsinstitutionen udarbejde et særskilt regnskab for fællesskabet. Regnskabet revideres af værtsinstitutionens revisor efter samme regler, som gælder for værtsinstitutionens årsregnskab/årsrapport. Samarbejdes der efter leverandørmodellen, vil værtsinstitutionen behandle arbejdet, som det behandler al øvrig indtægtsdækket virksomhed.

• Skal et administrativt fællesskab have en særskilt leder, eller kan for eksempel værtsinstitutionens administrationschef også være chef for fællesskabet?

  Svar: Nej, der skal ikke nødvendigvis være en særskilt leder. Værtsinstitutionens administrative leder kan også være leder for fællesskabet.

• Skal loven om virksomhedsoverdragelse anvendes ved både samarbejdsmodellen og leverandørmodellen?

  Svar: Nej. Virksomhedsoverdragelsesloven er alene obligatorisk for samarbejdsmodellen. Efter bekendtgørelsen om administrative fællesskaber indebærer leverandørmodellen ikke overdragelse af administrativt personale til leverandøren.

• Stilles der krav om, skolerne opbygger en controllerfunktion hjemme, hvis regnskabsopgaven lægges i et administrativt center?

  Svar: Nej. Det er den enkelte skoles ansvar, at der tilbage på skolen vil være personale, der er i stand til at yde en rimelig betjening af ledelsen med ønskede informationer og eksempelvis føre tilsyn med skolens økonomi. Den enkelte skole indretter sig, som den finder det mest hensigtsmæssigt, og der er ikke givet nogle centrale regler for dette.

Administrative fællesskaber - beslutningsgrundlag og tilskud til etablering

• Ansøger man om det samlede deltagelsestilskud, og skal man løbende indsende afrapporteringer?

  Svar: Man ansøger kun om tilskud inden for et opgaveområde een gang. Institutionen skal afrapportere forbruget så snart de sidste omkostninger er afholdt dog senest i december 2011. Der skal således kun afrapporteres een gang.

• Kan en institution få tilskud til beslutningsgrundlag og/eller deltagelsestilskud, hvis institutionen er indgået i et administrativt fællesskab efter 1. maj 2008?

  Svar: Ja. Tilskuddene kan anvendes til at dække udgifter i forbindelse med udarbejdelse af beslutningsgrundlag og deltagelse i et administrativt fællesskab foretaget efter 1. maj 2008. Tilskudsmidlerne kan udelukkende anvendes til at dække udgifter afholdt efter 1. maj 2008.Svar: 

• Kan et administrativt fællesskab lave én samlet ansøgning for alle institutionerne der indgår i fællesskabet?

  Svar: Nej. Ansøgnings- og afrapporteringsskemaernes form kan ikke ændres. Der skal således udfyldes et skema pr. institution, da det er institutionen, der ansøger om tilskuddet og i sidste ende står til regnskab for dets anvendelse.

  Et administrativt fællesskab kan imidlertid godt koordinerer ansøgningerne for institutionerne og indsende dem samlet.

• Vil en institution kunne få tilskud til at dække de udgifter, som et eksisterende servicefællesskab har i forbindelse med det implementeringsforberedende arbejde?

  Svar:  Hvis det eksisterende servicefællesskab har omkostninger forbundet med optagelsen af institutionen, må institutionen gerne anvende tilskudsmidler til at afregne overfor servicefællesskabet, således at servicefællesskabet kan dække dets udgifter forbundet med optagelsen af institutionen (så længe fællesskabets udgifter holder sig inden for de beskrevne formål).
  

• Findes der uddybende materiale om egnede opgaveområder?

  Svar: Undervisningsministeriet har i samarbejde med en række interessenter på undervisningsområdet udarbejdet et uddybende og mere detaljeret katalog over opgaver, som egner sig til at indgå i et administrativt fællesskab mellem uddannelsesinstitutioner. Kataloget vil kunne tjene som inspiration - både i overvejelserne om at etablere et administrativt fællesskab og ved tilrettelæggelsen af det konkrete samarbejde. Kataloget og baggrunden for udviklingsarbejdet kan ses i rapporten "Beslutningsgrundlag om administrative fællesskaber på selvejende ungdomsuddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet - Analyse og cases på fem egnede opgaveområder".

   

Administrative fællesskaber - generelle spørgsmål

• Er der "frit slaw" med hensyn til skolernes indgåelse af aftaler om et administrativt fællesskabs etablering og drift?

  Svar: Nej, der er ikke helt frie tøjler for indgåelse af aftaler. Etableringen og driften af fællesskaber skal ske efter de gældende regler om administrative samarbejder. De fastsætter blandt andet, hvilke institutionstyper der kan indgå i administrative samarbejder, opstiller, definerer og afgrænser de to forskellige modeller for sådanne samarbejder og en række krav til finansiering, organisering mv. af samarbejder.

  I den ene model er der en standardsamarbejdsaftale, som er obligatorisk, mens aftalegrundlaget i den anden model er op til de samarbejdende institutioner at formulere. Information om reglerne for administrative samarbejder findes andetsteds på dette site og på www.retsinfo.dk. Undervisningsministeriet rådgiver gerne om reglerne.

  Så længe disse regler overholdes, er der meget vide rammer for, hvordan institutionerne kan etablere og drive fællesskaberne.

• Hvem orienterer bestyrelserne om administrative fællesskaber?

  Svar: Det vil typisk være en opgave for institutionens ledelse at udarbejde et konkret beslutningsoplæg til bestyrelsen om, hvilke muligheder der er, for at institutionen indgår i et eller flere administrative fællesskaber – det vil sige, med hvilke opgaver, med hvilke øvrige institutioner, efter hvilken model, til hvilket omkostningsniveau etc. Beslutningsprocessen foregår inden for de sædvanlige rammer for ledelses- og bestyrelsesarbejdet på institutionerne.

• Kan en professionshøjskole indgå i et administrativt fællesskab?

  Svar: Ja, professionshøjskoler kan indgå i administrative fællesskaber.

  Samlet set er følgende institutioner omfattet af Undervisningsministeriets regler om administrative fællesskaber:

  • Institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse
  • Institutioner for erhvervsrettet uddannelse
  • Professionshøjskoler og ingeniørhøjskoler
  • Erhvervsakademier
  • Medie- og journalisthøjskolen
  • Private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser).

• Kan man forestille sig, at der for eksempel kun oprettes ét administrativt fællesskab for indkøb og 60 fællesskaber for rengøring og bygningsservice?

  Svar: Ja, det kan man principielt godt forestille sig. I og med at fællesskaberne oprettes efter en frivillig model, er det også op til institutionerne selv at beslutte, hvilken organisering af opgaverne der giver mest mening og størst effektivisering. Undervisningsministeriet har ikke på forhånd en plan om et bestemt antal fællesskaber. Man kan sagtens forestille sig, at det inden for ét opgaveområde har betydning, at der er geografisk nærhed mellem fællesskabet og de deltagende institutioner, hvilket taler for et større antal fællesskaber, mens der på andre opgaveområder ikke er hindring for at lave få, meget store fællesskaber.

  Især to ting er centrale i den forbindelse: For det første, at en vis opgavevolumen kan være forudsætningen for at opnå effektiviseringer, så med mange fællesskaber vil stordriftsfordelene alt andet lige være mindre. Det er derfor, at effektiviseringspotentialet er beregnet ud fra en forudsætning om 25 fællesskaber på landsplan, men det betyder hverken, at der kun må oprettes 25 fællesskaber, eller at fem fællesskaber på hvert område er det optimale. For det andet er det en betingelse for at etablere fællesskaber efter den såkaldte samarbejdsmodel, hvor ydelserne ikke er udbudspligtige, at de deltagende institutioner bevarer kontrol over opgavernes udførelse. Det kan i praksis være vanskeligt, hvis der er langt over 100 institutioner med i samarbejdet.

• Skal alle opgaverne på de fem områder, som vurderes egnede til at placere i et administrativt center, løses i samme center, eller kan en skole være med i flere centre?

  Svar: Nej, alle opgaver skal ikke nødvendigvis placeres i samme center, hvis det vurderes at være mere effektivt at løse én type opgaver i ét fællesskab og andre typer opgaver i et eller flere andre fællesskaber. Det er op til institutionerne selv at beslutte dette. En institution kan altså sagtens være med i mere end ét fællesskab.

• Vil nogen hjælpe skoler, der "sidder tilbage på bænken", efter at de øvrige relevante allerede har indgået fællesskaber?

  Svar: Ja, både Undervisningsministeriet, Gymnasieskolernes Rektorforening, Danske Erhvervsskoler, SOSU-Lederforeningen og Lederforeningen for VUC er opmærksomme på, at der kan være behov for at hjælpe med at koordinere og formidle ønsker om deltagelse i et fællesskab. Der er enighed om, at det oplagte vil være, at man som institution først henvender sig til sin lederforening og derefter eventuelt til Undervisningsministeriet, hvis det viser sig svært at finde ind i et fællesskab.

  Undervisningsministeriet vil løbende følge med i, hvilke fællesskaber der oprettes, og den tætte kontakt mellem Undervisningsministeriet og lederforeningerne indbyrdes bevares. Alle parter er enige om, at man meget gerne vil bistå institutioner, som gerne vil indgå i fællesskaber. Det vil bero på en konkret vurdering af den enkelte situation, hvordan dette gøres bedst, men som udgangspunkt lægges der op til, at det er institutionerne, der selv finder sammen i relevante administrative fællesskaber.

Professionshøjskoler

• Er bestyrelsesmøderne åbne?

  Svar: Nej, bestyrelsesmøderne er ikke åbne.

  Det kan tilføjes, at den midlertidige vedtægt for professionshøjskolerne indeholder følgende bestemmelse:
  ”Den midlertidige bestyrelses mødemateriale, herunder dagsordener og referater, skal gøres offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside på internettet. Sager, dokumenter eller oplysninger, der er omfattet af lovgivningens bestemmelser om tavshedspligt, må dog ikke offentliggøres. Alle personsager og sager, hvori indgår oplysninger om kontraktforhandlinger med private eller tilsvarende forhandlinger med offentlige samarbejdspartnere, kan undtages for offentliggørelsen, hvis det på grund af sagens beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt findes nødvendigt.”

  De kommende vedtægter for professionshøjskolerne skal indeholde en tilsvarende bestemmelse, jævnfør bemærkningerne til professionshøjskolelovens § 11.
  

• Kan en organisation være udpegningsberettiget til bestyrelsen?

  Svar: Ja, det kan i vedtægten fastsættes, at en organisation kan udpege medlemmer til bestyrelsen.

  Professionshøjskolerne og bestyrelserne har frihed til inden for de i standardvedtægten fastsatte rammer selv at fastsætte i vedtægten, hvem der skal være udpegningsberettiget til bestyrelsen.

  Bestyrelsens medlemmer skal leve op til de i loven fastsatte kvalifikationskrav.

  Af bemærkninger til § 14 fremgår blandt andet:
  "Der skal i bestyrelsen være personer med erfaring og indsigt i erhvervsrettede videregående uddannelser rettet mod private og offentlige erhverv og professioner og med erfaring og indsigt i det private og offentlige arbejdsmarkeds behov for uddannelserne, herunder i det regionale område. Der skal endvidere være personer med indgående erfaring i strategisk ledelse, organisation og økonomi.
  Bestyrelsesmedlemmerne skal i udøvelsen af deres bestyrelseshverv alene varetage professionshøjskolens interesser, og de er derfor i den forbindelse ikke underlagt en instruktionsbeføjelse fra den myndighed eller organisation, der har udpeget dem. Da bestyrelsen i sit virke skal optræde som et kollegium, vil det være uforeneligt hermed, hvis de udpegede personer er underlagt bundne mandater fra deres egne institutioner.
  

• Skal en professionshøjskole samarbejde med et eller flere danske universiteter, eller er samarbejdsforpligtelsen opfyldt, hvis der samarbejdes med et udenlandsk universitet?

  Svar: Professionshøjskolelovens § 5, stk. 2, fastslår blandt andet:

  ”Professionshøjskolerne og universiteterne skal samarbejde strategisk og konkret….”.

  Blandt bemærkningerne til bestemmelsen fremgår, at:
  ”En professionshøjskole skal indgå i et systematisk samarbejde med danske og udenlandske forskningsinstitutioner i forhold til institutionens uddannelses-, udviklings- og videncenteraktiviteter…”

  Det er ikke tilstrækkeligt, at en professionshøjskole samarbejder med et udenlandsk universitet. Der skal samarbejdes med et eller flere danske universiteter – ud over samarbejde med udenlandsk(e) forskningsinstitution(er).
  
  

Tilskud vedr. administrative fællesskaber