Personalegoder
Personalegoder ydes som regel af arbejdsgivere både som del af en medarbejderes ansættelse og privatforbrug.
Hvad er personalegoder?
Før en ydelse kan kaldes en personalegode, skal privatforbrug ifølge Skatteministeriet indgå som en del af ydelsen. Hvis arbejdsgiveren tilbyder en medarbejder ydelser, der udelukkende skal bruges i forbindelse arbejdet, er det således ikke et personalegode.
Beskatning
Personalegoder beskattes som udgangspunkt efter hovedreglen i statsskattelovens § 4, hvorefter alle indtægter (konstaterede økonomiske fordele) er skattepligtige, uanset om der er tale om en kontantydelse eller en naturalieydelse.
Jubilæumsgratialer, medaljer og ordener
Medarbejdere, som har tjent arbejdspladsen gennem længere tid, kan blive tildelt jubilæumsgratiale og/eller ordener og medaljer.
Læs cirkulære om jubilæumsanciennitet.
Læs mere om ordener og medaljer.
Hvis du ønsker at indstille en person, der virker under Ministeriet for Børn og Undervisnings område, til en orden eller en medalje, kan du sende en skriftlig anmodningtil departementschefen i Ministeriet for Børn og Undervisning.
Anmodningen skal indeholde:
- Den ansattes fulde navn, adresse, personnummer og stillingsbetegnelse
- Redegørelse for, at den ansatte har ydet en (særlig) fortjenstfuld indsats
- Så vidt muligt dokumentation for ansættelsesforholdets varighed
- Jubilæumsdato og ønsket dato for overrækkelse af medalje
- Tidspunktet for arbejdsophør, hvis personen er ansat privatog indstilles til belønningsmedalje efter mindre end 50 års ansættelse.
Personer med overordnede ledelsesbeføjelser og personer med universitetsuddannelse kan ikke forventes indstillet til fortjenst- eller belønningsmedalje.