Finansiering af ejendomme i selvejende institutioner

Selvejende institutioner kan før låneoptagelse ruste sig med denne håndbog for finansiering af ejendomme udarbejdet af Deloitte for Ministeriet for Børn og Undervisning.

De selvejende institutioner bærer selv det fulde ansvar for, hvordan de vælger at finansiere deres ejendomme. En af de vigtigste opgaver i den forbindelse er derfor at sikre institutionens økonomiske rammer og undgå at påføre institutionen unødige omkostninger eller risici.

I forbindelse med finansiering er det relevant at vurdere:

  • institutionens økonomiske formåen
  • den finansielle risiko
  • institutionens planer og fremtidsperspektiver.

Ifølge EU’s udbudsdirektiv er finansielle tjenesteydelser vedrørende kapitalfremskaffelse og overførsel af finansielle ydelser ikke omfattet af udbudsreglerne. Institutionens ledelse bør dog være opmærksom på, at en konkurrencepræget dialog ofte vil være at foretrække. Således bør institutionen indhente priser på de finansielle tjenesteydelser mere end ét sted.

Deloitte har udarbejdet en håndbog for finansiering af ejendomme for Ministeriet for Børn og Undervisning. Håndbogen kan anvendes som et opslagsværk over finansieringsmuligheder, der kan ruste institutionens ledelse og bestyrelse bedre til at vælge den rette finansieringsmodel for netop deres institution.

I forlængelse af håndbogen er der udarbejdet en præsentation af risikospørgsmål i forbindelse med finansiering af ejendomme.

Præsentationen kan benyttes til at perspektivere risici og faldgruber ved valg af finansieringsform for institutionens daglige ledelse og bestyrelse.

Der kan indgå kurssikringsaftaler i institutionerne i forbindelse med optagelse af realkreditlån. Statens selvforsikringsordning dækker således ikke risici, der kan dækkes via kurssikringsaftaler.

Kontakt

  • Ole Sten Volder

    Ole Sten Volder
    Revisor
    Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen
    olvol1@ktst.dk
    Tlf. 3392 5225

  • Currently {0:f} stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6

Vurdér denne side

Vurdér denne side