Ny ansøgningsrunde til Kapacitetsudvidelsespuljen for gymnasier og hf-kurser: Ansøgningsfrist den 27/3 2012
[16.03.2012]Det er besluttet at gennemføre en ny ansøgningsrunde til puljen til tilskud til kapacitetsudvidelser på gymnasier og hf-kurser. Ansøgningsfrist er den 27. marts 2012.
Ministeriet for Børn og Undervisning afholder en ny ansøgningsrunde til puljen, så gymnasier og hf-kurser, der på baggrund af det fleksible loft på 28 elever i klasserne i de gymnasiale uddannelser har revurderet deres behov for kapacitetsudvidelser, får mulighed for at søge om tilskud.
Både nye ansøgere og institutioner, der allerede har ansøgt om tilskud, kan komme i betragtning til tilskud fra puljen.
Institutioner, der allerede har ansøgt, kan enten vælge ikke at foretage sig videre og dermed bibeholde den gamle ansøgning, eller man kan indsende en revideret ansøgning, hvor det også vil være muligt at ændre på størrelsen af den ønskede kapacitetsudvidelse.
Ansøgningsfristen er tirsdag den 27. marts. Ansøgninger indsendes til bygninger@uvm.dk
Vejledning for ansøgninger kan ses her.
Der skal anvendes ansøgningsskema til ansøgningen. Bilag kan vedlægges. Ansøgningsskema findes her.